Young King

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 okt. 2013
  • Opdateret: 18 apr. 2014
  • Status: Igang
Jeg sukkede. Retssager kedede mig umådeligt. Især dem ligesom denne. "Jeg kommer til dem, ærede prins, med en klage." Bonden så meget alvorlig ud. Han lignede en, der skulle klage over et mord. Tilfældet var dog knap så alvorligt. Selvfølgelig havde jeg fået at vide hvad der var sket. Og selvfølgelig var jeg blevet rasende.

18Likes
28Kommentarer
1055Visninger
AA

12. Iota

Smedejerns døren blev åbnet uden en lyd. Jeg kunne igennem døråbningen se Iota sidde stift på sin gyldne trone. Hun sad ret op og ned, med den ene arm hvilende på tronens armlæn. I den anden holdte hun en forgyldt stav, med en gylden rose i toppen.

Hun fulgte mig med blikket hele vejen, mens jeg  gik hen til hende. Hendes kolde, lysende blå øjne skar gennem min sjæl og sendte kuldegysninger ned af ryggen på mig. Havde det ikke været for dem, ville Iota være en af de smukkeste kvinder, jeg nogensinde havde set.

"Why have you come?" spurgte hun vredt. Jeg ignorerede hendes tonefald.

"Why is all those people starving out there?" spurgte jeg forarget.

"If i ask you a question, you shall nor answer me with another!"

"I have come to pay you a visit."

"Is that so? You came to pay me a visit?"

"No. You and our sister."

"She is NOT your sister, and I will not be hearing that again! Have i made my self clear?" Iota havde rejst sig fra sin trone i raseri.

"Crystal," svarede jeg irriteret. Hun satte sig ned i tronen igen.

"Fine. You may leave." Hun viftede mig af med hånden, som var jeg hendes tjener.

"I was not waiting for your permission, but for your answer to the question I asked you," sagde jeg roligt.

"You are NOTHING to me, and you will not be telling me, what to do!" Hun rejste sig endnu en gang så hurtigt op fra tronen, at med skulde tro at den var glødende.

"I diddn't. I told you that I was waiting for your answer. Not that you should give me one."

"Get out Ional! Before i call the guards!" Hun pegede på mig med en lang yndeful finger, idet hun råbte af mig.

"Good day Iota. May your best be your enemies worst!" sagde jeg, snurrede rundt på hælen og skridtede ud med hovedet højt løftet. Jeg tror ikke hun forstod hvad jeg egentligt havde sagt til hende. At hendes bedste forsøg skulle svare til hendes fjenders værste.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...