.:NECESSARY:.

Lena og Jemima har været bedste venner igennem mange år nu - igennem tykt og tyndt. De lever begge et vildt og spændende liv i stor byen, hvor der tit opstår uventede situationer.
Når der hele tiden kommer nye fyre, kan det hele godt blive indviklet, især det med kærligheden. Kan der kun komme problemer ud af det?
Hvordan er forholdet egentlig mellem Lena og Jemima? Hvor langt vil de rent faktisk gå for hinanden, når det kommer stykket, om bl.a. drenge og familie?
Læs og følg med i deres liv - er de nødvendige for hinanden? NECESSARY

16Likes
24Kommentarer
743Visninger
AA

2. 2 - To be: CLUMSY



Luften var koldt, som den ramte mine nøgne ben i de nye røde hotpants. Dog havde jeg taget min uldne jakke på, da efteråret for længst var kommet. Kvinder, mænd og alle slags levende organismer, der kom gående på den fyldte gade, havde et stirrende blik på mig, som gjorde mig ret utilpas. Jeg ville jo bare vise mine hotpants frem for Jemima, der boede nogle gader væk fra min lille lejlighed her i byen. Men jeg elskede at folk gloede underligt på mig - det fik mig til at føle jeg var speciel, hvilket jeg elskede. Jeg var virkelig speciel nemlig.

Med mit charmerende tilfredse smil, traskede jeg friskt videre med hovedet selvsikkert i luften, og betragtede de små elegante fugle, der fløj langt oppe på himlen over byen.

Pludselig udslap jeg et lille skrig, fra min ellers så fablende mund, da jeg faldt over en flisekant på gaden, og røg på hoved i jorden. Med hurtige bevægelser, satte jeg for med mine hænder, så mit ansigt ikke blev smadret ned i de ellers så kolde og hårde fliser.

Inden længe hørte jeg voksne stemmer, der ydmygende grinede ad mig. Fuck dem, tænkte jeg bare.

"Er du okay?" lød det bekymret oppe over mit hoved, med en dybere mande stemme, der hurtigt havde løbet over til mig.

Forsigtigt vendte jeg mit hoved om på siden, så jeg lige nøjagtigt kunne få øje på et par hvide sneakers og nogle slidte cowboybukser, der nu sad på hug for at hjælpe mig.

"Hvad siger du?" kom det frem fra min mund, i stedet for at svare på spørgsmålet, jeg blev stillet.

Jeg kiggede længere op, da jeg fik øjenkontakt med nogle mørkebrune øjne, der sad limet fast på en mørkere eller sort hud. Han havde en hvid bearnie på, der sad længere tilbage på hans hoved, så man kunne ane hans små mørke krøller.

"Ja, det var noget af et styrt du lavede der?"

Han lagde sin muskuløse arm på min ryg, da jeg stadig lå som et dødt dyr på maven. Folk strømmede omkring os, men alle havde jo også så travlt nu om dage.

"Det er okay.." smilede jeg skævt, og begyndte at sætte mig op. Jeg havde været lidt for betaget af ham, da jeg slet ikke havde opdaget smerten ved mit ene knæ.

"Ov.." lød det overrasket fra ham, da han så mit ben. "Jeg hjælper dig lige op."

Han tog under min arm bagfra på den anden side, og løftede mig nærmest op at stå. Han må virkelig have været stærk for at kunne løfte mig op - jeg er jo ikke ligefrem undervægtig, så det var jeg ret positivt overrasket over.

"Tak." smilede jeg flirtende, med mit blik klistret på ham.

Hans hvide perfekte tandpastasmil kom til syne, da han tog mig i min stirren. Jeg grinede flovt, og flyttede så blikket ned til smerten i mit knæ i stedet.

"Av, fuck!" udbrød jeg for mig selv, da jeg så det store blødende sår, jeg havde lavet. Jeg er 21, og falder stadig over mine egne ben.

"Mine shorts!" udbrød jeg endnu  mere forfærdeligt, da jeg så de nærmest var blevet slebet over fliserne.

Straks hørte jeg et grin fra manden, der stadig holdte mig oppe.

"Det er altså ikke sjovt! De er helt nye." lød jeg irriteret af ham.

"Men hvem går også i short nu?" grinede han mere af mig, så jeg følte mig lidt ydmygende.

"Mig." smilede jeg selvsikkert tilbage. Han skulle ikke få mig ned, selvom han var ret så charmerende.

Jeg kunne selvfølgelig godt se han pointe - det var ikke normalt.

"Men skal jeg ikke hjælpe dig med det der?" spurgte han sødt med medlidenhed.

Han bukkede sig lidt ned, og med endnu et overraskende skrig fra mig, løftede han mig let som en fjer op i hans muskuløse mørke arme, hvilket fik mig til at grine tøset.

"Hvor skal vi hen?" spurgte jeg fjollet, da han allerede var begyndt at gå.

"Rundt om hjørnet." smilede han flirtende og gik selvsikkert mod målet. "Jeg har arbejde der."

"Ja vel." grinede jeg smigret og tog rundt om hans nakke, for ikke at falde ned.

Det var utrolig, så meget hans charme gjorde ved mig. Jeg tænkte slet ikke på det blødende sår, jeg havde fået på knæet, da det hele skete så hurtigt. Det var hans mørke varme øjne, der var i fokus nu. Det selvsikre og charmerende smil, han havde smørret på, og ikke mindst hans store overarme. Jeg følte Superman lige havde været og redet mig, fra det ellers så pinlige øjeblik. Altså det var ikke unormalt, at jeg gjorde tumpede ting ud i offentligheden - det var bare hverdag for mig.

"Kommer du herfra?"

Han tog mig midt i min gloen endnu engang, så jeg uheldigvis blev tvunget til at kigge væk, da hans øjne grinede sødt af mig, sammen med spørgsmålet.

