†Celebrity Love†

Abbey Williams er en pige på 16 år med et meget specielt forhold til en dreng, hun har mødt online. Han snakker engelsk men det er ikke et problem.
Abbey har det ikke godt i skolen, så det at hun kan komme hjem og fortælle alt til 'TheBritishBoy1994' betyder alt for hende. Men den dag han pludselig kommer til Danmark bare for at besøge hende, ændrer Abbey's verden sig fuldstændig.

15Likes
42Kommentarer
1740Visninger
AA

6. *Abbey*

 

Jeg vågnede, da mit vækkeur bippede. Ligeså stille trak jeg dynen af mig, og satte mig op.

"Uurh..", lød det bag mig, og jeg vendte mig lynhurtigt. Harry. Harry lå og sov ved siden af mig. Hvad i alverden var der sket? Jeg kyssede ham igår. Han kyssede mig igår. Jeg var helt sikkert fuld igår. Men hvorfor lå han her? Jeg prikkede stille til ham, og igen kom han med en underlig lyd,

"Harh.."

Jeg trak dynen af ham, og straks begyndte hans hænder at søge efter den igen. 

"Harry?", jeg lagde min hånd på hans hår,

"Huarh..", mumlede han,

"Wake up, Harry. What happened yesterday?", hviskede jeg i hans øre,

"I don't know..", jeg kunne knapt forstå hvad han sagde. Men på samme tid, følte jeg varme strømme igennem hele min krop, da jeg hørte hans stemme igen,

"Harry, wake up!", sagde jeg højere, og han vendte sig langsomt,

"Okay, I'm awake, Angel.. At least i think so", smilede han og gned sine øjne,

"God, Harry. What happened?", spurgte jeg igen,

"I.. Um.. I don't think anything bad happened..", smilede han uskyldigt. Hvad mente han med det?

"Harry. Everything. Now.", sagde jeg, og så strengt på ham,

"Well, we kissed. A lot.. And.. I don't really remember.. Actually..", sagde han, mens hans smil blev større, og jeg blev bekymret,

"Harry. Please; it's important. I think I was wasted..", sagde jeg forsigtigt,

"Oh, you were wasted, Angel. Trust me.. But i can't remember much..",  hans smil blev skævere, og jeg blev endnu mere bekymret. Hvad hvis der var sket noget? Hvad skulle jeg gøre? Hvad kunne jeg gøre?...

Harry lagde en hånd på min kind,

"Don't worry Angel. I'm here for you," smilede han, og så på mig med sine dybt grønne øjne. Jeg forsøgte at smile, og begyndte så at få tøj på igen. Det viste sig at jeg havde sovet en hel nat ved siden af Harry Styles i undertøj. Hvor belejligt.

Jeg fandt et par, lidt for korte, shorts i mit skab, og en tilfældig trøje.

"Angel. I've been wondering something..", sagde Harry, da han også begyndte at få sit tøj på,

"Yeah?", svarede jeg stille, 

"Where are your parents?", spurgte han forsigtigt. Jeg tøvede,

"My parents are.. Out of town..", stammede jeg,

"Alright.. I'm sorry, Angel," sagde han. Han troede han havde gjort noget forkert, det var tydeligt,

"Harry, It's okay," jeg smilede til ham, og han smilede igen, satdig usikkert.

 

Vi gik nedenunder, og Harry fandt hurtigt sin vej til vores sofa, for at smide sig i den,

"I'm gonna make breakfast, okay?", jeg så på ham,

"Sure, Angel", smilede han, og jeg gik mod døren,

"Wait!", sagde han,

"What?", jeg så hurtigt på ham,

"You're beautiful", han smilede skævt igen, og jeg rødmede. For fanden. Tak, Harry..

Jeg fortsatte ud i køkkenet, for at lave morgenmad.

"Do you want tea, Harry?", råbte jeg efter at have lavet maden,

"If you've got tea, I won't say no!", grinede han,

"I'll take that as a yes!", svarede jeg mens jeg satte vand over, gik tilbage i stuen, og dumpede ned ved siden af Harry, da han klappede på pladsen ved siden af ham,

"It smells wonderful, Angel," smilede han ned til mig. Ja, selv når vi begge sad ned, var han meget højere end mig,

"Thanks. Just know, that you'll probably get poisoned..", grinede jeg,

"Even if I did, I'd still be happy," sagde han,

"Why would you be happy if you got poisoned?", jeg så på ham med et spørgende blik,

"Because I know, I'd have you to look after me, Angel," smilede han, og jeg kunne igen mærke mine kinder blive varme. Hvad fanden skete der? Jeg havde aldrig haft det sådan her før!

"I'm serious", smilede han. Hans øjne var virkelig grønne..

Okay, Abbey, stop dig selv.

"Angel, I really like you," begyndte han, og mit hjerte bankede pludselig i gange hurtigere. Det kunne han da ikke. Han var tre år ældre end mig.. Hvad fanden skulle jeg sige?

"And I want you to know..", fortsatte han langsomt, men jeg forsøgte at afbryde ham,

"Well, maybe I should go check if the water's done boiling..", brød jeg ind, og han smilede et halvt skævt smil. Jeg kunne tydeligt se at det var falsk, og han kiggede heller ikke på mig. Jeg skyndte mig ud i køkkenet. Det her kunne vel ikke ske? På en måde havde jeg mere end noget andet lyst til at gå tilbage og fortælle ham det samme, men på den anden side, hvad ville folk sige? Nej, det var vidst bedre for mig bare at blive her.. !

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...