Teddy.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 feb. 2014
  • Opdateret: 7 okt. 2013
  • Status: Færdig
Dette lille one-shot skrev jeg til en skoleopgave for et par måneder siden. Vi skulle skrive et klimaks, og intet andet, som skulle være en halv til en hel side lang, med ordene Førstehjælpskasse, Toiletpapir og Termokande i.
Jeg fik 12. :D

8Likes
9Kommentarer
390Visninger

1. Teddy.

"R-Rune?" Carls stemme skælvede, og hans øjne var låst fast på det blege ansigt på drengen der lå og vred sig i smerte på gulvet. Hans øjne var opspilede og munden var vidt åben. Hænderne var låst fast om halsen, og han var næsten blå i hovedet.I skæret fra lampen stod hans lillebror, med en termokande i den ene hånd. I hans anden hånd var bamsen. Teddy.

Han havde deres mors lyserøde forklæde på, med skriften 'mors køkken' broderet på brystet. Det var lyserødt og alt for stort til ham. På hans hoved sad en lille kokkehue. Et bredt smil var klistret fast på hans ansigt, så man rigtigt kunne se hans manglende fortænder. Det så så uskyldigt ud.

"Hvad har du der Albert?" Spurgte Carl hæst.

"Saftevand." Var det korte svar. Albert knuede den gamle beskidte bamse Teddy ind til sig. Carl rakte hånden frem mod Albert, og den lille dreng gav ham termokanden. Han skruede låget af, og førte den tøvende op til næsen. Det lugtede bittert.

"Og... Hvad mere?" Albert smilede stolt, og pegede over i hjørnet af rummet. En bøtte med teksten 'saltsyre', stod, pakket ind i fugtigt toiletpapir. Det som deres far havde brugt til at afsyre murværket ved deres nye brændeovn.

"Du puttede... Det der i? Hvorfor?!" Råbte Carl. Albert så en smule overrasket på ham, med sine store blå øjne.

"Teddy sagde vi ikke kunne lide ham. At han skulle væk." Carl mærkede koldsveden. Der var virkelig noget galt med Albert. Med bamsen. Knappeøjnene så pludselig meget livagtige ud. Hans hjerte bankede, og han tog sig til hovedet.

"Jamen Carl, jeg gjorde jo bare det du ville have." Carl så på sin lillebror igen. "Hvornår har jeg bedt dig om at slå nogen ihjel?" Hviskede han hæst. Albert så længe på ham, som om det var ham der havde gjort noget underligt.

"Du sagde at 'du nogengange ønskede, at de bare ville forsvinde'. Teddy sagde at vi skulle gøre det, så du kunne være glad igen."

Carl dumpede ned på gulvet, med svidende øjne. Små fodtrin lød, da Albert forlod rummet. Først da han kom tilbage kiggede Carl op igen. Med sig havde han førstehjælpskassen ude fra køkkenet. Albert åbnede den, og fandt to plastre og noget vat. Han futtede hen til Rune, der stadig lå på gulvet. Vattet proppede han langt ned i halsen på ham, og satte derefter et plaster for begge hans øjne. Derefter så han op, meget tilfreds med sig selv.

Carl sad bare og gloede tomt ud i luften. Lille Albert gik over og satte sig i hans skød. Forsigtigt rørte han sin storebrors kind.

"Så så Carl. Mig og Teddy passer på dig."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...