Live On A Lie ((One Direction))

Jackie Hill. Kendt for biltyveri, bankrøveri, og Den bedste kvindelige Street racer og Tokyo Drift Queen. Hun er del af den kendte bil gruppe "The Furious" Men da en dag, hvor hun og gruppen laver et bank røveri og de for politiet på nakken, tager de på flugt i alle verdens kroge. Hun kører rundt på en af Englands motorveje da hun ser to drenges bil er brudt sammen i vejkanten og vælger at hjælpe dem. Som tak, vælger de at tage hende med hjem og hun møder så deres venner. Dog ved hun intet om at de er de berømte One Direction. Så vil det stadig være en god ide at være venner med dem, når hun kan blive genkendt af hele verden begrund af paparazzi? Og hvad sker der når hun får en af drengene hængene på nakken som ved lidt mere end han skal og en anden som føler lidt mere end venskab?
Vigtigst af alt.
Bliver hun fanget af politiet?
Få svar og læs med i:
Live On A Lie.
[Anstødeligt sprog kan forekomme]
((SKAL OMSKRIVES))

58Likes
27Kommentarer
13140Visninger
AA

9. Kap 8 ”Henter dig ved dit værelse, klokken halv syv!”

Jeg forstår ikke hvordan Zayn fandt ud af min hemmelighed? Min rigtige identitet?

Så han eftersøgningerne? Eller et eller andet?

Vi fik i hvert fald sagt nogle ting, samtalen skal ikke glemmes. Han ville ikke have jeg gik rundt og løj over for de andre, jeg skulle fortælle det hele til de andre.

Men jeg kan ikke bare, men samtalen forgik I hvert fald sådan her:

*Stirre ud i luften og går ind i flash back.*

"Hvad laver du?" Jeg fjerner blikket fra den tomme luft og kigger hen i døren hvor en hvis krøltop står.

Jeghar vist været for meget sammen med Niall og Louis!

"Jeg, uuh, ingenting." Siger jeg, han griner og træder længere ind i værelset, sætter sig på stolen henne ved skrivebordet og kigger sig omkring?

"Noget specielt siden du kom herind?" spørg jeg, han vender blikket mod mig og smiler.

"Må jeg ikke engang være i mit eget hus mere?" Griner han, jeg begynder også at grine let.

Han stopper med at grine og rejser sig.

"Skal du noget i aften?" Spørg han, med et selvsikkert smil.

Vent, Vent, Vent, Vent!! Prøver han at invitere mig ud?! Jeg har hørt den før!

Vent, hvorfor vil Harry overhoved invitere mig ud? Han er jo Harry Styles, så jeg forstår ikke..

Han kan jo få enhver, og nu lyder jeg ligesom hver eneste ene pige fra en eller anden dum fan fiction?! Som aldrig tror hun er god nok.

Jeg er god nok, jeg tror bare ikke jeg kan ses med en stjerne.

”Nat?” Spørg Harry. Jeg kigger op fra gulvet som jeg åbenbart har stirret intenst på i de sidste par minutter.

Ups.

”Uhm, jeg skal intet” Svarer jeg hurtigt efter at jeg har opdaget jeg stirret i gulvet uden at svare ham.

”Så skal du noget nu” Svarer med et smil som sikkert har smeltet flere tusinde fan pigers hjerte, men mit får han ikke fat på.

”Hvorfor tror du det?” Spørg jeg med en flabet stemme. Hans smil faldt langsomt i en mærkelig streg.

”Mener du at du ikke vil..-”

”Jeg driller Harry!” Siger jeg, og griner. Han puster ud som om han er lettet. Jeg griner bare videre.

”Der fik du mig lige” Jeg smiler bare til ham, han bakker bare langsomt ud, hen mod døren.

”Henter dig ved dit værelse, klokken halv syv!” Siger han med en enormt smil, og går ud. Jeg griner, og går ud af døren og hen til stuen hvor nogle af drengene sidder.

Men der sidder Zayn, og det smil som var stort på mine læber forsvinder da jeg husker vores samtale i går.

 

”Du skal fortælle dem det! Du kan ikke rende rundt og bruge dem på den måde!” Siger Zayn og lyder vred. Men han råber ikke, mere hviske råben.

”Jeg ved det Zayn! Men når fortæller dem det. Så vil de helt sikker ikke ses med mig mere! De vil ikke have mig i nærheden mere. Jeg er blevet utrolig glad og gode venner med jer alle for hurtigt. Jeg ved jeg ikke kan gøre mig bekendt at lyve sådan her over for jer, men jeg har ikke særlig mange chancer og jeg må bruge dem jeg har.” Forklarer jeg med en desperat stemme.

