Live On A Lie ((One Direction))

Jackie Hill. Kendt for biltyveri, bankrøveri, og Den bedste kvindelige Street racer og Tokyo Drift Queen. Hun er del af den kendte bil gruppe "The Furious" Men da en dag, hvor hun og gruppen laver et bank røveri og de for politiet på nakken, tager de på flugt i alle verdens kroge. Hun kører rundt på en af Englands motorveje da hun ser to drenges bil er brudt sammen i vejkanten og vælger at hjælpe dem. Som tak, vælger de at tage hende med hjem og hun møder så deres venner. Dog ved hun intet om at de er de berømte One Direction. Så vil det stadig være en god ide at være venner med dem, når hun kan blive genkendt af hele verden begrund af paparazzi? Og hvad sker der når hun får en af drengene hængene på nakken som ved lidt mere end han skal og en anden som føler lidt mere end venskab?
Vigtigst af alt.
Bliver hun fanget af politiet?
Få svar og læs med i:
Live On A Lie.
[Anstødeligt sprog kan forekomme]
((SKAL OMSKRIVES))

58Likes
27Kommentarer
13129Visninger
AA

7. Kap 6 "Harry, du kunne seriøst blive assassin, hvis sang karrieren fejler!"

Jeg er overrasket over at drengene faktisk kan synge.

Lige nu synger de den tredje sang for i dag som skal på et eller andet album de er i gang med.

Jeg har virkelig ingen anelse om noget af hvad der sker. Jeg er jo ikke decideret fan eller deres stalker. Jeg vidste knap noget om bandet før jeg fandt ud af de er bandet One Direction, Roman snakkede om de var et par bøsserøve, som nutiden ungdom er faldet for.

Jeg har siddet her i over tre timer og min numse er begyndt at gøre ondt. Nogle gange havde drengene også pause. Klokken er lidt i fire, og vi kom klokken tolv. Vi spiste frokost inde i en form for møde lokale hvor de havde den mærkeligste snak om det mest randome ting.

Først snakker de om deres nye album og indvier mig i det og deres sange og hvornår de havde fri. Så snakkede de om at ville snigmyrde Louis i nat når han sover, de gjorde det fordi Louis lige havde fornærmet Harry og var lige gået. Så det kom de hurtigt ind på men da Louis kom tilbage fik de alle seriøse miner på.

 

Jeg har siddet her ret længe på den her ret hårde sofa og ser på mens drengene indspiller endnu en sang. Jeg kan ikke høre dem. Fordi der sidder to gutter med høretelefoner og skruer op og ned på en masse knapper og sådan.

Meget mærkeligt job. Jeg skal inden længe have købt mig den mobil så jeg kan komme i kontakt med drengene igen hvis de altså vil.

”Natalie?” jeg kigger op og kigger op alle drengene som bare står og smiler til mig.

”Hvad?” siger jeg og de bryder ud i grin.

”Vi har kaldt på dig de sidste fem minutter, men du reagerede ikke!” siger Louis. Damn it! Jeg skal virkelig til at reagere på det navn!

”Undskyld, hvad så?” spørger jeg og rejser mig fra den ubehagelige sofa jeg har siddet på de sidste to timer.

”Vi er færdige for i dag. Hvad synes du?” fortæller Liam glad. De smiler alle og forventer et svar. Hvad skal jeg sige? At de ikke er så dårlige til at synge bøsserøve som Roman sagde de var?

 

”Jamen tak?” mumler de for sig selv.

”Jeg tænkte højt gjorde jeg ikke?” siger jeg bare og kigger ned i jorden. Det er lidt pinligt. Selvom jeg har en hård skal udenpå er jeg stadig ung og en pige for den sags skyld.

”Yup” siger de kor og griner lidt højere.

”Nårh! Lille Nat rødmer!” siger Louis og hopper hen til mig og lægger en arm om min ene skulder, hvilket får mig til at rødme lidt mere, selvom jeg ikke viste at jeg gjorde det overhovedet.

Men nogle gange må jeg lære at holde mund.

”Når, jeg er sulten skal vi ikke tage hen på Nandos?” spørger Niall med en forventnings fuld stemme. Hans mave begyndte at rumle som tegn på han mente det.

”Hvornår er du ikke sulten, Niall?” spørger Harry og griner.

”Ja, Niall. Hvad ville du gøre hvis der kom en Zombie Apocalypse og vi ikke havde mere mad?” spørger Louis og griner. De andre og mig havde sat os til rette i den hårde sofa.

