Joyce og Dreamer.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 okt. 2013
  • Opdateret: 20 apr. 2014
  • Status: Igang
Joyce Hougård er en pige, der bliver mobbet i hendes skole. Hun har ikke fortalt det til nogen, heller ikke hendes mor. Hendes mor skal flytte på grund af, at hun har fået en ny kæreste. Hendes kæreste hedder David og arbejder som avlsbestyre på et stutteri, der avler spring-Araber.
Joyce er fast besluttet på, at hun ville starte et nyt liv, hvor hun kommer hen. Hun før hurtigt to gode venner, som begge er ivrige på at lære, hende at ride. Hun får øje på en hvid Araber, der står helt alene ude på en fold ved siden af en ridebane. Hun falder hurtigt for Araberen, som en af hendes venner fortæller hende om. Dreamer er blevet mishandlet. Joyce kan se sig selv inde i hesten. Men samtidig med alt det her, dukker der følelser op. Vil Joyce kunne holde fingene væk fra Dreamer? Hvis hun ik' gør, hvad vil der så ske? Vil følelserne vise sig, at vare gengældt? Og vil mobningen blive væk?

7Likes
3Kommentarer
1052Visninger
AA

6. Kapitel 5.

Dagene gik, og jeg lærte meget i privat undervisningerne hos Devon, men jeg måtte finde mig i Cassandras irriterende kommentar. Devon mindede mig hele tiden om, at jeg klarede det hele bedre end hende, end hun havde gjort. Jeg fik hurtigt lært traven, som vi mest arbejdede med. Jeg nød vær sekund til hest.

Jeg havde aldrig troet at ridning kunne være så sjovt, og ikke i det mindst hyggeligt.

Jeg gik fuld på klædt i ride udstyr ind i stalden, hvor jeg fandt Sevilla sadle Achilla op. Hun havde stalde Calypso på gangen, som vrinskede heftigt, da hun så mig.

,,Hej, Joyce,” sagde Sevilla der striglede Achilla på halsen. ,,Devon er her, men han skal træne i dag, så han sagde, at jeg skulle tage dig med i skoven.”  Hun lød glad, mens jeg var på vej ind i sadle rummet, hvor Cassandra kom ud fra.

Hun stødte med vilje ind i mig, så jeg blev skubbet ind i væggen. Hun kiggede ondt på mig, mens Carrie gik forbi mig. Cassandra kastede med hendes lange perfekte hår, mens hun strøg forbi Calypso. Calypso stak mulen frem, for at blive nusset af hende, men Cassandra flyttede sig væk fra hende, som om hun var fuld af bakterier.

Jeg gik ind i sadlerummet, mens jeg mærkede noget stryge over mine ben. Det gav et hop i mig. Jeg så en lille mis gå hen mod staldgangen, da jeg åbnede døren til sadlerummet, hvor jeg fandt Calypsos strigler.

Jeg gik med raske skridt ud i sadlerummet. Jeg klappede Calypso på halsen, mens jeg sagde:

,,Cassandra gider ikke snakke med dig, men hun ved vist ikke, at du er en mega sød hest.”

Efter en halvtime sad jeg til heste ryg, mens jeg pressede lidt Calypso i flankerne, for at få hende til at gå frem ad. Jeg fulgte efter Achillas brune rumpe, som gik foran mig. Vi red ned ad grusvejen i tavshed.

Da vi red forbi ridebanen, vinkede vi til Devon, som skridtede rundt på hovslaget, mens han vinkede tilbage til os.

,,Vær glad for, at du har Calypso,” sagde Sevilla og vendte sig i sadlen, så hun kunne se på mig, mens hun talte. ,,Hun bliver ikke bange hvis der sker noget der ude, i forhold til hende her.” hun klappede Achilla på halsen, mens jeg red op på siden af hende.

