A som Alicia *Baby Doll 2*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 okt. 2013
  • Opdateret: 29 jul. 2014
  • Status: Igang
2'er af Baby Dool
ADVARSEL INHOLDTE KAN VÆRE STØDENDE FOR NOGEN!
Alicia er vokset op. Trods strenge forældre, og få venskaber er hun alligevel en glad og tilfreds pige. Under en bytur, møder hun den total lækre, og meget speciale fyr Darwin Drew. Hun forelsker sig straks, men hvad hun ikke ved er, at Darwin ikke er den han gir sig ud for at værre, og pludselig er hun havnet i et spil. Et spil der er grebet af verdens Nyancer.

3Likes
13Kommentarer
932Visninger
AA

9. 70 Nycaner i blinde

Jeg sad knælende foran ham. Min nye herre. Hans øjne, var kolde og mere eller mindre uden liv for andre mennesker. han lignede ikke typen, der følte glæde ved andre. Han havde andre måder, at glæde sig selv på. Jeg sku åbenbart være en, af dem der bragte ham glæde. Han gik rundt om mig. Indspseret mig. Så hver en detalje af mig nøje. Som om jeg var hans nu. Jeg holdte blikket mod gulvet. De mærker Maddox havde sat på mig, brændte stadig, og jeg var hævet. 
''Nå, du ser sku egenligt meget godt ud alligevel.'' brummede han, imens han stillede sig bag mig. Han var mand, på omkring 38 år. Han var en pæn mand, med et udseende mange vil kigge efter, men alligevel var hans øjne forpinte, og alt virkede fake. Han gjorde det klart, at man ikke sku pis på ham. Hans hår var mørke brunt, klippede kort i siderne, og langt på toppen. Hans kindben var makeret lidt tydligt, og musklerne faste, og makeret. Han trænede. Det var sikkert
Jeg var bange. 
''Du bliver nok besværlig, og opdrage på.'' knurrede han. Han stod bag mig, og jeg holdte blikket mod jorden. Et hurtigt greb omkring mit hår, hvor mit hoved blev trukket tilbage. Jeg skreg kort, imens han holdte fast. Han gjorde det hårde, end Maddox. 
''Du kan ligeså godt lære det fra start'' Han tog et greb omkring min hals, og strammede. Jeg kæmpede efter luft. 
''Reglerne er enkelte. Du gør hvad du kan for, at gøre mig glad. Fejler du, gør det forkert, eller stille dig imod mig, bliver det værest for dig selv. Du kan opleve det nu, hvad straffen er.'' 
Det mørke rum, vi var i føltes pludselig mindre. Han løftede op i mig, i halsen, og holdte mig op. Han stirrede ind i mine øjne, og kastede mig ellers tilbage. Jeg røg ind i et bur, hvor han eftefølgende hamret lågen i. Han klemte låsen sammen, og forlod rummet. 
Der sad jeg tilbage i mørket, i et bur på et tæppe. Foran mig stod, en skål med lidt vand i. Det var ikke meget vand der var i. 
Jeg lå, og ømmede mig, og følte mig som en hund der havde gjort noget forkert. 

 

Tilbage igen til start: 

