†Celebrity Love†

Abbey Williams er en pige på 16 år med et meget specielt forhold til en dreng, hun har mødt online. Han snakker engelsk men det er ikke et problem.
Abbey har det ikke godt i skolen, så det at hun kan komme hjem og fortælle alt til 'TheBritishBoy1994' betyder alt for hende. Men den dag han pludselig kommer til Danmark bare for at besøge hende, ændrer Abbey's verden sig fuldstændig.

15Likes
42Kommentarer
1746Visninger
AA

15. *Abbey*

 

Efter den dag, Harry tog hjem, var mit liv pludselig blevet kedeligt. Jeg kunne mærke, jeg manglede ham. Meget, endda.

Tiden gik langsomt, mens jeg ventede på den dag, han ville komme og tage mig med. Bogstaveligt talt.

Og jeg havde oven i købet fået overtalt min mor til at sige ja. Jeg havde faktisk fået lov til at tage med One Direction på verdens tour. Men det havde også taget en tre dage lang diskussion, og en time spildt på google for at finde ud af hvor mange voksne der skulle med.

Og så var der det med skolen. Jeg havde først sommerferie om fire uger, og min mor var ikke meget for at lade mig misse så meget. På mystisk vis (jep, jeg havde bestukket hende), fik jeg alligevel lov.

Det var det værd.

Selv den lange venten.

Jeg havde ingen idé om hvornår, han ville hente mig. Før touren? Måske først når de nåede Danmark?

Der var en uge til den første koncert og jeg var ved at dø. Det var som om, jeg ikke havde andet i livet. Måske havde jeg ikke på det tidspunkt. Eller også var jeg bare alt for spændt.

Èn ting vidste jeg; jeg var nødt til at se Harry igen, så hurtigt som muligt.

 

♥♥♥

 

Jeg var lige faldet i søvn, da det ringede på døren. Jeg ventede til jeg hørte min mors fodtrin, og vendte mig så om igen. Jeg behøvede ikke stå op.

Men den idé havde jeg fået lidt for tidligt. Min mor kom op af trappen igen, åbnede døren til mit værelse, og satte sig på min seng,

"Abbey. Harry er her; jeg tror du skal af sted nu", jeg kunne skimte hendes smil, gennem mine kun næsten åbne øjne. Alligevel var min hjerne vågnet helt, da hun sagde hans navn. Jeg skulle gå nu.

Af med dynen. Hurtigt tøj på. Grib min kuffert (som jeg selvfølgelig havde haft klar i lang tid). Sætte håret op. Og ned af trappen.

Da jeg så hans smilende ansigt i døren, kunne jeg pludselig ikke få vejret. Havde han altid set så sød ud?

"Hey", smilede han, og endnu engang besluttede mit ansigt sig for at rødme,

"Hey". Jeg fik sko på, krammet min mor, og styrtede så ud af døren, hvor en diskret taxi holdt klar til at køre os til lufthavnen.

"Alright, when we get to London, I thought, if you'd like, you could stay at my apartment. I mean, if you'd rather stay at a hotel for six days, that's okay..", sagde han, da vi havde fået sat os ind,

"Nah. I'd love to see your apartment", svarede jeg, hvorefter han åbenbart fik lyst til at kramme livet ud af mig.

"It's s good to see you again", hviskede han, på samme måde som han havde sagt farvel dengang.

"You, too. I've missed you", fik jeg sagt, før jeg nåede at tænke.

"I bet I've missed you more. Oh, and I'm sorry, by the way. For kidnapping you in the middle of the night. I promise, you can sleep on the plane, though", sagde han, da vi slap hinanden, og chaufføren fik startet bilen,

"It's fine, Harry.", smilede jeg, "I don't mind losing sleep, when I get to go on tour and spend time with you", nu rødmede han,

"Oh".

 

♥♥♥

 

Som Harry havde foreslået, fik jeg sovet på flyet; og vidst også på ham..

Jeg var faldet i søvn få minutter efter vi var lettet, og vågnede på hans skulder,

" 'Morning, Angel," smilede han, hvorefter jeg hurtigt fjernede mit hoved, da mine øjne var åbne nok,

"Sorry", 

"I don't mind",

Smilehuller.

"How long was I out?", spurgte jeg,

"A while", han lavede et nik med hovedet hen imod vinduet ved siden af mig, og da jeg kiggede ud, var der næsten lyst. Jeg kunne ikke huske hvad klokken var da vi tog af sted, men hans ur sagde 6:03, så vi måtte da snart være der.

"We're there in a few minutes",

Først nu opdagede jeg en flok unge piger, som sad på den anden side af gangen gennem flyet, og hviskede højt, mens de så på Harry.

"I think you should've worn that hood," smilede jeg og hentydede til den hætte der var på hans trøje, men som han selvfølgelig ikke havde på. Ellers kunne de sikkert ikke havde genkendt ham.

