Live On A Lie ((One Direction))

Jackie Hill. Kendt for biltyveri, bankrøveri, og Den bedste kvindelige Street racer og Tokyo Drift Queen. Hun er del af den kendte bil gruppe "The Furious" Men da en dag, hvor hun og gruppen laver et bank røveri og de for politiet på nakken, tager de på flugt i alle verdens kroge. Hun kører rundt på en af Englands motorveje da hun ser to drenges bil er brudt sammen i vejkanten og vælger at hjælpe dem. Som tak, vælger de at tage hende med hjem og hun møder så deres venner. Dog ved hun intet om at de er de berømte One Direction. Så vil det stadig være en god ide at være venner med dem, når hun kan blive genkendt af hele verden begrund af paparazzi? Og hvad sker der når hun får en af drengene hængene på nakken som ved lidt mere end han skal og en anden som føler lidt mere end venskab?
Vigtigst af alt.
Bliver hun fanget af politiet?
Få svar og læs med i:
Live On A Lie.
[Anstødeligt sprog kan forekomme]
((SKAL OMSKRIVES))

58Likes
27Kommentarer
12960Visninger
AA

19. Kap 18 "Desuden så hedder jeg Jackie. Jackie Hill"

"Jeg håber de fanger dem, jeg har hørt de lige har stjålet over 60.0000$ fra en bank i "Jeg håber de fanger dem, jeg har hørt de lige har stjålet over 60.0000$ fra en bank i USA." Siger Louis.

Zayn's blik havner hurtigt på mig, og jeg sluger en klump jeg har i halsen.

Jeg rykker mig lidt væk fra Harry, på grund af skyld følelsen, som i den grad er blevet stærkere.

Zayns blik stirre dræbende på mig.

Og jeg får det bare værre.

"Jeg tror jeg går i seng" Siger jeg, på vej ind på værelset kigger jeg på uret og ser den kun er halv ti.

Zayn kiggede også dræbende på mig under hele aftensmaden, han er sikkert virkelig sur over jeg forsvandt sådan lige, og jeg har gjort alt det her, skabt mere PR til mig selv.

Plus at jeg stadig opfører mig underligt overfor de andre. Jeg ville være lige så sur og skuffet som ham, hvis jeg viste alt det her om en anden person.

Jeg ville afpresse personen til at sige dog, men det ved jeg Zayn aldrig ville gøre, det ville være direkte ondt imod hans venner.

Tror jeg.

Men at alle i hele verden nu ved jeg, Sky, og Roman befinder sig i England, er ikke godt.

Slet ikke faktisk.

Og jeg tror snart jeg må videre selvom jeg ikke vil.

Jeg har det så godt, men tør jeg satse at fortælle dem sandheden?

Et bank på døren for mig ud af mine tanker.

"Kom ind!" Råber jeg, og Harrys skikkelse viser sig.

"Hey" Siger han og kommer tættere på.

"Hvad så?" Spørg han bekymret.

Jeg ligger mig mere til rette og svarer ikke, mit hoved gør ondt, og jo tættere han kommer jo hurtigere banker mit hjerte, og skyldfølelsen stiger.

"Hey, Natalie, du ved du kan snakke med mig, ikke?" Siger han og ligger sig ned ved siden af mig, og lægger en beskyttende arm omkring min hofte, og holder et fast men blødt greb.

Jeg nikker bare.

"Så fortæl mig hvad der går dig på, jeg kan ikke lide at se dig sur" Siger han igen prøvende.

Jeg kigger blankt ud i luften.

Det er nu eller aldrig.

"Harry, jeg er altså ikke den du tror jeg er" Siger jeg blankt, uden nogen form for følelser i stemmen.

"Hvad men-" Mere siger han ikke før Louis braser ind.

"Ohh, der er nogen som spørg efter Jackie?" Siger han, jeg får større øjne, og rejser mig hurtigt, og går med hurtige og faste skridt.

Jeg når døren og tre store mænd står med meget sure miner.

"Hvad vil i?!" Spørg jeg med en neutral stemme.

Jeg lænder mig op af dør kammen.

"Ja, vores Boss er ikke særlig glad for du prøvede at smide ham bag tremmer, men han slap væk." Siger de og jeg ved godt de snakker om Brian.

"Og hvad så?" Siger jeg monoton.

De begynder at grine.

