Young King

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 okt. 2013
  • Opdateret: 18 apr. 2014
  • Status: Igang
Jeg sukkede. Retssager kedede mig umådeligt. Især dem ligesom denne. "Jeg kommer til dem, ærede prins, med en klage." Bonden så meget alvorlig ud. Han lignede en, der skulle klage over et mord. Tilfældet var dog knap så alvorligt. Selvfølgelig havde jeg fået at vide hvad der var sket. Og selvfølgelig var jeg blevet rasende.

18Likes
28Kommentarer
993Visninger
AA

13. Fængselscelle som gæsteværelse

Tja, det var nok min egen skyld, at vi var havnet her. Jeg havde dog ikke set nogen grund til, at Iota havde smidt Roger herned også. På trods af både mine og Crystals protester, var også Roger havnet i en cellen.

Det hele var startet ved aftensmaden. Vi sad omkring den ene ende af det lange bord, med en dejlig udsigt til Iotas guldstol. Vi måtte vente en halv time, før det endelig behagede dronningen at  slutte sig til os. Hun skridtede stolt hen til sin gyldne stol, så alle de indbroderede guldtråde i hendes hvide silkekjole knitrede. Hun satte sig ned. Uendeligt langsomt. Hun foldede viskestykket ud og lagde det i skødet. Uendeligt langsomt.

"You may eat." sagde hun, da hun endelig var færdig.

"Thank you, my lady." sagde Crystal. Det var det, der startede det hele.

"Ional?" sagde Iota. Hun forventede, at jeg også takkede hende.

"Well, if i'm not you brother, you're not my lady. Anyway, i'm not hungry," sagde jeg og rejste mig fra bordet.

Jeg vandrede direkte ud på gangen, som førte ned til slotspladsen. Mine ben førte mig ned til de fattiges kvarter. Det vil sige: i mudderet uden for slottets mur. Jeg havde stadig mit jagttøj på, så jeg burde ikke blive forvekslet med en royal. Forhåbentligt.

Jeg gik langs muren, for at finde den skjulte indgang, det var altid godt at vide hvor den var.

"Iona!" smældede en skarp stemme pludselig. Det gav et gib i mig.

"You are NOT to leave MY table without MY permission!" Jeg vendte mig rundt og så Iota komme ridende på en skimmlet hoppe. "Do you understand?!"

"Iota, even though you do understand and speak my language, you don't even try. You shout at me, look down at me, because you are mad at dad for having a child with another woman than your mother. Well, i'm terrible sorry, but I AM you brother, even though i didn't chose to be, you either accept it, or ignorre it!" sagde jeg, med lav stemme, så kun Iota kunne høre det. Iota fnøs og knipsede med fingrene.

"Guards, take him. Put him in a cell, along with his little friend. Then we'll see if we can get som sense into him tomorrow!" sagde hun skingert. To vagter kom løbende, og tog fat i mine arme. Jeg kunne have startet en kamp, men Iota havde taget ti andre vagter med, så det ville bare medføre en til to blå øjne og, sandsynligvis, ingen morgenmad.

"Roger hasn't done anything!" Det var egentligt bare spild af ilt. Iota var lige glad. 

Da vagterne førte Roger og mig ned mod fangekælderen, løb Crystal efter Iota, mens hun prøvede at banke noget fornuft ind i knolden på min storesøster.

"Iota, you could at least let Roger go. I isn't his fault!" sagde hun. Hvad Iota svarede, hørte vi ikke, for vi var allerede nede i fange kælderen. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...