Joyce og Dreamer.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 okt. 2013
  • Opdateret: 20 apr. 2014
  • Status: Igang
Joyce Hougård er en pige, der bliver mobbet i hendes skole. Hun har ikke fortalt det til nogen, heller ikke hendes mor. Hendes mor skal flytte på grund af, at hun har fået en ny kæreste. Hendes kæreste hedder David og arbejder som avlsbestyre på et stutteri, der avler spring-Araber.
Joyce er fast besluttet på, at hun ville starte et nyt liv, hvor hun kommer hen. Hun før hurtigt to gode venner, som begge er ivrige på at lære, hende at ride. Hun får øje på en hvid Araber, der står helt alene ude på en fold ved siden af en ridebane. Hun falder hurtigt for Araberen, som en af hendes venner fortæller hende om. Dreamer er blevet mishandlet. Joyce kan se sig selv inde i hesten. Men samtidig med alt det her, dukker der følelser op. Vil Joyce kunne holde fingene væk fra Dreamer? Hvis hun ik' gør, hvad vil der så ske? Vil følelserne vise sig, at vare gengældt? Og vil mobningen blive væk?

7Likes
3Kommentarer
1040Visninger
AA

7. Kapitel 6.

Jeg vågnede tideligt om morgnen som normal. Jeg havde fået en rytme med at stå op klokken fem, så jeg fik mere ud af dagen, end når jeg sov til klokken ni eller mere. Jeg sprang glad ud af sengen. Jeg kiggede ud mod balkonen, hvor solen var ved at stå op. Det var smuk at se på den røde glød, der spredte på den blå himmel.

Jeg smilede for mig selv, før jeg hoppede i staldtøjet, som bestod af en slidt rød sweater, nogle blå cowboybukser. Jeg gik for det meste i ridestøvler, når jeg var udenfor. Jeg træskede frisk nedenunder, hvor David sad og drak kaffe. Lyden af heste vrinsken kunne høres igennem det vindue, jeg åbnede på vid gab.

Jeg så Cassandra føre hendes hest, Chocco ind i en stor hestetrailer, hvor Achilla allerede stod og gumlede på sit hø. Cassandra lavede et skadefrygt ansigt udtryk, da hun så mig i vinduet. Jeg skynde mig at vende mig om, for ikke at se på hendes perfekte krop.

”Hvad synes du om hende Cassandra?” Jeg kiggede på ham, mens han tog en står slurk af sin varme kaffe, der dampede op mod det hvide loft.

”Tja … hvis jeg skulle være ærlig, er hun ikke lige min type. Hun er … alt for fin.” Han kiggede op på mig, mens lyden af min mor, der gik ned af trapperne kunne høres. Og ikke ret langtid efter stod hun i døren, iført badekåbe og kanin sutsko. Jeg måtte kigge væk, for ikke at grine ad hende. Hun så virkelig latterlig ud. Især hendes hår, der strittede til alle verdens hjørner. ”Der er mange her på gården, der ikke kan li’ hende og hendes familie, da de er … en smule snuppet.”

Jeg nikkede og åbnede døren til hoveddøren. Jeg hoppede hurtigt i ridestøvlerne, inden jeg smuttede udenfor. Den lune luft ramte mit hoved. Jeg lukkede øjnene og nød, den dejlige lugt af heste, der var blevet min farverit lugt.

Staldfolkene sagde godmorgen til mig, når de gik forbi mig med smukke araber. Jeg genkendte hurtigt Barcardi, der blev trykket af en ældre gammel mand, som haltede lidt ved siden af den sorte hingst.

Jeg gik videre mod en stald, hvor Cassanova stod. Det var længe siden, jeg havde været inde hos hende, så jeg havde besluttet at besøge hende først, inden jeg gik videre til Calypso.

Cassanovas hoved hang træt over boksdøren, mens staldfolk gik forbi med andre drædige hopper, der ikke var så store som Cassanovas mave. Cassanova vrinskede højt, da hun fik øje på mig. Jeg smilte, inden jeg lukkede mig ind i hendes boks. Jeg aede hende på hendes flotte hals, der var ny striglet. Jeg førte min hånd om bag ørerne på hende, lige som jeg havde set Devon gøre.