"Derfor sendte han os" Starter de langsomt ud, den ene begynder at knække hans knoer.

Jeg ved hvad de skal, men jeg opføre mig neutral, og ligeglad.

"Nathalie? Hvad sker der?" Spørg Elenour.

"I går alle sammen ti skridt baglæns, hvis i ikke vil brække et eller andet." Siger jeg og rejser mig op normalt.

"På hende!" Råber den største og højt sandsynligt lederen af dem.

Jeg dukker mig idet en af dem prøver at tage fat i min hals.

Jeg giver en af dem et slag i maven, og laver et round hous kick i hoved på den anden

De kommer længere ind i huset, de andre står målløs og stirre.

Elenour og Perrie, giver et par skræmte gisp fra sig.

Vi kommer for tæt på de andre, og jeg parerer hver gang en af dem prøver at ramme mig.

Jeg prøver igen og igen at få dem imod døren, men de omringer mig.

Pludselig kommer der en som slår den mindste af dem bagfra med en kost.

Alle stirrer på Perrie som slog ham.

"Ohh" Siger hun og stirre skræmt omkring sig.

Jeg tager kosten hurtigt ud af hendes hænder, og skubber hende baglæns hen i Zayns hænder.

Hun klammer sig næsten til Zayn.

Jeg tager kosten og kigger dræbende på dem.

"Kan i så komme ud!" Råber jeg, og begynde rat at bruge kosten til at 'feje' bene væk under dem, og slår dem med den i mave og i hoved.

Den mindste som Perrie slog, er begyndt at kravle baglæns og er løbet ud af døren, fordi jeg slog ham fire gange i hovedet med den til han tabte en tand.

Jeg bliver ved med at slå den mellemste, og den store ind i mellem for at holde ham væk.

Den mellemste får kosten lige i mellemgulvet, og han ligger sig på knæ og vrider sig i smerte.

"Så må du sku lære at mande dig op!" Siger jeg, og stirre på den store.

"Vil du også smage kostens kraft?" Spørg jeg, han griner og tager en flaske som stod på bordet og smadre den som får pigerne til endnu engang at give lyd fra sig i chok.

"Pas nu på Nathalie!" Råber Niall.

Jeg mærker en smerte komme fra mit ben, jeg kigger ned og ser han har stukket mig.

"Son of a bitch!" Siger jeg og prøver at stå på benet men det gør virkelig ondt.

Han giver en skævt smil fra sig og griner.

"Nu er du nok ikke så kæp høj hva'?" Griner han.

Før han ved af det har jeg 'fejet' benene væk under ham , taget flasken og peger den imod hans hals.

Han sænker den klump han har i halsen.

"Og nu skrider du, som den lille kujon du er, og fortæl Brian at have kan fandme tage sig sammen og sige det han vil til mit ansigt!" Han nikker og jeg fjerne den knuste flaske, og han løber ud af lejligheden, den anden hiver han med sig, som stadig klynker.

"Du har en seriøst forklaring du mangler at fortælle Nathalie!" Siger de alle i kor da jeg vender mig om.

"Pokkers også!" Hvisker jeg til mig selv.

"Ja, senere." Siger jeg, og ved jeg bliver nød til at sige det nu.

"Desuden så hedder jeg Jackie. Jackie Hill" Siger jeg og vender mig om.

Deres følelses løse ansigter er ubærlig at kigge på.

"Men først, så må vi væk herfra før Brian kommer igen."

Siger jeg og skynder mig imod døren, med de andre bag mig, vi tager deres bil, og jeg dirigere dem hen til Melikas hus.

"Hvor er vi?" Spørg Niall.

"Hos en gammel ven" Siger jeg.

 

 

OwO

 

 

Melika lukkede os alle ind hurtigt. Hun havde hørt nyhederne fra tv'et og hun forstod min situation, plus hun viste at jeg ville komme for at sige farvel og hente min bil.

Men jeg forlader sku ikke før Brian er bøjet i støvet for mig.

Jeg kan ikke fatte han gør det her.

Han er jo vores halvbror, altså mig og Nates.

Hvilket minder mig om?

Hvor pokker er han?

Og hvorfor har jeg intet hørt om ham?

Han plejer ikke kunne holde sig skjult særlig længe, med det tamprameng af hans at være.

Alle er her i Ihverfald nu.

Jeg har fortalt sandheden eller skal til det.

Men vi sidder alle inde i Melikas stue og de alle sidder og venter på min forklaring.