,,Nå, så falder jeg ikke af,” sagde jeg drillende. Selvfølgelig for sjov. Vi smilte til hinanden, da vi red forbi Dreamer’ fold. Han så bange ud, men han flygtede ikke. Han betagede os. Hans øjne var som limede til os, men jeg synes han kiggede mest på mig.

Vi red i noget stykke tid, før vi nåede vejen, som havde skoven ude på den anden siden. Skovens træer tordnede sig op, mens fuglenes sang kunne høres lang væk. Kun lyden af hestenes hove mod asfalten brød den stille ro, der var rundt omkring. Sevilla førte Achilla ned af en lille sti, der gik en smule ned ad.

,,Husk, at læne dig tilbage, når det går nedad, Joyce,” lød Sevillas stemme bag buskende, som vogtede stien. Det så ud til, at Calypso vidste hvor stigen var, da jeg havde lidt svært ved at finde den.

Der var fredfuldt inde i skoven, og hestene nød at være her. Det kunne jeg også godt forstå, da der var hyggeligt at være her, især til hesteryg. Der var træer overalt omkring mig, men man kunne tydeligt se stiger, der bredte sig i forskellige retninger, mens hestenes åndedragt kunne høres sammen med deres hovskridt, der gav genlyd i den stille skov, som herskede rundt om os.

Jeg fulgte Calypsos dejlige rytme, da vi satte i trav ned ad en stor sti, hvor vi sagtens kunne ride ved siden af hinanden. Calypso var ivrig, da hun så et væltet træ der spærrede en skovsti, der lå bag den.

Jeg kæmpede med at holde Calypso tilbage, men jeg vandt ikke den gang, da jeg mærkede en hel ukendt rytme under mig. Den var hurtigere end trav. Jeg gjorde alt for at stoppe hende, men hun hørte ikke efter. Jeg vidste ikke hvad jeg gjorde, men jeg rejste mig op i let sæde, som Devon havde lært mig. Han havde sagt, at jeg skulle ride sådan rundt i noget stykke tid.

Jeg mærkede, at Calypso satte af, og jeg fik en flyvende fornemmelse, da jeg kiggede ned, hvor jeg så, at Calypso fløj over træstammen. Hun landede elegant på den anden side, mens hun galoppede videre. Selvom jeg ikke havde redet i ret langtid følte jeg, at galoppen var dejlig blød end jeg havde forventet. Jeg fik stoppet Calypsos galop, da jeg var kommet en meter væk fra træstammen.

,,Joyce er du okay. Du er vel ikke faldt af!” hørte jeg Sevillas bekymrede stemme råbe. Jeg lagde mig ind over Calypsos hals, mens jeg ikke kunne fatte hvad, der lige var sket. Det var umuligt, at jeg havde sprunget ude at falde af. Jeg havde næsten lige startet til ridning.

Jeg spolede flere gange episoden igennem, at jeg glemte at svare Sevilla, der blev mere og mere bekymret, at jeg kunne skimte, at Achilla trippede rundt.

,,Jeg er okay. Og jeg faldt ikke af, jeg blev på!” råbte jeg tilbage til hende. Jeg kunne ikke lade vær med at føle mig en smule stolt, da Sevilla råbte.

,,Hold da kæft man. Du gav mig et chok. Jeg troede ikke, at du klarede det, men det er importerne, hold da op, på så kort tid!”

,,Det var et held. Hvordan kommer jeg tilbage?” råbte jeg, men ikke ret langtid efter så jeg Sevilla kom om til mig. ,,Nå, det var hvis så nemt.”

Vi red videre i trav, mens vi diskuterede om det var held eller ej. Jeg mente, at det var rent held, at jeg blev på, men Sevilla mente de omvendte. Hun protesterede på, at Devon skulle vide det.

,,Han skal ikke have det af vide. Det vil være så … pineligt,” sagde jeg og prøvede at skubbe til Sevilla, men var selv ved at falde af. ,,Jeg siger det igen: Det var rent held!”