”Dø” fortæller han ligeud og trækker lidt på skuldrene.

”Nå kom vi skal have noget mad!” siger han og klapper i hænderne. Jeg griner let. Der er noget seriøst galt med den dreng og mad.

Vi rejser os og går ud fra den meget store og høje bygning som skal forstille et pladestudie hvor de optager alle deres sange. Jeg må indrømme de faktisk er ret gode. Især den ene sang. Som jeg hørte på fuld skrue i klubben, og da jeg mødte drengene på motorvejen. Jeg fandt dog ud af den hedder: ”Live While Were Young.”

Så den har jeg faktisk hørt ret meget på det seneste, eller jeg har nuppet drengenes computer når jeg er hos dem og spillet den med fuld skrue, og de griner hver gang. Især fordi jeg skråler med næsten hver gang.

 

OwO

 

Vi satte os fordelt os i to biler da der ikke er plads til os alle i en. Zayn, Louis og Niall sidder i en bil lige bag os, mens mig, Liam og Harry kører i en anden. Jeg sad på bagsædet da jeg er den mindste.

Åbenbart en regel de har? Jeg fatter dem ikke nogen gange. Jeg kigger ud af vinduet mens Londons travle mennesker og biler suser forbi os. Men da det hele begyndte at stå stille og alt jeg kunne se var en parkerings plads regnede jeg med at vi er der. Jeg åbner døren. Og jeg ser de andre også gør det, mens det andre stadig er i gang med at parkere. Men de kommer hurtigt ud. Eller Niall væltede nærmest ud. Og råbte

”ENDELIG!” og smilede som en sindssyg.  Da vi trådte ind af døren, satte drengene kurs mod det sædvanlige bord? De er her åbenbart tit siden de har deres ”eget” bord.

Næsten lige efter vi satte os kom en tjener hen, hun spurgte efter det sædvanlige. Seriøst? Er de her så tit?

”Hvad vil du have Nat?” spørger Liam og smiler sødt til mig. Jeg smiler igen.

”Bare et eller andet. Bare ikke kaninfodrer!” siger jeg og kigger rundt på dem, de begynder at grine og sagde en eller anden ret. Jeg hører ikke rigtigt efter. Jeg stirrer bare ud i luften.

Enlig siden jeg mødte drengene, har der været rimelig meget sjov. Godt nok har jeg kun kendt dem i omkring tre eller fire dage nu. Men det føles som om vi har kendt hinanden lige siden vi var små. Jeg ved godt nok ikke særlig meget om bandet eller noget af den slags men jeg kendte deres personligheder ret godt.

 

”Nat?”

 

De er helt forskellige, Niall æder konstant det er i hvert fald unikt at han kan æde så meget! Jeg tænker bare hvad gør drengen af alt den mad?

Liam er altid så sød synes jeg, meget moden, i forhold til Louis, som faktisk er den ældste har jeg fundet ud af, selvom han ikke opfører sig sådan?

Han er altid glad og livlig? Jeg aner virkelig ikke hvor han får energien fra. Men faktisk er Liam og Harry ret ens. Stille og rolig, og søde.

 

”Natalie?”

 

Zayn, han sidder meget med sin telefon. Hvilket minder mig om at jeg stadig skal have fat i en.

Jeg tror stadig jeg skal spare på pengene, hvis jeg skal have råd til et andet køretøj samt bil dele til min bil. Måske burde jeg få fat på en motor cykel? Det kunne være ret fedt? En BMW eller Harley Davidson måske? Med lidt hestekræfter?

”NATALIE!”

 

Jeg rykker hånden som jeg støttede mit hoved på, og faldt nærmest ned med hovedet og kigger forvirret omkring.

”Hvad?” spørger jeg og kigger på drengene som er ved at flække af grin.

Jeg sidder og stirrer på dem.

”Hvad? Hvad har jeg gjort?” spørger jeg igen. De stiller lidt af med deres latter. Men smiler stadig stort.

”Vi stilede dig et spørgsmål, du reagerede ikke, så kalder vi på dig, du reagere ikke, vi kaldte, jeg ved ikke hvor mange gange.” fortæller Louis.

”Ups.” siger jeg bare og smiler undskyldende til dem,

”Hvad var det i spurgte om?” jeg kigger nysgerrig på dem.