Hvis han fortæller de andre det hele nu, så er jeg færdig. Nogle har fundet min rigtige identitet, hvor længe går der så til andre opfatter mistanke?

Jeg kan da ikke bare forsvinde pludselig, og jeg vil heller ikke. De er de første rigtige venner jeg har haft længe.

Udover gruppen, men de gælder ikke rigtigt siden vi er blevet mere afhængige af hinanden nu..

”Bare lov mig du ikke gøre noget dumt, eller så skal med glæde afsløre din hemmelighed” Fortæller han før han forlader mig alene i køkkenet..

 

Det han siger, står lidt for tydeligt i det bagerste i mit hoved. Jeg mener i hvert fald at jeg husker den sætning, jeg bruger dem ikke, gør jeg?

Jeg bruger dem ikke vel? Jeg er jo venner med dem alle, eller jeg ved ikke hvor gode venner mig og Zayn er længere, men han opfører sig normalt bortset fra de små dødblikke eller irresættene blikke han gav mig i går aftes.

Hvilket også var grunden til at jeg gik tidligere i seng end forventet. 

 

Hvorfor fandt han dog også ud af min hemmelighed så hurtigt?

 

 

OwO

 

 

Jeg valgte at gå en tur, her til aften begrund af drengene var virkelig hvor meget og det at jeg har brug for luft.

Alt det med at Zayn har fundet ud af min hemmelighed, det er virkelig irriterende og frustrerende.

Jeg kigger ned på mit ur og ser at klokken er ved at være fem, og jeg går helt i panik da jeg kommer i tanke om at Harry havde inviteret mig ud i aften!

Hvorfor, ved jeg stadig ikke helt. Men jeg sætter farten lidt op, og går tilbage fra hvor jeg kom fra.

 

Da jeg endelig når frem til lejligheden igen, er det kun Louis og Harry der er hjemme, de andre må været gået i mellem tiden.

Jeg skynder mig ind på værelset og ser klokken allerede er kvart i seks og jeg har de små femogfyrre minutter til at gøre mig klar.

Så jeg tager mig et hurtigt lyn bad, som ikke tog meget mere end fem minutter for at få den klamme lugt af svedvæk.

Skynder mig at taget et par stramme jeans på og en trøje hvor der står 'Born to be Wild'. Jeg tager en læderjakke ud over, som skaber det rå look jeg fortrækker at gå i. 

Jeg går hen til spejlet og tager et lag mascara og eyeliner som altid.

På den tid jeg er færdig med eyelineren banker en på døren, og krøltoppen stikker sit hoved ind. 

Jeg smiler og han træder ind og smiler igen. Jeg går hen til ham, "Du ser skøn ud!" Griner han, jeg griner af hans dumme kommentar. "Lige over!" 

Hans look var heller ikke værst. Et par sorte bukser en skjorte som viste nogle af hans tatoveringer. Håret lige så rodet som altid. 

"Skal vi gå?" Spørg han, og jeg nikker. Vi går ud og bliver mødt af blitz, som er ret skarp at jeg må lukke øjne. 

Da jeg åbner dem igen, står Louis med et kamera i hånden og smiler til os. 

"Helt ærligt Louis!" Siger jeg og går hen og dasker ham en på skulderen.

"C'mon! Engang om et par år, når i skal giftes vil i se tilbage og grine af det her!" Siger han med et grin. Jeg kigger hen på Harry som står med ildrøde kinder, og mig med et skræmt ansigt.

"What The Fugde! Louis!" Siger jeg og springer op på hans ryg.

Han hiver mig rundt og jeg dasker ham på skulderen, jeg hører en som rømmer sig, og Louis sætter mig ned og vi kigger begge med en skamfuld mine på Harry.

"Undskyld Harry" Siger vi i kor, som får Harry til at grine. 

"Nu er du jo min date, så skal vi smutte?" Siger han, mens vi griner. 

"ja, det kan vi vel. Ses Louis!"  Siger jeg til Louis, imens jeg går ud af døren.

"Du skal ikke vente oppe!" Råber Harry, og lukker døren. Han griner, og vi går ned af gangen hen til Elevatoren.

Og så er det der det rammer mig. Harry er berømt. Vi skal på date. Alle ved at de er sammen med en, og det er mig. Paparazzierne er vilde med at tage billeder af os for tiden.

 

Er det nu jeg skal gå lidt i panik?

 

 

OwO

 

 

Harry havde valgt at vi skulle ud til den her lille restaurant ikke langt fra inner London, men så vi heller ikke ville blive genkendt for hurtigt og få lidt privatliv. Som han sagde.