"Ja." nikkede jeg.

"Fedt." lød han glad. "Jeg hedder i øvrigt Robert."

Igen glimtede hans øjne flirtende til mig, da vi nu gik rundt om hjørnet.

"Nårh ja." Hvordan kunne jeg glemme at præsentere mig selv? "Jeg hedder Lena." smilede jeg skævt, da jeg prøvede at flirte sødt tilbage, hvilket ikke altid var lige godt.

"Lena.." kiggede han forundret ud i luften. "Der er noget anderledes over dig."

"Øhh.. tak." lød jeg forvirret.

Jeg kunne ikke helt blive enig med mig selv, om jeg skulle tage det som et kompliment eller noget dårligt. Det kunne jo være begge dele.

"Anderledes fra hvem?" lød jeg mere forvirret, efter en lang, men ikke akavet, tænkepause.

Ud af hans mund, kom bare et sødt grin, mens han skubbede døren op på til det nye træningscenter i byen. Han arbejde i et træningscenter, strøg tanken over mig, det var da ret sexet.

"Hvorfor griner du?" sagde jeg dumt. "Jeg ved godt jeg er anderledes, men fra hvem?"

"Ik' noget." grinede han bare endnu mere.

Han gik direkte mod omklædningsrummet stadig med mig i armene. Store plakater af sportsfolk hang på væggen, men der var ingen såkaldte kunder i butikken. Det undrede mig lidt.

"Jo. Sig det!" nu hvor jeg var begyndt, kunne jeg ligeså godt fortsætte.

"Du ved, du er ikke ligesom.." startede han roligt.

Med ryggen åbnede han døren til fyrenes omklædning, hvor der lugtede af sur mandesved og gamle sokker.

"Som andre tynde piger?" afbrød jeg og fortsatte hans sætning med løftede øjenbryn.

"Nej. Det er ikke det jeg mener."

Han satte mig stille ned på bænken op ad væggen, fjernede et gammelt håndklæde, og satte sig så i hug, så han kunne se på mit knæ.

"Der er bare ikke mange, der falder over fliserne." smilede han med et lille grin, da han kiggede op i mine øjne.

"Okay." lød jeg kort og mere tilfreds, med et glad smil på læben.

Andet kunne jeg ikke sige, da jeg stadig ikke kunne se om det var godt eller dårligt. Det er vel aldrig godt, at falde over sine egne fødder hele tiden, men man kunne vel godt sige, at i denne situation havde det givet pote.

"Men det er en god ting. Lena."

Jeg så overrasket med store øjne op på ham, da jeg havde fulgt med i rensningen af mit sår. I alle mine tanker og beundring, havde jeg ikke opdaget, at han havde fået fat i en førstehjælpskasse, han nu sad i fuld sving med.

"Tak." smilede jeg rødmende. "Jeg er også ret vild med dine arme."

Jeg stivnede af min akavede sætning, bed tænderne sammen og stirrede, med store pinlige øjne, i hans rolige smilende. Inden længe smågrinede han igen af mig, helt forståeligt.

"Hvor er du sød." grinede han og fortsatte sit arbejde med at sætte et plaster på.

"Okay.." grinede jeg lidt med. "Men tak for hjælpen."

"Det var så lidt." smilede han glad og rejste sig op. "Det skal nok hele hurtigt."

"Ja." smilede jeg flirtende.

Hans blik faldt på mine læber, lidt længere tid end de havde gjort tidligere. Han var ude på at få min mund, og hvad der hørte dertil, var der en indre tanke i mig, der sagde.

"Der er vel ikke noget toilet her?" rejste jeg mig op, så jeg stod tæt op ad ham, da han ikke havde flyttet sig. Mens rettede jeg lidt på mit tøj.

Først nu lagde jeg mærke til hvor høj han egentlig var, hvilket jeg elskede ved fyre. Hvis jeg skulle se i hans øjne i evigheder sådan her, ville jeg få ondt i nakken, men han var nu også ret lækker, så det gjorde ikke det helt store. Men jeg skulle lige have fat på Jemima, da jeg virkelig havde brug for hendes mening. Nu havde jeg trods alt noget med Alex i forvejen, så om det her ville være godt, var jeg ikke klar over.

"Jo, selvfølgelig." smilede han charmerende. "Kom med."

Med ham forrest, gik vi hen til det nærmeste toilet, hvor jeg fik ham til at vente udenfor.

I min rodede sidetaske, fiskede jeg efter min mobil, der var godt gemt væk, under alle mulige unødvendige sager. Alt i mens, gik jeg så langt ned af toilettet man kunne komme, for at Robert ikke ville kunne høre mig. Jeg tastede hendes mobil nummer ind, jeg kunne i hovedet, og trykkede hurtigt på 'ring op'.

Min fødder trippede på gulvet, i mens jeg utoldmodigt ventede på hun tog den. Jeg hadede den bip tone, der hele tiden kom. Den kunne virkelig gøre mig vred i mit uheldige humør.

"What's up babe!" lød hun overraskende glad, i den anden ende af røret. "Kommer du ikke snart, jeg har den største overraskelse!"

"Jeg har altså et problem." lød jeg desperat, med en stemme, som håbede på medlidenhed.

"Jeg fik sex af en sort i nat!" afbrød hun nærmest skrigende.

"Af hvad?" lød jeg både forvirret og glad på hendes vegne.

"Ja, han hedder Robert!" 


 

Undskyld for at kapitlet blev så langt, de vil de næste forhåbentlig ikke blive.

Men hvad synes I om Lena og Jemima indtil videre? Og ikke mindst om Robert?

Og til sidst, men ikke mindst, tak fordi du læste med! Det gør mig så glad. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...