Cassanovas hoved hang tungt om min skulder. Hun lukkede tilfreds øjnene, mens jeg blev ved med at nusse hende bag øret. Jeg kunne lugte hest over alt, selv mit tøj lugtede af hest. Jeg fik et chok, da boksdøren bag mig blev åbnet. Jeg snurrede hurtigt rundt på hælen, og så en mager staldpige, der lagde mad i krybben og nået hø under den. Pigen kiggede på mig, inden hun forsvandt ud af boksdøren.

                                                                 ***

Jeg stod klar, da klokken var syv. Jeg så ud mod vejen, hvor en velkendt bil kom kørerne. Bilen stoppede foran mig. Jeg så Sevillas blonde hår gennem bilruden. Hun smilte nervøs til mig, mens jeg hoppede ind i bilen. Jeg kunne også godt forstå hende. Sit første stævne.

Jeg håbede, at hun vandt. Hun skulle slå Cassandra. Jeg tog selen på, inden Devon kom cyklende op ad vejen. Han vinkede venligt til os, mens han elegant hoppede af cyklen. Vi vinkede begge ivrigt til ham, inden han forsvandt.

Jeg lænede mig op ad bilruden, inden jeg fik øje på den hvide Araber, der løftede skræmt hovedet ved lyden af bilen. Dreamer vrinskede højt, at man kunne høre det ind i bilen.

Jeg rettede mine øjne mod dens hoved. Jeg blev ved med at kigge der oppe, indtil jeg så et langt ar, der gik fra det ene øre og vider mod halsen. Arret stoppede ved starten af den hvide hals, der var fuldkommen beskidt af snavs.

”Stakkels hest. Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke tager den i behandling.” Jeg mødte Sevillas mors blå øjne, som Sevilla havde avet fra hende.

”Mor, de har prøvet, men det hjælper ikke. Og desuden har de givet op,” sagde Sevilla, inden hun kastede et hårdt blik på sin mor igennem bakspejlet.

”Hvorfor sælger de den så ikke.” moren lød utålmodig, mens Sevilla sukkede højlydt.

”Fordi de ikke kan. Han kan ikke fragtes rundt, som de andre heste kan. Mor du skal huske, at han er blevet mishandlet!” Sevilla hævede stemmen, mens jeg kastede et sidste blik på Dreamer, der kiggede uroligt ind på mig.

”Er at blive mishandlet, det samme som at blive mobbet?” spørgsmålet ryg ud af mig, da bilen kørte ud på vejen, hvor en fed sølvfarvet Volvo susede forbi os i fuld fart.

Der blev stille omkring mig, mens deres blikke landede på mig. Jeg vred mig ubehageligt i opmærksomheden, mens de forblev stille.

”Hvorfor spørger du?” Sevillas mors blik blev stramt, da jeg mødte det i bakspejlet. Jeg bed mig hårdt i underlæben, mens jeg fandt på et hurtigt svar.

”Jeg spørger bare,” løj jeg hastigt, mens morens øjne sagde mig, at jeg skulle fortælle sandheden. Jeg sukkede dybt. ”Jeg bliver mobbet. Jeg bliver kylet ind i mure. Mine ting bliver ødelagt. Jeg får øgenavne som luder eller rødhætte og meget mere. Inden jeg kom her havde jeg slået hul på hovedet, der sikkert bliver til et ar.”

                                                                   ***

Under hele turen havde jeg fortalt dem alt hvad, der var sket i mit tideligere liv. Jeg havde vist Sevilla de ar, som jeg havde på armene. Nogle af dem var store og lange, og andre var små og korte. Hun synes, det var synd for mig. Hun sagde, at hendes normale venner ikke kunne finde på at gøre sådan nået. Men selvom følte jeg mig urolig over at møde dem, især når de var her. De skulle alle sammen se Sevillas optræden.