Vi går ind af døren, og en tjener kommer hen til os.

”Styles” Siger Harry, tjeneren kigger hurtigt i sin bog før hun peger med hånden om at følge med hende, det gør vi så og hun viser os til et bord henne i hjørnet hvor vi kan sidde alene. Der er heller ikke andre end et par ældre par og børnefamilier her. Så det skulle nok gå.

”Hej, jeg skal være jeres tjener for i aften, her er jeres menukort. Jeg kommer igen om lidt og tager imod jeres bestillinger.” Fortæller damen som stod foran os. Hun smiler venligt med et stjerne smil, hun så ud til at være i slutningen af tyverne.

Hun gik igen, og efter lod to menu kort. Som viste sig at have så meget virkelig ekstravagant mad.

Altså Hummer, kaviar, og ironisk nok. Spagetti, Fish&Chips.

Jeg havde ikke set den komme, nok fordi det er en lidt dyrere ”almindelig” Restaurant.

”Har du bestemt dig?” Spørg Harry, jeg kigger igen og bestemmer mig så for Spagettien.

”Ja, jeg tager spagetti. Tak” Jeg tilføjer det sidste hurtigt, for det skal man vel her, på en fin restaurant. Vent siden hvornår tænker jeg på om hvordan andre tænker om mig? Og siden hvornår er jeg blevet sød?

”Kan jeg tage imod jeres bestilling” Spørg tjeneren, som jeg slet ikke havde lagt mærke til var kommet. Men her stod hun med sit stjerne smil igen.

 

”ja, to Spagetti, og en flaske vin, tak” Sagde Harry. Jeg kiggede lidt rundt i restauranten. Forbløffet over han valgte at tage så fint et sted hen, jeg havde troet vi ville tage på McD og så i biffen, nej han valgte en Fin restaurant. 

”Fortæl mig lidt om dig selv” Beder Harry, efter lidt stilhed.

Hvad pokker skal jeg sige? Jeg kan da ikke lyve over dem mere, ikke pynte for meget i hvert fald. Hvis Zayn har regnet den ud, hvor lang tid går der før de andre gør?

”Mig, og min bror. Stak af som 13 og 15 årige.” Siger jeg som om det er normalt. For mig er det, men nok ikke for andre.

”Hvorfor?!” Spurgte Harry hurtigt efter, med en lidt mere.. Bekymret stemme?

”Ja, vores mor gik ned med en depression efter vores far døde, hun blev dranker. Fandt en ny mand, og blev gift igen, men han var ikke lige så sød som han var i starten. Han var lidt voldelig” Siger jeg lavt.

Ja, jeg sagde det. Han er den første jeg fortæller jeg blev slået som barn, lidt voldigt, jeg kunne have blå mærker over hele kroppen, og har stadig få ar fra de få gange han brugte sine bælter eller en kniv.

”Hvordan kan nogen gøre sådan noget?!” Siger Harry. Jeg havde forudset han ville reagere sådan.

”Men please ikke fortæl det til de andre, du er den første ud over min bror som ved det.”

Siger jeg, han nikker og tjeneren kommer med vores mad og går hurtigt igen, men kom igen med to glas og hældte vin op og stilte vinen på bordet og gik igen med et smil. Hvordan kan hun smile så meget?

”Men hvorfor stak i af? Eller hvordan? Hvorfor sagde i det ikke til nogen?”

Åh nej, jeg havde håbet han ville lade det ligge.

Men nej,

”Vi, uhm. Kunne ikke klare det mere. Vi forlod dem om natten, tog et tog ud til Californien. Men vi voksede op i DC. Det er ret langt, jeg ved det. Men vi ville så langt væk som muligt.

Der mødte vi så nogle som er vores bedste venner i dag.”

Ja, du regnede den nok ud at jeg snakker om gruppen. Den gang var vi ikke kriminelle. Vi begyndte først et par år efter da jeg er omkring 15, hvor de også begyndte at lære mig at køre bil.

”Hvad med dig? Hvor kommer du fra?” Spørg jeg og drejer samtalen imod ham.

Han griner, ”Min historie er ikke lige så spændene som din. Men jeg er født og opvokset i Holmes chapel. Lykkeligt sammen med min mor og storesøster.” Smiler han.

Heldige, han har en lykkelig familie. Men jeg har de andre, og de er som familie for mig. Men nogle gange kan man savne en rigtig familie.

”Det lyder.. Fantastisk” Siger jeg, lavt.

”Ja, det er de. Du burde møde dem” Siger han, og kigger mig i øjne. Med et stort smil.

”Det kunne være.. Sjovt” Siger jeg. Fedt, flere mennesker.