Så jeg starter ud.

"Okay, jeg ved det her er en masse at tage ind." Starter jeg ud.

"Men, jeg undskylder virkeligt at jeg har løjet får jer omkring min identitet, men alt andet en af mit rigtige navn og min familie, bortset fra visse detaljer... Så er alt jeg har fortalt sandt. Men her er det hele: Mit rigtige navn er Jackie Hill, jeg er 19 år gammel, jeg er fra Washington DC, jeg har en bror og en sted bror. Nate Hill, og uheldigvis. Brian Jamerson Hill." 

Jeg trækker vejret dybt, og prøver at få det hele med. Selvom jeg er sindssyge nervøs over deres reaktion.

Vi var alle en del af The Furios. Indtil Brian viste sig at være end dårligere ræser end vores forældre, som ikke engang havde kørekort. Så vi forlod ham efter et kup vi lavede i Rio, og han blev simpelthen så vred over det, at han har prøver at vinde over os i ræs, få os fanget af politiet, givet tip om vores ruter, metoder, og opholdssteders." 

Siger jeg derefter, jeg tager en stor indånding, og fortæller resten.

"Men en dag, manglede vi penge til reservedele, og valgte at skaffe nogle penge, på vores egen metode. Ved at røve en bank. Alt gik godt, vi fik pengene og vi kom tilbage uden at blive taget. Men politiet havde fundet os på en måde, og vi måtte flygte" Siger jeg og Perrie afbryder mig.

"Så du flygtede til England, hvor Harry og Louis fandt dig?" Siger hun som et spørgsmål.

"Ja, jeg så deres bil var brudt sammen, så jeg havet kedet mig efter at havde siddet 11 timer i et fly sammen med Sky og et masse høns." Griner jeg, men de andre er total neutrale.

"Jeg ankom her sammen med Sky. Roman var taget hjem til sin familie, i Rio. Nate og Chris ved jeg ikke hvor tog hen. Men de har holdt sig godt skjult." Siger jeg og kigger på deres forvirrede ansigter.

"Men hvorfor kom de der store mænd tidligere, og hvorfor løj du?" Spørg Harry.

Hans ansigt viste bare sorg og vrede, også han er skuffet.

Argh, jeg hader når folk er skuffe over mig!

"Jeg, løj. Fordi jeg viste. Hvis jeg fortalte jer min rigtige identitet. Ville i ringe til politiet, og til mit uheld, fandt Zayn ud af min rigtige identitet efter omkring to uger eller sådan noget" Siger jeg og alle kigger over på Zayn.

"Hvorfor sagde du ikke noget Mate?" Spørg Niall, og ser på ham sorget.

"Jeg fortalte hun skulle sige det selv, men jeg havde ikke regnet med alt det her!" Siger han i sit forsvar.

"Men hvordan fandt du ud af det?" Spørg Liam, og holder et tæt greb om Danielles hofte.

"Jeg så tv en af de her dage og sagde noget om en bil tyveri og gruppen The Furios. Så tjekkede lidt her og der, og så et par billeder af Nate og Jackie Hill. Tvillinge mestrene" Siger han.

 Den havde nok ingen set. men det er sandt at vi er tvillinger, ikke mange ved det, udover hvem der fandt ud af det fra internettet.

Jeg er sikker på det er Brian!

Vi hader at være på en måde sammenlignet med hinanden så vi siger bare vi er søskende.

Alle samlinger os med hinanden, og det er frustrerende.

"Vent lige lidt. Så du boede hos os fordi du ikke ville findes, kommer sammen med Harry, og så forsvinder du, og så kommer der et par bøffer ind i lejligheden, som du tæsker , og nu får vi af vide du er en af verdens mest eftertragtede bil ræser i verden?" Siger Louis, og prøver at få et sammen hæng.

"Det er stort set det" Siger jeg, og sætter mig ned igen.

Harry bliver ved med at stirre som om jeg er sindssyg på mig, jeg tør slet ikke tænkte på hvad han tænker.

Han rejser sig pludselig op og går ind i et andet rum.

"Harry, C'mon man!" Siger Liam.

Harry går videre.

"Jeg snakker lige med ham." Siger jeg og rejser mig.

Melika begynder at tilbyde dem mad og drikker men jeg fortsætter hen til rummet Harry gik ind i.

