†Celebrity Love†

Abbey Williams er en pige på 16 år med et meget specielt forhold til en dreng, hun har mødt online. Han snakker engelsk men det er ikke et problem.
Abbey har det ikke godt i skolen, så det at hun kan komme hjem og fortælle alt til 'TheBritishBoy1994' betyder alt for hende. Men den dag han pludselig kommer til Danmark bare for at besøge hende, ændrer Abbey's verden sig fuldstændig.

15Likes
42Kommentarer
1725Visninger
AA

10. *Abbey*

 

Det havde nok været det mest akavede øjeblik i hele mit liv. Lige indtil han kyssede min kind. Jeg var næsten sikker på, at mine kinder brændte, så meget rødmede jeg. -Selvom, jeg faktisk må indrømme at det ikke var helt slemt...

Et par minutter senere kom han ned i køkkenet, hvor jeg stod og lavede kaffe. Han virkede ikke den mindste smule pinligt berørt over at jeg havde set ham nøgen..

"Hey again", sagde han, og jeg kunne mærke at jeg rødmede igen.

"Hey. Coffee?", spurgte jeg og rakte ham en kop,

"Sure", smilede han og tog den.

"Uhm..There's something I've been wondering..", sagde jeg for at få en samtale igang.

"Yeah?", sagde han stille,

"You came here a few days ago.. All the way from England..", sagde jeg, "Not to sound irritated or anyting, but.. When are you planing on leaving? I mean, you just took the first plane to Copenhagen without any plans?", jeg forsøgte at få det til at lyde som et spørgsmål, samtidig med ikke at få det til at lyde som om jeg ville ha' ham ud.

Han grinte stille.

"Actually. I just planned to stay here, until you kicked me out", hans smil blev bredere,

"Oh.", var det eneste jeg kunne få ud. Mente han det? Jeg kunne da ikke smide ham ud?! Skulle han så bare blive her for evigt?! Mit hjerte bankede hurtigere end jeg kunne følge med. Det var vist det man kalder et "Instant panic-moment".

"I'm just kidding!", grinede han, "I'm just staying a short while. I have a life home in England, you know. But I can see, why you're wondering. And I know you don't want me to leave, Angel", han smilede lumsk, men denne gang kunne jeg godt fornemme at det var en spøg.

Han stod og lænede sig op af dørkarmen til køkkenet, og pludselig kunne jeg ikke tage øjnene fra ham. Hans søde smil. Hans, stadig, våde hår. Og så var der det, at han stadig kun havde håndklædet på.

Og så gik jeg i "Dream mode". Det eneste jeg så var ham. Og mig. Sammen.

For helvede! Jeg havde næsten slået mig selv i panden for at komme tilbage til virkeligheden, men kom så i tanke om at han vist også stod og gloede på mig.

Han gik tættere på, og placerede sin kaffekop, som allerede var halvt tom, på køkkendisken ved siden af mig. Nu bankede mit hjerte igen. Hurtigere og hurtigere for hvert skridt han tog. Det var som om alting var i slow motion.

Men jeg rødmede ikke denne gang. Jeg ville gerne have ham tættere på.

Selv da han stod helt tæt på mig, var jeg ikke bange. Jeg fik kontrol over mig selv, og stirrede direkte ind i hans brystkasse. Jeg kunne mærke hans øjne hvile på mig.

Langsomt flyttede jeg mit blik, så vi kom til at se på hinanden. Han lagde sin ene hånd på min talje, og fjernede håret fra sine øjne, før den anden hånd gjorde det samme. Det gav et jag i mig, da han først rørte mig. Jeg kunne mærke hans varme ånde på min pande, da han lænede sig ind for at kysse den.

Før jeg nåede at tænke, havde jeg mine arme om hans hals. Ingen af os sagde noget. Det eneste man kunne høre, var lyden af vores langsomme åndedræt.

Jeg havde ikke den fjerneste idé om hvad der skete; jeg lod mig bare rive med.

Mens vi stod sådan og bare så på hinanden besluttede han sig for a læne sig ned og kysse mig. Det var dog ikke min pande denne gang.

Og så, pludselig, midt i det hele, hørte jeg hoveddøren åbne.

FUCK

Vi slap hurtigt hinanden, hvorefter jeg skubbede ham ind i stuen, og lukkede døren,

"Hej, Abbey!", råbte min far, og jeg skyndte mig derud,

"Hej, far", fik jeg fremstammet,

"Jeg tager lige et bad, og så smutter jeg igen", sagde han og gik ovenpå. Han havde altid været lidt kold i det. Spurgte aldrig hvordan man havde det eller noget.

Først da jeg hørte vandet løbe, listede jeg over for at åbne døren, og se undskyldende på Harry.

"Sorry..", hviskede jeg,

"It's okay, Angel. Was it your dad?", spurgte han og jeg nikkede,

"You have to go to my room at get some clothes on. He's gonna find out you're here, and you better not be wearing that when he does!", sagde jeg lavmælt og kunne ikke lade være med at smile lidt. 