”Mishandling er ikke det samme som mobning. Men de har måske de samme tanker. Hvad ved jeg. Spørg en der har forstand på det.” moren, der hed Rikke, parkerede ude foran en stald, hvor tre piger stod og ventede.

Den ene var høj og havde kastanjefarvet hår, mens hende gudmodige ansigt var rettet mod bilen, hvor jeg sad i. Hendes tøj var slidt og beskidt. Et tydeligt tegn på, at hun havde hjulpet med hestene, der var kommet på det stutteri vi kom fra. Så vidt jeg ved så hed det Stutteri svane arabere.

Ved siden af hende stod en mellem pige, der havde sat sit mørke brune hår, som havde lyse striber i, op i en knold. Hun var iført ride udstyr. Hun havde en blå kortærmet T-shirt på, hvor ved brystet var der en rytter på en hest. Hun måtte komme for et andet stutteri, da det ikke var Stutteri svane araberes mærke. Det var et hestehoved.

Jeg åbnede bildøren, da jeg opdagede, at de andre allerede var på vej hen i mod dem. Jeg smækkede forsigtig døren i, for ikke at gøre hestene, der red forbi forskrækket.  Panikken voksede i mig, jo tætter på jeg kom på dem. Hvad hvis de ville gøre grin med mig eller kalde mig luder? Spørgsmålene vivlede rundt hovedet på mig, da jeg kom der hen.

Det der fik mig hurtigt til at kunne lide Sevilla var hendes smil og hendes venlige stemme. Og det samme med Devon. Alle tre smilede til mig, men jeg følte mig stadig en smule nervøs ved dem. Jeg kæmpede for at smile igen.

”Jeg hedder Ida,” sagde den kastanje hårfarvede pige. Hun rakte en spinkel hånd frem mod mig.

”Joyce.” jeg tog imod hånden, mens jeg følte mig mere tryg ved pigerne, især ved Ida, der virkede gudmodig og venlig.

”Det her er Feodora.” Ida skubbede lidt til hende, der havde sit hår sat op til en knold. Feodora gav mig hånden. ”Det er Jane.” Hun gjorde kast med hovedet mod en pige, der ikke var særlig høj. Hun havde en mørk hudfarve, der passede til hendes sorte hår, som var flettet sammen. Jeg gav hende hånden. Jeg kunne føle på hende, at hun selv var en smule nervøs ved at møde nye mennesker. Ligesom jeg selv var.

”Sevilla, godt du kom. Vi har sadlet hende op for dig.” Robin kom gående fra stalden, der var bag ved ham. Han bar stadig sin cowboyhat, der skyggede over hans runde ansigt. Han hilste på os andre, mens Sevilla forsvandt bag ham. Til sidst gik han ind i stalden, hvor heste hoveder stak over.

”Jeg troede ikke, at han kom til dette stævne. Det er tydeligvis for begynder.” Jeg vendte hovedet mod en ridebane, hvor jeg så den gråskimmelede hest hoppe over nogle nemme bomme. Cassandras hoved skar et tilfreds smil ved synet af mig.

”Han er her kun, for at se hvordan deres nye springheste klare sig. De starter alle sammen i forskellige klasser, undtagen Achilla og Chocco de skal deltage i samme klasse,” sagde Ida, inden hun følte mit blik. Jeg hørte, at hun skar højlydte tænder, mens hun vred sine hænder hårdt sammen. ”Kom lad os gå op til tilskuerpladserne.”

Ida førte os forbi opvarmningsbanen, hvor Cassandra skridtede hen mod os med et håneligt smil. Jeg vidste, at det ikke ville blive nået godt, men jeg holdt fokus på de andre rytter, der skulle være med i deres klasse.

”Nå, er I kommet for at se Sevilla tabe til mig” Cassandra brød ud i en hånelig latter, inden hun sparkede Chocco i flanken, så han gik videre ud mod hovslaget, da Sevilla red ind på opvarmningsbanen.