"Why?", nåede han at spørge, inden en af pigerne bevægede sig over mod os og prikkede ham på skulderen,

"Excuse me, are you Harry Styles?", man kunne tydeligt se hvor nervøs hun var,

"Yeah. Hello. Who are you?", han smilede venligt, og trykte hendes hånd,

"I'm Catherine.. Uh. Me and my friends over there was wondering if we could have your autograph?", spurgte hun stille, og trak en lille blok og en blyant frem fra sin baglomme,

"Sure, Catherine", han tog blokken, og skrev en masse ting på den første side,

"Alright, what's your friend's names?", han smilede stadig,

"Uh.. Melanie..", begyndte hun langsomt, og Harry skrev den næste side, hvorefter de fortsatte indtil der ikke var flere piger.

"Thank you so much", sagde hun så. Han tog hendes hånd igen, men denne gang valgte han at kysse den,

"Now, go back to your friends and tell them how I they would've gotten kisses too, if they'd come over here", han blinkede, og hun rødmede mere end jeg nogensinde havde gjort,

"Omg", fik jeg hørt hende sige på vej tilbage mens hun så på sin hånd, og hendes veninder næsten skreg af glæde og misundelse.

Fangirls er sgu farlige.

"I'm really sorry", han vendte sig mod mig igen,

"Don't worry about it, Harry. You're famous. This is what happens. Besides, look how happy you made her.", sagde jeg og pegede på pigen igen. Hun græd næsten,

"By the way, if her friends come, you know you have to kiss their hands, too, right?", smilede jeg,

"Right", grinede han, og tog min hånd uden jeg lagde mærke til det.

Det så ud til at de andre piger også gerne ville herover, men de var ikke ligeså modige som deres veninde.

Da de opdagede at jeg så på dem, rødmede de alle sammen. Jeg tog en hurtig beslutning, og vinkede dem over. Så kunne de flytte sig.

"Okay, who's jealous Catherine got a kiss?", smilede jeg til dem, og Harry så på mig som om jeg var sindssyg.

De kiggede rundt på hinanden,

"We all are," grinede en af dem, "We're massive Directioners"

"Well, what a coincidence, Harry still has soft lips", smilede jeg, "I belive they'll have the same," sagde jeg til ham med min bedste britiske accent.

Og så måtte han jo kysse alle deres hænder. Til gengæld er jeg ret sikker på at det var det bedste øjeblik i deres liv. Det så i hvert fald sådan ud.

 

♥♥♥

 

Vi ankom til London, og selvfølgelig havde Harry allerede endnu en taxi ventende, til at køre os hen til hans lejlighed.

Jeg kunne stadig se pigernes ansigter for mig. Flere af dem havde grædt over at have været i kontakt med ham..

Pludselig havde jeg det helt dårligt over hvor normalt det føltes at være sammen med ham. Millioner af piger over hele verden, og sikkert også drenge, har det som deres største ønske, bare at se på ham i virkeligheden.. Og her sad jeg i en taxi med ham.

Først der gik det op for mig hvor unormalt mit liv var blevet siden jeg mødte Harry. Kunne han virkelig lide mig nok til at tage mig med på deres verdens tour? Og hvad hvis folk opdagede os sammen? Hvad hvis pigerne fortalte alle deres venner om den mystiske pige, de så sammen med Harry Styles på flyveren? Hele verden ville hade mig. Måske var jeg ikke klar til det her.

Det blev svært at få vejret, og hele min krop trak sig sammen bare ved tanken. Hvordan mon deres kærester måtte have det?

Harry opdagede vist, at jeg havde fået det dårligt,

"Angel, are you okay?", hans hånd rakte ud efter min igen,

"Uh.. Yeah. I'm fine.. Just excitment, I guess", jeg forsøgte at smile, mens jeg tog hans hånd.

"Sure? You seem a bit pale..", sagde han,

"I'm fine. Trust me", mislykket smil, "Is it far away?", spurgte jeg, og så ud af vinduet,

"Nope. Right around the corner over there", han pegede på en høj, grå bygning med en masse vinduer.

"What floor?",

"3rd". Jeg talte tre etager op. Det så meget pænt ud.

Taxien holdt ind til siden, og vi steg ud. Harry insisterede på at tage mine ting, og slæbe dem hele vejen op af trapperne til tredje sal, efter at have betalt taxi chaufføren.

"Here we are", smilede han, og satte mine ting, for at låse døren op. Så tog han dem op, og gjorde tegn til at jeg skulle gå først ind.

Der var virkelig flot. Slet ikke som man ville forestille sig udenpå. Det var meget fransk stil inspireret, meget hvidt, med en masse paneler på væggene. På badeværelset var der endda noget der lignede kalkmalerier i loftet.

Vildt pænt, og meget mere glamourøst end jeg var vant til.

"How could you even stand being in my house, with a place like this as home?", spurgte jeg forundret, mens jeg gik rundt og kiggede,

"Your house is really nice. And cozy", smilede han, og begyndte at gå efter mig.

"Seriously?", jeg vendte mig om. Mit hus var slet ikke hyggeligt.. Eller.. Det syntes jeg i hvert fald ikke..

"Yeah. Much better than this". Det ville jeg ikke engang svare på. Det var tydeligt hvad han var vant til.

"Where do I sleep?", spurgte jeg i stedet,

"Well, if you don't wanna sleep in the same bed as me..", begyndte han,

"I don't mind", smilede jeg, selvom jeg havde ryggen til ham.

Så var han tavs.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...