Efter en time i skoven red vi tilbage, hvor Devon kom ridende ud fra ridebanen. Sevilla vinkede ham hen til sig, mens jeg fik mere skridt power på Calypso, da jeg ikke vil høre det.

,,Hvor tror du, du skal hen,” sagde Sevilla, da Devon var kommet op på siden af hende.

,,Hvad tror du. Væk som hurtigt som muligt,” sagde jeg. Jeg klappede Calypso på halsen inden jeg steg af, og trak resten af vejen. Men jeg hørte stags hovskridt bag mig.

,,Sprang du virkelig over træstammen over i skoven,” lød Devons stemme bag mig.

,,Ja, men det var ikke meningen. Jeg ville det slet ikke. Calypso vil det, jeg kæmpede for, at hun gjorde det, men hun var strækkere end mig. Det var rent held, at jeg blev på …”

,,Det havde jeg aldrig troet. Du sprang over en træstamme uden at falde af. Du har kun redet i nogle dage, og du er allerede over en træstamme i galop.” han lød ikke sur, som jeg havde troet, at han vil blive. Han lød mere glad for det. ,,Det er flot.”

Han sprang selv af, da jeg nåede stalden.

,,Du skal nok blive en god springrytter, tro mig,” råbte han inden vi skilles.

Jeg gik roligt ind i stalden, hvor der stod en skimmel hest bundet fast til væggene, og jeg så Cassandra komme gående ud ad sadlerummet med en sadel over armen.

Jeg stalde Calypso så langt væk fra Cassandra som muligt. Hun kiggede ondt på mig, men jeg kunne ane en smule nysgerrighed i dem. Hun gik hen til den skimle hest, der stod stolt med sit hoved, mens den kiggede på Calypso, som fik fjernet hovedtøjet, der blev afsatte af hendes grime, hvor der blev kuplet snore fast til hende, så hun ikke stak af.

,,Hvorfor synes Devon, at du ville blive en god springrytter, du har jo aldrig sprunget over noget, inden en gang over en lille bum,” sagde Cassandra med hende irriterende stemme, der drev mig til vanvid.

,,Ja, jeg har måske ikke sprunget over en bum, men en træstamme, der lå ude i skoven,” sagde jeg, og løsnede gjorden, så sadlen blev løs. Jeg tog sadlen under armen, og gik ind ad den smalle gang. Jeg åbnede sadlerummets dør, med min albue. Den lille mis stryg endnu en gang forbi mine ben, mens jeg fik ind gennem døren.

,,Det var sikkert rent held, at du ikke faldt af,” sagde Cassandra, som kom ind for at hente hovedtøjet. Hun slap en hånelig latter, der ikke havde nogen rar tone. Hendes onde grå øjne blev igen rettet mod mig, mens hendes toneløse latter stoppede. ,,Du tror vel ikke, at du er bedre en mig. Det er din lille ven Sevilla heller ikke. Jeg smadrer hende ud til konkurrencen.”

Jeg havde helt glemt, at Sevilla skulle til konkurrence i morgen, jeg gad godt med til, at se hende springe.

,,Det kan du godt glemme. Hun smadre dig ud, inden du får dig set om,” sagde jeg hårdt, og satte Calypsos sadle på plads, inden jeg tog hendes striglekasse som stod under sadleknagen. Cassandra kiggede på mig, med øjne der sagde lad-den-bedste-rytter-vinde.

Jeg kiggede efter hende, da hun forsvandt gennem sadlerummets dør. Jeg fulgte selv efter hende, da jeg ikke var færdig med Calypso endnu. Jeg fandt hovrenseren i kassen. Jeg skubbede mig mod hendes skudre. Jeg fik fat i hoven og rensede den. Jeg kiggede op efter den sidste hov. Jeg så Cassandra bøvle med at få bidet i munden på hesten, der blev ved med at løfte hovedet højre op.

Jeg sukkede, da jeg vidste, at jeg måtte hjælpe hende. Jeg gik modvilligt gennem staldgangen.