Jeg trækker ned i håndtaget til hvad jeg tror, er Melikas soveværelse.

"Harry?" prøver jeg. 

Intet svar.

"Harry, jeg ved du er der. Kom nu, hvis du er sur, eller vil slå op. Så sig det idet mindste til mit ansigt" Siger jeg, og prøver at lade som om man ikke kan høre min stemme er begyndt at blive hæs.

Jeg skal fandme ikke til at græde!

 

 

OwO

 

Jeg lænder mig op af dør kammen og venter tålmodigt på om han vil sige noget eller om han åbner døren.

Jeg står der i det som føltes som meget kort tid da jeg falder lidt til siden da døren går op.

Jeg kigger forbavset hen på Harry som står med et ukendt blik og stirre på mig.

"Er alt det du har fortalt mig sandt? Er du løbet hjemmefra? Er du faktisk den piger jeg har faldet for? Er du den pige jeg er faldet så irriterende dybt for?" Spørg han, med en hæs stemme som knækker over et par gange.

Nu hvor jeg tænker over det.

Så ved jeg ikke hvordan jeg skal tage det han lige har sagt.

Faldet så irriterende dybt for?

Jeg tror lige han har sagt på sin egen måde, enten at han virkelig kan lide mig, og muligvis elsker mig, eller han bare håber jeg stadig er den samme fordi han kan lide mig?

Lige meget hvad, kender jeg godt svaret.

 

"Det håber jeg siden, det eneste jeg ændrede var mit hår, identitet og kørte mindre ræs end jeg virkelig vil" Griner jeg, hvilket får et smil på hans læber.

Han tager et skridt tættere.

"Lover du så også det ikke er ensidet? At du faktisk kan lide mig, og du stadig er den samme voldelige, bilfikserede, sjove, smukke pige jeg har forelsket mig i?" Siger han, hans ånde går mig lige i hovedet fordi han står så tæt på mig.

Jeg smiler.

"Det lover jeg" Siger jeg og lukker afstanden imellem os.

Han svarer hurtigt og lægger lige så meget passion i det som jeg.

Som om det her er vores måde at få det hele på rette vej.

"Men grunden til jeg smuttede er, jeg kunne ikke fatte du var en anden, og at jeg var faldet så dybt, at jeg ikke ville miste det. Derfor er jeg sådan" Siger han og giver mig et lille kys på munden igen.

Så hurtigt jeg kun lige mærker den prikkende fornærmelse, og fyrværkeriet i min mave.

"Jeg troede slet ikke du ville tilgive mig" Siger jeg, og kigger ned.

"Jeg vil aldrig tilgive mig selv, hvis jeg ikke tilgav dig. Natha.. Jackie. Det må jeg vænne mig til" Griner han.

"Jeg tror jeg elsk-" 
"HEY! Turtelduer! Vi må afsted!" Råber Louis grinende.

Jeg griner også, men får min normale maske på igen.

Og går tilbage til de andre.

"Melika, status?" Siger jeg. Tilbage til gode gamle Jackie.

"Politiet har hørt om noget postyr henne ved jeres lejlighed, så de leder efter både dig, Sky og Roman i hele England. Der er uendeligt mange betjente eller agenter eller spioner over det hele."
Siger hun bedrøvet.

Jeg bander under min ånde og kigger mellem alle.

"Vi må samle Roman og Sky op." Siger  jeg.

De andre kigger uforstående på mig.

"Hvorfor skal vi hente dem?" Spørg Niall.

Jeg sukker en enkelt gang.

Irriteret over min eneste mulighed for at undgå at blive taget.

"Vi bliver nød til at forsvinde i vores forsvinding." Siger jeg, hvilket drengene hurtigt fatter.

 

"VENT HVAD?!"

 

 

OwO

 

Så slap Jackie's hemmelighed altså ud.

De kender hendes rigtige identitet!

Jeg har glædet mig vildt til at få skrevet det her kapitel, o jeg synes selv det var ret sjovt at skrive det, så jeg håber i syntes det er et godt kapitel.

Men som jeg sagde er der ikke langt til vejs ende:'(

Men, jeg har ikke så meget at sige end.

Kommenter gerne konstruktiv kritik og fortæl gerne hvis i synes der burde komme en to'er.

Og like og favorit den  også, nu hvor vi er så godt igang:P

Og 

Glædeligjul & Godt nytår!

 

-Mad Hatress

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...