Young King

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 okt. 2013
  • Opdateret: 18 apr. 2014
  • Status: Igang
Jeg sukkede. Retssager kedede mig umådeligt. Især dem ligesom denne. "Jeg kommer til dem, ærede prins, med en klage." Bonden så meget alvorlig ud. Han lignede en, der skulle klage over et mord. Tilfældet var dog knap så alvorligt. Selvfølgelig havde jeg fået at vide hvad der var sket. Og selvfølgelig var jeg blevet rasende.

18Likes
28Kommentarer
1065Visninger
AA

8. Samvittigheds kvaler

Vi startede med at gå tilbage til byen. Der var det ikke besværligt at få fat i en hest. Alt der skulle til var at vifte lidt med titler og vupti! Så havde jeg fået en sort hoppe med samme aftegn som Merikos. Heldigvis vidste Roger udmærket hvordan man red, så jeg slap for at stjæle en anden mands sadel. 

"Du skal da ikke tage det så tungt" sagde Roger, da vi var på vej væk fra byen.

"Jeg har stjålet en hest og en trense, og så siger du at jeg ikke skal tage det så tungt?!" sagde jeg. Jeg havde det rigtigt skidt. Omtrent lige så skidt, som når jeg så mors madvogn køre gennem det fattige kvarter, og man kunne høre de 'urenes' maver knurre.

"I princippet fik du dem foræret." sagde Roger hjælpsomt.

"Nej. Jeg havde ikke 'fået dem foræret' hvis ikke jeg havde været prins. Altså er de stjålet."

"Hmm. Hvis du ser på det på den måde, ville jeg vælge at kalde det 'konfiskeret'" svarede Roger.

"Eller stjålet."

"Hvis du ikke vil hjælpe dig selv, er det svært for andre at hjælpe." sagde Roger. "Du plejer at være så kvik. Find på noget du kan leve med." Jeg tænkte så det knagede.

"Aha! Hvis jeg aflevere det tilbage, har jeg jo kun lånt det!" sagde jeg. Roger så på mig med et smil, der sagde: hvad sagde jeg?

Jeg smilede tilbage. Det var første gang, at jeg havde smilet siden jeg 'lånte' hoppen. Men så dukkede en eftertænksom revne frem i min pande.

"Hvad nu?" spurgte Roger med en opgivende stemme.

"Vi glemte at spørge om hendes navn." sagde jeg. Roger brød ud i en befriende latter.

"Hvad?" spurgte jeg. Roger fortsatte med sit larmende glædes udbrud.

"Hvad er der?!" næsten råbte jeg. Jeg brød mig ikke om folk, der havde hemmeligheder for mig.

"Ikke noget!" grinede Roger.

"Jo! Hvad?"

"Jeg troede, at du havde fundet en ny måde at give dig selv dårlig samvittighed!" sagde han. Jeg rynkede panden. Skulle det være sjovt?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...