Så listede vi begge to op på mit værelse, og Harry begyndte at skifte. Totalt ligeglad med om jeg var der.

"There!", sagde han, da han var færdig, "Uh, Abbey?", han så på mig og rødmede. Ikke ligeså meget som mig, selvfølgelig..

"Yeah?", jeg smilede til ham,

"Can I kiss you again?", spurgte han så, og straks blev jeg tomat-rød. Jeg svarede ham ikke; jeg så bare ned, men han kom alligevel hen til mig og løftede mit hoved, med sine hænder på mine kinder. Han smilede, så man tydeligt kunne se hans smilehuller. Og så kyssede han mig igen.

Det føltes mærkeligt denne gang. Ikke på en dårlig måde; mere på en min-far-er-i-rummet-ved-siden-af-og-hvis-du-siger-én-enkelt-lyd-kommer-han-højst-sandsynligvis-herind-og-slår-dig-ihjel måde..

Da vi igen slap hinanden, var hans smil endnu større end før, og jeg kunne ikke lade være med at grine.

Så satte vi os hurtigt på min seng, og tændte min Ps3, for at se uskyldige ud.

Det var først dér, jeg kom i tanke om at Harry ikke talte dansk. Hvordan skulle jeg forklare det til min far?..

"If he asks you anything, just let me answer, 'cause he's gonna speak Danish..", var det eneste, jeg kunne komme på.

"Of course. I won't understand him anyway", smilede han, og gik ind på AC: Brotherhood, som allerede sad i, efter jeg sidst spillede.

"I didn't know you play video games!", sagde han begejstret,

"Well, you never asked, did you?", grinede jeg,

"Touché", svarede han.

"You should probably start a new game", sagde jeg, "I've come pretty far in the other one",

"Oh yeah? Guess, you're right. I wouldn't be able to keep up anyway", sukkede han, stadig smilende,

"First time?", fik jeg sagt, så det lød rigtig forkert,

"Hah, yeah. Something like that", lo han, "What do I do?", tilføjede han, da det første stykke historie var slut, og han skulle til at spille,

"Okay, you walk around with this one", sagde jeg, og lagde hånden oven på hans, for at demonstrere,

"Aha..", mumlede han, da min far kom ind,

"Hej igen", sagde jeg og vendte mig om, hvor min far stod med store øjne,

"Vi spiller bare, slap da af", grinede jeg, og så kom han vist til sig selv igen,

"Nårh, jah.. Jamen hej, da. Hvem er så din ven, her?", spurgte han,

"Harry", smilede jeg, så på ham og så tilbage til min far,

"Nådada, jamen hej til Harry, så", sagde han, og det forstod Harry åbenbart godt,

"Hey, mr. Williams", svarede han, og fik det på en måde til at lyde meget dansk.

Min far smilede til ham, og lukkede så døren igen,

"Well, that went a lot better, than expected.", sagde jeg da han gik. Men det fik jeg sagt for tidligt..

Han kom tilbage, med sin mobil i hånden, og så fra telefonen til Harry.

"DET ER JO HAM!", råbte han. Harry blev helt forskrækket, og vendte sig straks om,

"ABBEY, DET ER HARRY STYLES!", sagde han,

"Og? Slap af, far. Bare fordi du er enorm fangirl, behøver du ikke gå i psyco-mode..", svarede jeg,

"Okay, da..", sagde han, men gik alligevel hen til Harry og satte sig,

"You don't speak danish, do you?", spurgte han, helt fascineret,

"No, sir. I don't", smilede Harry, lidt for høfligt, hvis du spørger mig..

"Well, when did you get to Denmark? And when did you get to my house?", blev han ved med at spørge,

"Well, some time ago, I started chatting with your dautgher online, and we decided to meet up. I know it could be dangerous, and I'm sure she knew, too, but she was so lovely, I had to meet her", svarede han. Fedterøv.. Jeg rullede med øjnene uden at nogen så det,

"Waow. What if she'd been some pedophile?",

"It was worth a shot. Besides, if she'd been a pedophile, I don't think she would've wanted me. Probably just robbed me in stead", fnes han, og min far grinede; stadig dybt fascineret af "vores nye celebrity ven"...

"Far, må vi godt spille videre nu?", spurgte jeg,

"Jaja, tag lige en slapper, Abbey..", svarede han, og fortsatte sin samtale med Harry.

Min Harry.

Vent. Hvor kom det fra?..

Jeg rejste mig og gik nedenunder. Hvis de absolut skulle tale sammen, behøvede jeg vel ikke at være der.

Jeg fortsatte gennem køkkenet, ind i stuen, smed mig i sofaen foran vores gigantiske tv, og tændte det.

Det gjorde faktisk næsten ondt i øjnene. Vi skulle nok have rykket sofaen, før vi satte det op.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...