Og nu stod jeg her, og stirrede ind i spejlet. Hadet var vokset i mig, og havde ædt mig indvendigt. Ligesom han ønskede det! Det havde bragt skam over mig, og gjort mig til det jeg nu var. En dum lille slave tøs, der var bange! Ikke bare bange, rædselslagen for hans hænder. Han var ubehalig, overfor mig lige meget hvilket tidspunkt på døgnet, vi var. Han elskede og se smerte. Navnlig dem smerte han kunne forvolde mig! Lige meget, hvordan jeg gjorde, eller hvordan jeg prøvede opfandt, han altid nye metoder, osse kaldet 'lege' får at få mig til, at dumme mig så forfærligt. Han fik det altid til, at ligne min fejl. Men hvordan kunne, jeg modsige ham? Det var jo kun mig, og ham der kunne se hvor uretfærdig han var. Jeg måtte bare sige pænt tak, når han gav mig en ordre, eller straffede mig. Så sku jeg smile, ellers ville han straf mig, for at være 'sur'. Når han straffede mig hårdt, og jeg pev kunne han på sine 'gode' dage, straf mig for at jeg ikke deltog, i 'legen' med rette ånd. På dårlige dage, stod han bare og smilte, imens han fandt alle de punkter på mig, der fremsendte mest smerte. Når jeg skreg op, i en umenneskelig smerte, grinte han højt. Bagefter straffede han mig, for at sige noget. Det var hans spil, hvor jeg altid var taberen. Lige meget hvad, jeg gjorde, tabte jeg spillet hver gang. Jeg hadet det bur, som han havde installert mig i, nede i kælderen. Der var jeg, når han mente han jeg havde været ulydlig. Eller han ikke gad, og kig på mig, så var jeg her. Mine øjne vendte sig hurtigt, til mørket, og eftersom der ikke var meget lys i de rum jeg var, havde mine øjne det ikke for godt. Flugt var ingen mulighed mere. Jeg var et sted, hvor jeg alligevel ikke anede hvor jeg var. Han havde sat et stød halsbånd om min hals, og låst det sammen med en hængelås, som kun han havde nøglen til, så når jeg forsøgte at flugte, trådt jeg over den nedgravet ledning på et tidspunkt, og så udsendte det en ordenligt stød. Som et rap over nallerne, bare omkring min hals, hvor den sad ind på. For nogen lyder det måske, let at man 'bare' skal på den anden side af den ledning, og så en meter hen. Det var det ikke! Når jeg nåede til punktet, blev der sendte et stød igennem mig, der var så voldsomt at jeg var forbamede over, mit hjerte ikke stoppede. Det væltet mig bagover, den ene gang, jeg havde forsøgt. Den mulighed var der ikke, så jeg måtte vel bare leve med det? 

Jeg gik ud fra badeværelset, og måtte gennem gå mine tanker, for at finde ud af hvad jeg kunne lave, imens jeg havde lidt frihed, selvom den var lille, og begrænset. Jeg sku hele tiden os pas på, hvad jeg gav mig til. 'Herren' var gået, ind på hans værelse, og underholdte sig selv der. Men jeg sku stadig være på vagt. Han kunne sagtens finde på, at dukke op, ud i ingen ting. 
Jeg gik ind i stuen, som var hans, og et af de steder, hvor jeg brugte mest tid, på at være fodskammel, for ham. 
Jeg strøg fingerne hen over den, gyselig mørke gule tape, der var på væggene, og så på uret. Min tidsfornemmelse, for alt var røget for længe siden, men jeg var sikker, på jeg ikke havde været her længe. 
En ting, havde jeg en lille bitte smule respekt for, ved 'Herren'. 
Han havde fortalt mig, at han ville vente, med at ha sex med mig, til jeg var klar. Det var måske, en mærkelig ting, at ha respekt for, men lige nu, kunne mine krop, ikke tåle mere smerte, og den allerhelligste ting, jeg havde ville jeg ikke, bare gi væk. Selvom jeg nok ikke, kunne bestemme selv, hvornår det skulle forgår, at min møddom røg, så var det alligevel et lille håb, for at jeg kunne nå at komme væk inden. Hjem til min mor, far og Joey. 
Tårene trillede stille frem, i min øjenkrog, ved tanken om min mor. 
De begyndte, og glide ned af kinderne når jeg tænkte på min overbeskyttende, og hysteriske far.
 
Jeg lukkede mine øjne, og forstillede mig, hvordan Joey stod foroverbøjet i min fars Mercedes, og roede i motoren, imens jeg sad på værksteds bordet, med min bamse, og en juice, imens jeg plarede løs, om alle de ting, jeg havde set i vores have. Joey lyttede med, selvom det ikke intressert ham, så acceptert han bare, jeg var der. Jeg så mig selv, som jeg sad på bordet, 8 år gammel, med mit hår flettet i rottehaler, imens jeg ind imellem sugede, af sugerøret. Joey lukkede kølerhjelmen, og tørrede sin fingre af i et lommetørklæde, der var mere sort, end hvidt. Han hjalp mig ned fra bordet. 

Jeg lukkede øjne hårdt sammen, og forsøgte at stoppe min fortvivlet hulken. 'Herren' måtte ikke høre det. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...