,,Lad mig,” sagde jeg og rakte hånden frem

,,Jeg tror ikke du kan,” fnøs hun, men hun gav mig alligevel hovedtøjet.

Jeg tog i mod det, og gik fast besluttet hen til hesten, for at vise hende, at jeg godt kunne få bidet i munden på den. Jeg lagde tøjlen over hovedet på den, mens jeg lagde en hånd på hestens hoved. Jeg pressede bidet mod hestens sammenbidte tænder. Jeg hørte, at Cassandra fnyse håneligt: ,,Se, du kan ikke.”

Jeg stak en finger ind i munden på hesten, hvor den ikke havde tænder. Den åbnede modvilligt munden, så jeg hurtigt kunne skubbe bidet der ind. Jeg fik hovedtøjet på plads, og jeg lagde Cassandra overtage det med at spænde det.

,,Nå, jeg kunne jo,” sagde jeg og gik hen til den hest, som jeg skulle gøre færdig.

Jeg gav hende en let strigle tur, inden jeg lukkede hende ind i boksen. Jeg stod og snakkede lidt med hende, da Sevilla kom ind med Achilla.

Hun havde muligvis sadlet hende af over ved den stald hvor Barcardi stod. Hun stalde hende ind i den boks der tilhørte hende. Sevilla så meget glad ud, da vi forladte stald.

,,Joyce, vil du gerne med til stævnet i morgen,” sagde hun, mens hendes øjne flakkede roligt rundt mellem menneskerne, der var på vej tilbage med heste, som skulle ind i deres bokse. Jeg kiggede på hende.

,,Ja, hvis jeg må,” sagde jeg, og så David komme trækkende med en hest. Han snakkede med min mor, der gik ved siden af, i nogle hæslige grønne støvler. ,,Moar!”

Hun kiggede på mig. Hun smilede venligt til mig.

,,Mor, må jeg tage med Sevilla til stævne i morgen. Please,” bedte jeg. Hun smilede til mig, da det var langtid siden, at hun havde hørt det bedende toneleje hos mig. Jeg kunne ikke en gang selv huske, hvornår jeg havde brugt det sidst.

,,Selvfølgelig. Hvornår skal du være klar?” sagde mor, og strøg et tot hår væk fra ansigtet.

,,Ca. klokken syv,” sagde Sevilla, der fik øje på hendes mores bil, som kom trillende stille og roligt hen ad vejen. Sevilla sukkede dybt. ,,Hvorfor skal jeg også hjem nu.” hun gav mig en farvel krammer inden hun løb over til hendes mor, der vinkede til os. Vi vinkede igen, da Devon nærmede sig os.

,,Nå, så du skal med,” sagde han, mens han vinkede farvel til Sevilla, der vinkede inde fra de gennemsigtige bilruder, som var ny vasket.

”Ja, jeg vil gerne se, hvordan hun klare det.” Jeg tog hånden ind i mine lommer, og kiggede Devon direkte ind i øjnene. Hans sorte hår blev rodet i rod af den milde blæst, der begyndte at komme.

Jeg kiggede op mod skyerne, der så store og skumle ud. De gled villigt ud ind over himlen. En regn dråbe landede på min skulder. Og den var ikke den eneste. Ikke ret langtid efter stod det ned i stænger. Jeg sagde farvel til Devon, der forsvandt ind i en bil, mens vi andre skyndte os over mod huset for at komme i tør vejr.

Mit røde hår var gennem blødt, da vi kom ind. Puf hoppede løbende ind af døren. Hun rustede sig voldsomt, at alle regn dråberne faldt på dem, der var i nærheden af hende.

”Puf altså,” sagde jeg, da dråberne landede på mig. Puf kiggede op på mig, inden hendes logerne hale forsvandt igennem døren til stuen, hvor en sort og brun kat sad oppe på sofaens armlæn.

Puf gøede ikke af den, da den var sød mod katte og andre dyr.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...