†Celebrity Love†

Abbey Williams er en pige på 16 år med et meget specielt forhold til en dreng, hun har mødt online. Han snakker engelsk men det er ikke et problem.
Abbey har det ikke godt i skolen, så det at hun kan komme hjem og fortælle alt til 'TheBritishBoy1994' betyder alt for hende. Men den dag han pludselig kommer til Danmark bare for at besøge hende, ændrer Abbey's verden sig fuldstændig.

15Likes
42Kommentarer
1742Visninger
AA

12. *Abbey*

 

Det var ikke ord, som kunne beskrive hvor akavet det var. Det værste var at det var mig, der begyndte! Jeg vidste ikke hvad der gik af mig.

Jeg havde lyst til at gøre det igen.

Årh, hvad er der galt med dig!

Vi fik vores tøj på igen, og blev enige om at jeg hellere måtte gå nedenunder og sikre mig at min mor ikke var i chok..

Men jeg må indrømme at jeg ikke havde forventet at se hende bare sidde der og smågrine.

"Måske skulle vi tage 'snakken' ", grinede hun, da hun så mig,

"Okay, jeg går bare nu..", sagde jeg,

"Ej! Kom lige her, Ab", fnes min mor,

"Hvaaaaad?", jeg havde allerede fortrudt at jeg var gået derned,

"Jeg har én ting at spørge om..", forklarede hun så. Jeg så spørgende, men bange, på hende,

"Var i beskyttede?", spurgte hun, hvorefter hun døde af grin. Okay, "døde" er måske en overdrivelse..

Jeg sad bare og kiggede.

Fuck nej.

Så rejste jeg mig og gik ovenpå igen.

"Well, no worries.", sagde jeg, da jeg satte mig ved siden af Harry,

"You mean, your mum doesn't hate me for almost 'taking her daughters innonce'?", smilede han,

"Not the slightest. She's just laughing her buttcrack off downthere. I don't even know..", svarede jeg.

"Wow. I did not expect that", sagde han,

"Me neither. I honestly thought she'd freak and kick you out.", smilede jeg,

"Im really glad that didn't happen", han lagde sig ned,

"Me, too", sagde jeg og smed mig ved siden af.

"So. What now?", spurgte han, og pludselig var vi tilbage til starten.

 

♥♥♥

 

Vi endte med at spille ps3 rigtigt denne gang. Harry var dog stadig håbløs.

"You try", sagde han og gav mig controlleren,

"What? Why?", spurgte jeg,

"I want to see how much better you are.", han smilede.

Og så måtte jeg jo komme videre.

"Alright, I might be regretting that a bit..",

Jeg var kommet meget længere allerede efter et par minutter,

"You should practice more, then", grinede jeg,

"Well, I don't really have time for that, Angel. Unless you wanna come with me on our next tour; maybe you can teach me", så smilede han igen.

Jeg kunne ikke afgøre om han mente det, hvilket skræmte mig. Ville han virkelig have mig med på deres tour? Kunne jeg bare tage af sted sådan?

Pludselig gjorde mit hoved ondt, i takt med at mit hjerte endnu engang bankede hurtigere end jeg troede muligt.

Jeg så på ham, med blik der spurgte ham om han var seriøs.

Han grinede bare af mig.

"Harry.", sagde jeg, og lagde controlleren i sengen, uden at tage blikket fra ham,

"What?", hans smil blev bredere,

"Harry, are you serious?",

"Maybe..",

Ord. Jeg manglede ord.

Jeg åbnede munden for at svare, men intet kom ud.

"You don't have to decide right now. Relax, Angel.",

"But.. I don't.. ", jeg sukkede.

"Sh. Just go on. Play the game", smilede han, og tog controlleren igen, for at give den til mig,

"Eh.."

 

♥♥♥

 

Der gik flere timer, med at vi sad og spillede. Vi skiftedes selvfølgelig, men jeg tror alligevel, jeg endte med at spille mest. Harry kunne da slet ikke finde ud af det.

"Okay. Wanna do something else now? Because..", begyndte jeg, men han afbrød mig:

"Because I really suck at this. Yeah. But what?", grinede han,

"Uh. Maybe, we should go get some air?", spurgte jeg, og da han nikkede, gik vi ned for at tage sko på.

"Går i?", smilede min mor da vi gik forbi,

"Jep. Vi keder os. Ses, mor.", sagde jeg og trak ham med ud.

"Wha' was that?", spurgte Harry, da jeg lukkede døren efter os,

"Nothing", sagde jeg og sendte ham et smil, der kunne have været mere uskyldigt..

"Alright, then.", han smilede tilbage, "Where to?",

"Uhm. Let's see...", svarede jeg, "There's the park.. We could go there?",

"Perfect", han tog mig i hånden og ventede tydeligvis på at jeg skulle lede vejen.

Jeg begyndte at gå, og han fulgte villigt efter mig,

"I have a question.", sagde han så,

"Yeah?", jeg vendte hovedet for at se på ham,

"You're on spring break, right?",

"Yep",

"When's it over?",

"In two days",

"Then back to school?",

"Obviously",

"What about me, then? What about us?", han rettede blikket mod vejen,

"Uh.. Well.. I don't really know, honestly.. I mean, I won't have that much time..", forklarede jeg,

"Should I go home then?", han så stadig ikke på mig. Jeg stoppede for at få ham til at stå stille.

Endelig så han på mig. Det var tydeligt at han ikke var glad mere.

"That's your own choice, Harry.. But", begyndte jeg, men pludselig var jeg ikke sikker på hvad jeg ville sige.

Han må ikke tage af sted. Han må ikke forlade mig.

"What?", han gik tættere på,

"I..", jeg tog en dyb indånding, og rystede så på hovedet, "Doesn't matter. Let's just go", jeg så ned, og begyndte at gå, men han fulgte ikke efter lige med det samme,

"Sure?", spurgte han, og jeg nikkede,

"Come on. If you are going home in two days, I'd like to spend the time I have with you", jeg forsøgte at smile, og han gjorde vist det samme.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...