.:NECESSARY:.

Lena og Jemima har været bedste venner igennem mange år nu - igennem tykt og tyndt. De lever begge et vildt og spændende liv i stor byen, hvor der tit opstår uventede situationer.
Når der hele tiden kommer nye fyre, kan det hele godt blive indviklet, især det med kærligheden. Kan der kun komme problemer ud af det?
Hvordan er forholdet egentlig mellem Lena og Jemima? Hvor langt vil de rent faktisk gå for hinanden, når det kommer stykket, om bl.a. drenge og familie?
Læs og følg med i deres liv - er de nødvendige for hinanden? NECESSARY

16Likes
24Kommentarer
745Visninger
AA

4. 4 - To be: AWKWARD


 

"Hvad fanden har du gang i?!" råbte Robert bag mig.

Det var noget af det mest pinlige nogensinde. At være på flugt fra en klam fyr, og så sidde fast i et alt for lille vindue, til at komme ud af, inden man overhoved var begyndt. Hvorfor skulle han også lige have været i seng med Jemima, når han lagde op til mig? Han var sådan en klam en, der var ude efter alle. Så klam at han var gået ind på dametoilettet, for at se hvad jeg lavede. Hvad hvis jeg sad og sked?

Jeg bed tænderne hårdt sammen og stivnede, da jeg hørte hans dybe stemme.

"Jeg.."

Jeg kiggede bedende på Jemima, der stod udenfor med et lille smil, og lavede lynlåsen-bevægelsen over munden.

"..hørte en kat, som jeg lige ville se til, da den lød sulten.."

"Hvad i al helvede?!"

Han lød godt og grundigt sur på mig. Det var jo heller ikke så underligt, da min forklaring var som lort. Ingen ville tro på den.

"Hjælp.." hviskede jeg bedende til Jemima, der havde taget mine hænder.

"Jeg tænker." hviskede hun tilbage, med et lille smil.

Hun morede sig helt sikkert over det her. Typisk hende, men jeg kunne kun give hende ret, selvom det var ret ubehageligt at hænge her.

"Hvad skulle det til for?!" lød han irriteret. "Jeg har jo hjulpet dig?"

"Det må du virkelig også undskylde. Jeg kan altså godt forklare det." sagde jeg undskyldende, mens Jemima nikkede ivrigt på hoved, da det var det rigtige jeg havde sagt.

"Spørg om han ikke trækker dig ud?" hviskede hun ivrigt.

"Hvad?!"

Jeg havde lige droppet ham, eller hvad man kalder det, og så ville hun have mig til at spørge om han ikke vil tage fat i min røv, som han sikkert står med hoved op i lige nu, og så tage fat, og hive mig ud? Why?

"Gør det!" smilede hun alvorligt, og gav mine hænder et lille klem.

"Du virker i hvert fald ikke ret klog, hvis du tror du kan komme ud der." lød han kold.

"Vil du ikke hjælpe mig ud..?" jeg lød pinlig berørt, hvilket jeg også var, da jeg ligeså stille bad ham om hjælp.

Dybe mandegrin hørtes bag mig, mens Jemima trøstende smilede medliden af mig.

"Please. Vil du ikke nok? Jeg sidder fast." prøvede jeg igen, med en mere sød og blød stemme.

"Hvordan kan du tro det?" grinede han hånende af mig. "Men okay, så.."

Han tog godt fat om mine hofter med hans store hænder, og hev så i mig, mens jeg kunne høre støn fra ham, som om han løftede vægte. Jeg må indrømme, at jeg følte mig godt fed der.

"Hjælp mig..!" mimede jeg desperat til Jemima, da jeg vidste at snart var alene med ham igen.

"Jeg kommer, bare rolig." hviskede hun småløbende væk fra hvor hun var kommet fra i sine høje stiletter. De måtte egentlig være nye, nu hvor jeg tænker over det.

"Det er virkeligt sødt af dig." sagde blidt jeg til ham, da jeg hurtigt var blevet trukket løst.

"Ja, det må man sige." lød han irriteret, mens jeg selv kravlede det sidste stykke ud.

"Mmm..." sagde jeg akavet, og kravlede ned fra toilettet, jeg havde stået på for at komme op til vinduet.

Der opstod en akavet stilhed mellem os, så jeg trippede bare lidt på mine tæer, og rettede på mit hår og tøj, mens han stod og så irriteret og utålmodigt på mig.

"Nå. Du ville fortælle.. hvorfor du?"

"Nårh ja." smilede jeg dumt. Jemima skulle bare komme nu inden helvede brød løs mellem os.

"Mmmm...?"

Hans blik kiggede spørgende på mig, og ventede til jeg ville komme med et svar. Jeg prøvede bare at trække det ud, selvom det var ret akavet. Jeg fremstillede mig selv, som en komplet idiot.

"Ja, ser du.." smilede jeg kort igen. "..det er egentlig ret simpelt, da jeg.."

Pludselig hørte vi nogle løbende fødder på fliserne og en dør blive smækket. Jemima.

"Vi er her." lød jeg glad og løb ud til hende. Forbi hankønnet.

Hun stod med stiletterne i den ene hånd, og man kunne se på hende, at hun var klar på en god forklaring, da hun åbnede munden.

"Ja, det her er så min veninde." lød jeg stolt, mens jeg stod ved siden af hende.

Robert havde hurtigt løbet ud af toiletboksen efter mig, og stod nu og måbede.

"Okay."

"Hvordan kunne du nogensinde have lagt op til min hende, når vi var sammen i går? Det betød måske ikke noget?"

Jemima gik tættere på ham, og snerpede af ham. Det var det jeg så godt kunne lide ved Jemima. Hun gjorde hvad hun havde lyst til, og var ikke bange for noget ligesom mig. Uden hæmninger.

"Jessica?" lød han forvirret, hvilket fik et grin frem i mig. Jeg vidste det ikke ville såre hende, da hun også for lidt tid siden, havde grint over situationen. Det var jo ret tilfældigt, at vi havde stødt ind på den samme fyr.

"Du skal ikke tro, vi to får noget sammen." grinede hun også. Hun stod tæt på ham, og nærmest kastede ordene i hoved på ham. "Okay?!"

Hun vende sig om, gik over mod mig, tog mig under armen og så gik vi derfra. Han stod tilbage med åben mund og et forvirret sind, hvilket jeg godt kunne forstå. Det fortjente han.

"Det var fandme dejligt du kom!" sagde jeg lettet da vi trådte ud på gaden igen.

Byen var stadig fyldt med de mange mennesker og det flyvende affald. Irriterende og klamt.

"Du ved jeg er her for dig." kiggede hun smilende på mig. Mens vi snakkede frem og tilbage om hvor stort et nar han havde været og om vores begges nye køb, traskede vi ned på Burger King, hvor vi lystigt fortsatte samtalen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...