Karl-Erik's tur på biblioteket

En meget lille historie jeg blev sat til at skrive på 20 minutter i dansk. Den er meget speciel

1Likes
4Kommentarer
166Visninger
AA

1. Hele historien

Det var en normal dag for Karl-Erik, eller så normal som en dag for ham kunne være. Tingene var nemlig sådan at Karl-Erik var en meget speciel dreng, hvis man så lidt ud over det overfladiske, som at han var en gymnasieelev. Han troede nemlig stadig på tandfeen, selvom hans mor prøvede at forklare ham flere gange, at det var moderen der havde taget hans tænder og proppet penge under puden, og tandfeen var lige så virkelig som flyvende enhjørninger. Hvilket gjorde at Karl-Erik nu både tror på enhjørninger, og at hans mor var tandfeen.

Karl-Erik tog sin iPod frem som han elskede over alt på jorden. Den havde en tiger og dræberobot der krammer en pirat på sig, og den spillede kun remixet sange der får det til at lyde som om Barack Obama synger populære sange. Karl-Erik havde fået den dengang han fik mæslinger for 2 år siden.

Inden længe var han endelig på skolen og gik ind i klassen som højlydt råbte i munden på hinanden. En ekstra skinger pigestemme skreg ”Jeg er ligeglad med om vores lærer siger han har arbejdet hårdt for at få billetter til operaen, jeg nægter altså at skulle høre på en eller anden dødssyg frø-gnasker synge, han synger sikkert som 10 katte der får deres haler revet af!” I baggrunden kunne man høre en af de andre sige ”Han er nok ligeglad med din mening, hele skolen skal jo af sted”
Karl-Erik blev efter pigens udtalelse meget nysgerrig efter hvad en frø-gnasker var, så han rejste sig fra sit sæde, selvom der kun var 2 minutter til timen startede, og gik mod det nærtliggende bibliotek.

Inde på biblioteket ledte han i et par minutter, før han så en dansk ordbog blinke ned til ham. Han tog bogen ned og så først definitionen på en økse. Han læste højt ”Økse. Et formet stykke jern på et træskaft der bruges til at hugge ting ned med. Oftest brugt til at fælde træer.” Karl-Erik nåede lige at tænke at man lærer nået nyt hver dag alligevel, før at en tudsegammel bibliotekar sagde, at han skulle holde snutten. Karl-Erik så bare forvirret på hende, og skulle til at også slå hvad snutten betød op, før at bibliotekaren sagde lige højt nok til at han kunne høre det ”Gud, han er jo lige så dum som en dør”. Karl-Erik vidste ikke meget, men han vidste han at var minimum klogere end en dør, så han sagde fornærmet ”Min mor siger jeg er en ørn til alt i hele verdenen og hun er tandfeen, så hun ved alt” Karl-Eriks mor havde selvfølgelig ikke sagt sådan noget, men han ville bare bevise hvor klog han var til hende dinosauren.

Han nåede dog ikke at komme med flere bemærkninger, før at hans telefon klynkede til ham pågrund af den manglede strøm. Karl-Erik løb derfor hurtigere end vinden, efter hans egen meningen i det mindste, hjem for at oplade telefonen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...