†Celebrity Love†

Abbey Williams er en pige på 16 år med et meget specielt forhold til en dreng, hun har mødt online. Han snakker engelsk men det er ikke et problem.
Abbey har det ikke godt i skolen, så det at hun kan komme hjem og fortælle alt til 'TheBritishBoy1994' betyder alt for hende. Men den dag han pludselig kommer til Danmark bare for at besøge hende, ændrer Abbey's verden sig fuldstændig.

15Likes
42Kommentarer
1800Visninger
AA

8. *Abbey*

 

Det var akavet. Men vidst kun for mig. Harry så ud til at nyde det lidt for meget. Min nervøsitet.

Jeg havde sovet på ham. Og han havde ikke vækket mig?..  Jeg var begyndt at blive bekymret over at han opholdt sig her..

Jeg var snart desperat efter at vide hvad der var sket den nat, og da Harry selvfølgelig ikke ville sige noget, var jeg blevet ret anspændt.

"So, what do you wanna do today?", spurgte jeg, halvskræmt,

"Whatever you wanna do, Angel", smilede han, og gav mig et blik, der gav mig lyst til at løbe væk,

"Uh.. I don't know.. I'd just like to get out of the house", sagde jeg med et usikkert smil,

"Well, come on, then", sagde han, rejste sig, og tog min hånd, for at gå hen mod døren og trække mig med,

"Where 'out of the house' would you like to go?", spurgte han, da han åbnede hoveddøren, og stak hovedet ud, hvorefter han trak det til sig igen, og trak sin hætte op. Så smilede han til mig og mindede mig om at jeg jo skulle svare ham,

"Uh.. We could go to the park?", sagde jeg og trak på skulderne. 

"Is the park fun?", spurgte han mig, og smilede,

"Let's go find out", jeg ville bare gerne udenfor, og parken syntes ikke til at være det værste sted.

 

"So..", smilede Harry da vi nåede parken, "What now?",

"We could find a bench?", spurgte jeg usikkert, men han nikkede ivrigt og trak mig med i retning mod midten af parken.

Der stod 8 bænke i en stor cirkel rundt om et vidunderligt springvand, omgivet af blomster i alle farver.

"This is beautiful," sagde jeg og smilede rigtigt for første gang den dag,

"I know what you mean", sagde Harry, men da jeg vendte hovedet mod ham, så jeg at han kiggede på mig, og selvfølgelig rødmede jeg som en tomat.

"Let's sit down", sagde jeg og gik hastigt hen imod en af bænkene.

 

Og så sad vi der. Harry havde det sikkert fint nok, men jeg var mere anspændt end jeg burde være. Og havde stadig røde kinder..

"Well. This is really.. Nice", sagde han og så fremad, med et skævt smil. Kunne han ikke lade være med at smile sådan?.. Det var jo helt forfærdeligt!

"What is it?", spurgte Harry, og det var først dér, jeg opdagede at jeg sad og stirrede på ham med et længselsfuldt smil. Hurtigt fjernede jeg blikket, og rødmede igen,

"Nothing", mumlede jeg stille, og jeg kunne mærke ham kæmpe for ikke at flække af grin ved siden af mig.

I noget tid sad vi bare. Jeg tror ikke nogen af os vidste hvad vi skulle sige eller gøre, så det eneste der virkede rigtigt var at tænke over et samtale emne. Og det lod til at vi begge havde den tanke, for da jeg åbnede munden, var Harry et skridt foran.

"Maybe we could..", begyndte jeg samtidig med at Harry sagde: "Do you wanna..", og vi begyndte begge to at grine. Jeg, fordi det var akavet, og ham, højst sandsynligt fordi han syntes det var sjovt.

"What were you gonna say, Angel?", spurgte han mig så,

"Uh.. Just that, maybe we could go somewhere now? It's getting kinda cold, sitting on a bench", smilede jeg,

"I agree. Come on," sagde han og tog min hånd,

"Where are we going now?", spurgte jeg, mens jeg prøvede at følge med hans lange ben, selvom det næsten var umuligt!