 

 

Vi blev færdige med maden og Harry betalte for det hele. Selvom jeg sagde han ikke behøvede. Fandt jeg ud af, jeg har glemt min pung, så ja.

Den diskussion tabte jeg..

Harry valgte åbenbart at køre til en park, som vi har gået rundt i et stykke tid nu. Han fortæller om sine barndomsminder, og om at han og de andre blev kendte igennem programmet X-Faktor, hvor de kom på tredje plads, men er glade for deres fans som gjorde deres band ikke bare døde ud. Ligesom nogle andre.

 

Jeg fortalte også lidt om mig selv, ikke særlig meget. Jeg er lidt tilbage holden med informationer om mig selv. Men han ser ikke ud til at have noget imod det.

Efter noget tid i parken, hvor vi bare gik og snakkede. Hører jeg et par skrig bag os. Harry sukker og vender sig om med et smil, han ved vist godt hvad det er der sker om lidt.

Lige da han vender sig om kommer en flok piger løbende hen til ham. Med deres kameraer klar og telefoner og alt muligt.

”OMG DET ER HARRY STYLES!”
”HVOR VILDT”

”MÅ VI FÅ DIN AUTOGRAF”

”JEG ELSKER JERES BAND!”

Og der kom den. Han begynder at skrive et par autografer, smiler og snakker glad med dem. Han ser faktisk ud til at have det sjovt.

Jeg tog et par skridt derfra, men da en prikker mig på ryggen og jeg vender mig om. Står en pige på omkring tretten år foran med en lille næsten utydelig smil.

”Er dig og Harry sammen?” Spørg hun pænt med en lille lys stemme. Hun er meget mager og ser sød ud med sit hår i rottehaler.

Jeg vidste ikke at de faktisk kunne se søde og uskyldige ud som tretten årige. Mange andre jeg har set herovre har virkelig korte nederdele og meget visene trøjer, selvom de ikke har så meget at vise.

”Oh, nej. Jeg er bare en ven. Hvad hedder du?” Spørg jeg hende. Hun smiler lidt mere tydeligt af den grund jeg snakker pænt til hende.

”Jeg hedder Adeleine!” Siger hun glad.

”Hvad vil du sige til at jeg fik Harry til at give dig en autograf?” Siger jeg, hun nikker voldsomt på hoved, jeg rækker hånden til hende og hun tager den.

Jeg føler jeg gøre noget godt. Jeg kender godt teenagere årene, hvor man er så usikker på sig selv og sine omgivelser.

Jeg går hen til Harry som snakker med de andre endnu. Jeg prikker ham på skulderen en enkelt gang før han vender sig med et smil imod mig.

”Harry, det her er Adeleine. Hun vil gerne have en autograf, vil du please?” Siger jeg og smiler et skævt smil til ham. Han griner bare.

Som Adeleine tror, er noget dårligt klemmer hun lidt i min hånd og kigger ned.

”Selvfølgelig! Har du noget jeg kan skrive på Adeleine?” Spørg han pænt, hun trækker hurtigt en lille blok frem og en kuglepen.

Harry åbner blokken og kigger.

”Wow, hvordan har du fået autograf af Christian Ronaldo? Og Lady Gaga?” Spørg han og griner, mens han skriver i Adeleines bog.

”Jeg var til en fodbold kamp med min far, og til hendes koncert med min søster”

 

Hvor sødt, men af en eller grund fik det mit humør til at blive lidt trist.

Jeg har kun Nate, vi tog til Californien sammen, men jeg var aldrig til kampe med min far, eller koncerter med min mor. Vi var aldrig sådan en familie der gjorde noget.

Og af den grund, kommer der en stikkende følelse i mine øjne.

Som Harry selvfølgelig skulle opdage.

Han siger hurtigt farvel til de andre, og de siger farvel og råber alt mulig mens de går over energiske væk igen.

 

”Er du okay?” Spørg han, jeg nikker let og kigger ned på jorden.

Han tager en arm om min skulder så jeg er mast helt tæt, hvilket er en dejlig følelse som kommer.

Følelsen af at være tryg.

 

 

OwO

 

Awww! Det her er nok nuttet.

Nå men Harry tog mod til sig og spurgte Jackie/Nathalie.

Og hvad synes i om at Zayn faktisk ved alt om Jackies lille hemmelighed,

og synes hun burde fortælle de andre det?

Wup Wup! Det her er det længste kapitel so far. På 8 sider og 2.714 ord i word:3!!

Nå men tak fordi i læser, det ville være dejligt hvis i lagde en kommentar med lidt konstruktiv kritik og lægger en like:3

 

-Mad Hatress

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...