Vi vendte os alle sammen om for at gå over mod tilskuerpladserne. Tilskuerpladserne var store og med blå stole, der var stalde op på lige rækker, hvor folk så på en sort Andalusier, som var på vej mod et spring. En ung pige, der var tyve år satte sig i let sæde. Andalusieren sprang over springet, men rev et bom ned.

Damen klappede Andalusierne på halsen, da hun havde sprunget banen igennem.

”Giv Sandra Sørnsen en hånd,” sagde kommentatoren i højtalerne. Det gav mig et chok, da vi satte os helt foran, så vi kunne se det hele.

Sandra red ud af banen med store bifald, mens en musegrå araber travede ind på banen med en mand på ryggen. Han så sammenbidt ud, da Araberen trak lidt i tøjlen. Araberen var ivrig med at komme i gang, så manden havde bøvl med at holde den nede i trav.

”Rytter: Henning Pedersen på Safir fra Stutteri svane Arabere.” lyden af start sinalet lød, og Henning lavede et anspring til galop ved et hjørne på den ivrig Safir, der galopperede hurtigt til.

Jeg kunne ikke lade vær med at håbe, at de klarede det godt, da jeg selv boede på stutteriet. Henning styrede ham mod det første spring, der var i den anden ende af springbanen. Safir fløj over, men ramte bommen, der vippede uroligt. Alle holdt vejret, mens spændingen steg. Jeg kiggede over på Robin, der stod ved udgangen. Han så håbe fuldt ud. Det var tydeligt, at han ville have at Safir kom langt.

Han stod og holdt stramt om sin cowboyhat, som han havde taget ned fra hovedet, så man kunne se hans blonde hår, der var smørret tilbage med voks.

Et stort bifald lød. Jeg kiggede hurtigt over mod bommen, der stadig lå hvor den skulle. Jeg brød selv ud i jubel, men Safir hoppede elegant over en oxer. Endnu et bifald. De sprang banen fejl fri.

Robin så glad ud, da Henning skridtede Safir hen i mod ham. Han gav Safir et klap på halsen, inden de forsvandt ud af synsvinkel, da en smuk knabstrupper kom ind. Den var Sort snowflake. Dens elegante ben travede rundt, mens publikum betagede dens skønhed.

”Kom så April,” hviskede Feodora med hænderne op til munden. Jeg kiggede spørgerne over på Ida.

”Hun er på et stutteri, hvor de avler Knabstrupper,” svarede hun på mit blik, uden jeg nåede at spørger om nået. Jeg nikkede tavst, inden kommentatoren tog ordet:

”Mia på April fra Knabstrupper gården.”

                                                                               ***

Efter lidt tid, hvor alle deltagerne til klassen havde sprunget, og der nu var de i gang med præmie overrækkelsen. Safir, Andalusieren der hed Cæsar og April blev kaldt ind. De kom alle sammen ridende ind med et spændt ansigt udtryk. Jeg vidste, at alle havde løst til at vinde, men der var kun en vinder.

”På tredjepladsen ser vi …” der blev holdt en spændt pause, hvor rytterne og tilskuerne holdt vejret, mens hestene trippede uroligt rundt på deres ben. ”Sandra på Cæsar. Giv dem en stor hånd.”

En blå roset blev fast gjort til Cæsars hovedtøj. Sandra klappede ham på halsen, inden et stort bifald brød ud.

”På anden pladsen…”Endnu en spændings pause, der var mere spændene end den anden, da her fik man også at vide hvem vinderne er.

Jeg lod mit blik glide over mod Robin, der igen stod i døren til springbanen. Han knurrede sin cowboyhat i sine hænder, mens han pressede den sammen.

”Mia og April.” en kæmpe jubel brød ud. Mig og de andre piger rejste os op og klapperede ivrigt. Feodora så glad ud for Aprils anden plads, da ifølge hende, at hun var nået længere end, hun havde troet-

En rød roset blev fast gjort til Aprils hovedtøj, og et grønt blev placeret på Safirs.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...