"You'll see!", grinede han, og jeg blev mere bekymret, "One of my favorite spots!".

Jeg var ikke sikker på om han overhovedet vidste hvor vi skulle hen, da han jo ikke havde været så meget i Danmark, men det lod til at han i hvert fald havde været dér før, for da vi nåede længere ind i byen, stoppede han foran Starbucks og så på mig med et stort smil.

Han trak mig med ind og bestilte Ice Blend med Strawberries & Cream til os begge to.

"You're gonna love this", sagde han mens vi ventede og gav mig det der skæve smil igen. 

 

"Handsome Greeneyes og Prettiest Girl In the World!", råbte manden, efter nogle minutter, og Harry reagerede ved at gå hen til disken og hente vores Ice Blend.

"Really?", jeg kiggede på ham, da han kom tilbage,

"What?", smilede han skævt, "I couldn't write Harry Styles, could I?", sagde han, og jeg kom i tanke om hvorfor ikke. Men alligevel.. 'Handsome Greeneyes'? Jeg kunne ikke lade være med at smile.

"Okay, so, what do you wanna do next?", spurgte han, da vi kom ud, mens han så sig til begge sider, og tog så sin hætte ned.

"Uhm.. I dunno.", svarede jeg, og nåede ikke engang at trække vejret, før han tog min hånd, smilede ned til mig, og begyndte at gå i en tilfældig retning.

Vi gik i lang tid, og snakkede. Om alting. Jeg er ret sikker på, jeg ikke anede hvor vi gik hen eller noget.

Vi kom meget tættere på hinanden, og til sidst følte jeg mig nærmest tryg med ham.

"So, where're you staying tonight?", spurgte jeg, helt automatisk,

"Uh, I don't know, actually.. Hotel?", sagde han,

"That cost a lot", smilede jeg,

"What do you suggest, then?", han smilede også,

"Well.. You could.. stay with me, again? If you like", jeg rødmede, og fortrød næsten at jeg havde spurgt; dog havde jeg ingen planer om at tage det tilbage,

"Really?", han smilede og så på mig med et blik der sagde: "Mener du virkelig det", på en lidt sarkastisk måde, og jeg kunne ikke lade være med at grine,

"Sure. You flew all the way over here, just to see me. I am not letting you pay that much for sleeping in a crappy hotel room!", sagde jeg, og hans smil blev bredere. Lige nok til at fremhæve hans fantastiske smilehuller.

"Well. Just remember: you asked me, Angel!", sagde han, og jeg kunne mærke hans hånd række ud efter min. Mit hjerte bankede hurtigere, og jeg tog den.

"Of course", smilede jeg, og han nikkede.

 

Det begyndte at blive mørkt, og mine ben gjorde skide ondt. Men jeg havde ikke lyst til at stoppe med at snakke med Harry.

Jeg må dog indrømme, at han også så ud til at have ondt i benene.

"Do you wanna go home?", spurgte jeg og han nikkede med det samme.

"My legs hurt like freakin' hell!", grinede han, da vi skiftede retning hjem til mig.

 

Vi nåede hjem til mig, og gik med det samme op på mit værelse, for at smide os i sengen.

"Shit!", sagde han,

"What?", jeg så på ham,

"My legs are gonna be so sore tomorrow", han smilede, og så tilbage på mig.

Jeg kunne ikke tage blikket fra hans store, grønne øjne. Dybe. Smukke. De lød mærkeligt.

Han rykkede tættere på mig, og mit hjerte bankede hurtigere. Meget hurtigere.

Igen mærkede jeg hans hånd række ud efter min, hvorefter han flettede fingre med mig.

Han blev ved med at stirre dybt ind i mine øjne. Nok for at se efter min reaktion.

Jeg gav op at prøve at kontrollere min hjertebanken. Hurtigere og hurtigere.

Han rykkede endnu tættere på, så vi lå helt tæt op af hinanden.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...