”Vi spurgte om hvad du synes om London, indtil videre?” svarede Niall, han smiler, men hans smil blev større da en tallerken med Nachos blev stillet foran ham, og en tallerken spaghetti, og pomfritter, og en stor cola.

”Jeg har boet her engang, men jeg elsker det lige meget. Bortset fra kulden.” fortæller jeg og tager en bid af den spaghetti drengene åbenbart havde bestilt til mig. Men jeg klager ikke, det er ikke kaninfodrer!

”Hvornår har du boet i London?” spørger Liam med et nysgerrig blik, jeg tager endnu en bid og lægger mærke til at Zayn endnu en gang sidder med hele fjæset i telefon og tager en bid af hans mad ind i mellem.

”Zayn kan du ikke deltage i samtalen i stedet for hele tiden at sluge din telefon?” han rykker hovedet en smule op og smiler til mig.

”Selvfølgelig” siger han og giver mig et charmende smil.

”Alt for dig” siger han og de andre griner.

”Styr dig” siger jeg og tager en bid mere,

”Jeg tror du blev afvist Zayn!” siger Louis med munden fuld af mad.

”Ouch!” siger Zayn, og holder en hånd for hjertet, ”i det mindste har jeg stadig Perrie!” smiler han.

”Nå, men tilbage til dig Liam. Jeg boede her for et par år siden. Jeg boede her i to år, i udkanten af London.” fortæller jeg, og de andre nikker bare og spiser videre.

"Aww. Savnede du Englands Charme?" siger Harry, det er sjovt. Det er præcis det samme George sagde. Jeg ryster svagt på hovedet og smiler.

”Hvad skal vi så nu?” spørger Louis, og hopper nærmest på stolen.

”Vi kunne tag ud og køre på Gokart?” spørger Zayn. Endelig deltager han lidt..

”Nej! Det er unfair for os! Natalie vil bare være flere baner foran os før vi overhoved når en runde!” siger Louis og laver en barnlig stemme og peger imod mig. Jeg griner let.

”Fint, hvad med Paintball?” spørger Harry.

”Fed ide” siger jeg hurtigt. Jeg har godt nok brugt en pistol ret mange gange. Og sådan, men jeg har altid gerne vil prøve Paintball.

For man kan bruge en pistol, skyde andre ned, uden det er ulovligt. Ej det for mig til at lyde som en morder eller sådan noget.. Men det er jeg ikke! Jeg har ikke dræbt nogen. Aldrig!

”Paintball, it is!” siger Harry og klapper en enkel gang i hænderne. ’Yes, tænker jeg bare.

 

OwO

 

Jeg løber rundt om et hjørne, og gemmer mig bag det. Sætter mig ned på hug, og kigger rundt om hjørnet for at se om nogen er tæt på.

Jeg vender mig om igen, og kigger frem. Der er ingen.

Jeg ser ingen, hvor har de gemt sig?

Jeg hører en lyd, og rejser mig hurtigt. Jeg løber igen, bare den modsatte retning, og kommer rundt om endnu et hjørne.

Der er flere gemme steder herinde, næsten intet lys. Kun dem fra spillepladderene, og de få neon lys rundt omkring. Jeg hører fnisen, og ved godt hvem der står lige om hjørnet.

Jeg skynder mig rundt om hjørnet, igen. Jeg står lige bag ved Louis. Han kigger sig ikke engang bag sig, han griner endnu en gang. 

Jeg synes virkeligt at det er sjovt, at han ligefrem fniser. Jeg rømmer mig en enkelt gang. Han vender sig hurtigt om, og skal lige til at trykke på udløseren så det er jeg mister endnu et liv.

Men jeg er hurtigere, og hans målskive på brystet lyser op, og blinker et par gange, og siger en meget mærkelig lyd, som betyder han ikke har flere liv. 

"Ej C'mon! Siden hvornår er du blevet Ninja!" jamrer han. Jeg griner og han går hen til døren, hvor Niall allerede står og surmuler fordi han var den første til at ryge ud, vi gik alle på ham på en gang, uden nogen form for aftale så det var ret sjovt. Han er hele tiden målet! Sjovt!

Jeg er selv nede på to liv, ud af de tre vi valgte vi har. Vi kunne vælge at spille med point, men det var ikke lige så sjovt, når man kan lege "Assassin" eller "Ninja" som Louis var så venlig at påpege inden vi gik i gang.

Han fik ikke lov til at lege meget Ninja. Han fik skudt Zayn et par gange også jeg, men Harry forsvandt hurtigt og Niall var den første ude. Men når jeg kigger op på tavlen siger den der er syv minutter tilbage, og at jeg har to liv tilbage.

Harry har også to, mens Zayn er på sit sidste. Okay, så jeg har syv minutter til at skyde dem begge. Jeg skal nok til at finde dem.

Jeg vender mig om, og bliver rimelig forskrækket af lyden, som kommer fra brystet som signalerer at jeg er blevet skudt. Fedt, jeg har ét liv tilbage!

"Argh!" råber jeg stadig forskrækket. Jeg ser krølle, jeg mener Harry! Seriøst, jeg skal ikke begynde igen! løber væk, jeg sætter i løb efter ham, men han er væk.

 Man han skulle da have været assassin, det siger jeg senere! 

Jeg løber videre, og bukker mig ned, så jeg endnu en gang sidder på hug. Jeg mig omkring, jeg sidder lige ved siden af midten.

Jeg kigger forsigtigt der hen, og til mit held ser jeg Zayn langsomt bevæger sig med sit gevær parat til at skyde. Jeg rejser mig stille, Zayn hørte det åbenbart, for i det næste øjeblik, sigter han og skyder min retning.

Men da jeg tror han skød mig, men ikke hørte min spille plade sige noget. Kigger jeg bagved og ser Harry stå med et skræmt blik. Jeg var hurtig til at skyde Zayn, som også var frosset i et chok.

Seriøst. Hvordan kom Harry bagfra? 

Jeg hiver geværet bagud parat til at skyde, jeg trykker på udløseren da en stort horn signalere at runden er slut, og vi er færdige.

"Seriøst, hvordan kom du bagfra!?" Spørg Harry, som bare griner.

"Jeg gemte mig bag den der væg, og ventede på du gik forbi" Siger han og begynder at gå imod de andre, som griner at et eller andet.

"Harry, du kunne seriøst blive assassin, hvis sang karrieren fejler!"

"GG" siger jeg kort og kontant. Drengene kigger på mig, og ser lidt spørgende ud,

"Ved i seriøst ikke hvad GG betyder? Jeg troede i spillede spil, siden i er drenge" siger jeg, de kigger stadig på mig.

"Good Game!" jeg griner og går ud af døren, med dem i hælene. Vi når hen til skranken og aflevere våbene, og spille pladerne og forlader stedet med en glad stemning, og latter.

Men en irriterende lyd afbryder latteren, Liam tager sin telefon op til øret.

"Hallo?" siger han, hans glade udtryk, forsvandt langsomt.

Han nikkede, men indser at personen i den anden ende ikke kan se det.

"Ja, vi kommer." siger han. Han lægger på og sukker.

"Drenge, det var Modest! Vi skal hen til deres kontor nu. De havde noget vigtigt at snakke med os om." fortæller han.

De kigger hen på mig, "vi ses drenge" siger jeg og smiler.

"Vil du have et lift hjem?" spørg Harry mig, jeg ryster på hoved, Da der er den mindre detalje at jeg på en måde er hjemløs for tiden.

"Det fint, jeg går bare. Nu hvor jeg har stillede min bil hos min ven" fortæller jeg og begynder at gå. De smiler bare og går hen til deres biler. Det er rigtigt nok. Jeg havde stillet bilen henne hos Melika. I går aftes for ikke at blive fundet. 

Jeg går videre, og ender midt i en enorm park. Jeg sætter mig på en bænk og kigger rundt. Der går et par mennesker, børn og kæreste par rundt. Hvis jeg husker rigtigt er det her Hyde Park.

Men efter jeg har siddet i et stykke tid, bare at sidde og slappe af. Kigge rundt i den smukke natur, mærker jeg mine øjne falde langsomt i. Til mørket har overvundet og jeg er faldet i søvn på en bænk, i en park.. Great..

 

OwO

 

 

Jeg ved godt kapitel skulle have været ude i går, i hvert fald i følge min plan, så i får det idag i stedet.

Der sker igen noget spænderne som forbedrer deres forhold. Håber ikke det er for kedeligt til jer, eller der ikke sker nok kærlighed eller alt det der pis. For jeg har det med at lade historierne udvikle sig langsomt. 

Nå men, tak for at i læser, skriver kommentarer.

Syntes dog stadig der er lidt tomt i kommentarerne. Så skriv gerne konstruktiv kritik. Like og alt det der:3

 

Ses!:D

 

-Mad Hatresss

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...