Live On A Lie ((One Direction))

Jackie Hill. Kendt for biltyveri, bankrøveri, og Den bedste kvindelige Street racer og Tokyo Drift Queen. Hun er del af den kendte bil gruppe "The Furious" Men da en dag, hvor hun og gruppen laver et bank røveri og de for politiet på nakken, tager de på flugt i alle verdens kroge. Hun kører rundt på en af Englands motorveje da hun ser to drenges bil er brudt sammen i vejkanten og vælger at hjælpe dem. Som tak, vælger de at tage hende med hjem og hun møder så deres venner. Dog ved hun intet om at de er de berømte One Direction. Så vil det stadig være en god ide at være venner med dem, når hun kan blive genkendt af hele verden begrund af paparazzi? Og hvad sker der når hun får en af drengene hængene på nakken som ved lidt mere end han skal og en anden som føler lidt mere end venskab?
Vigtigst af alt.
Bliver hun fanget af politiet?
Få svar og læs med i:
Live On A Lie.
[Anstødeligt sprog kan forekomme]
((SKAL OMSKRIVES))

58Likes
27Kommentarer
12959Visninger
AA

13. Kap 12 "Er i sådan, sammen nu?"

”Skal vi vække dem?” Spørg en meget lys stemme, som jeg genkender som Perries,

”Nej, vent lidt, jeg vil have et billede, de er så nuttede!” Hviner en anden person, som kan genkendes som Elenor?

Hvad laver Perrie og Elenor her?

”Det her bliver så sjovt når Harry engang vågner!” Griner en anden person, jeg genkender hurtigt personen som Louis?

Et par grin spredt fra rundt omkring og knase lyde kan høres, vent er de har alle sammen eller hvad?

Jeg prøver at åbne mine øjne, men de er så tunge, puden bag mig som faktisk er ret hård, bevæger sig en smule?

Vent puden bevæger sig?!

Jeg prøver at slå øjne op, men i det jeg gør det bliver jeg blændet af lyset som kommer fra vinduerne, og lampen i loftet.

”Godmorgen turtelduer!” Råber Louis og griner.

Jeg forstår ikke helt hvad han mener, før jeg vender mig imod Harry som ligger bag mig, og har sin hånd sikret omkring min mave, men han vågner, og da han ser hvordan vi ligger. 

Slår han også sine hænder væk hurtigt.

Jeg sætter mig op, måske lidt for hurtigt for det snurrer lidt rundt.

”Godmorgen? Hvad er klokken?” Spørg jeg, med en hæs stemme. Jeg hader det, min stemme er altid så hæs når jeg har sovet.

”Klokken er fem, og vi er sultne” Siger Niall, sjovt nok står han med en sandwich i hånden.

”Hvad så med den sandwich der?” Spørg jeg uforstående.

Han hiver den helt ind til sig beskyttende, og holder nærmest den,

”Min!” Siger han, som får de andre til at grine.

”Giv mig fem minutter så kan vi hente et eller andet” Siger jeg, og Harry gør sig enig, så vi går hver til sit værelse.

Jeg går straks hen til spejlet og ser på min fuglerede af et hår.

Jeg redder det så godt som jeg kan og fjerne diverse make up rester, jeg tager mine sko, og min ynglings læder jakke, og prøver dække de røde kinder fra at rødme vildt, for pokker det var lidt af en akavet situation de fandt os i..

Jeg går ud, hvor alle står og venter i gangen, ”Endelig!” Siger Niall og vi går ud, vi splitter op i to biler, og kører imod den nærmeste fast food, restaurant ting i nærheden.

Hvilket kun to omkring ti minutter før vi ankom ved en Nandos..

Selvfølgelig Niall, så beder du Louis om at køre til en Nandos…

Vi stiger alle ud af bilerne og går imod indgangen, med Niall i fronten, og er måske lidt for glad for at være her..

Vi går hen til deres 'eget' bord, eller der hvor der normalt sidder og spiser når de engang er her.

Hurtigt kommer en servitrice hen til os og viser måske lidt for meget cleavage for Liam og Harry som sidder yderst, altså imod hende.

Liam og Harry rykker instinktivt væk. Hvilket hun opdager da hun fik et usagt afslag.

Tag den, Blondie!

Jeg ved ikke rigtig hvorfor jeg allerede har så meget imod hende, hun har ikke sagt noget endnu.

"Kan jeg tage jeres bestilling" Siger hun og smiler et falsk smil, og blinker et par gange til Harry.

Han fnyser, og føler mig faktisk en smule lettet over det.

Vi fortæller alle vores bestillinger og drinks og hun smutter igen, og snakken fortsætter.

Grin og latter og store smil fylder vores bord, og det er så hyggeligt at være en normal person for en gangskyld, jeg ved jeg bliver sige det, men det er sådan en dejlig følelse af på en eller anden måde ikke hele tiden er parat til at flygte endnu en gang.

Selvom jeg er på flugt lige nu, så er jeg lettet over at jeg kan sidde på et offentligt sted, sammen med nogle mennesker jeg holder af, og hygge og grine. Offentligt.

Selvom de her mennesker alle er hamrende kendte, så jeg er også på min egen måde kendt, bare i en anden del af verden, eller på en anden måde end skuespiller/sanger/model/kendt-for-at-være-kendt kendte.

 

Servitricen kommer tilbage med to bakker med noget af vores mad, og kommer hurtigt tilbage med de andres, så begynder stilheden af os alle der spiser, men stadig fortæller et par jokes.

Især Niall siger et par jokes hist og pist.

Nogle er ret platte, mens de fleste faktisk er meget sjove, især når Louis fik grineflip over en meget mærkelig joke om en eller anden due som Niall sagde, fik ham til at spytte sin sodavand på Zayn som sidder over for ham, og vi alle fik et grineflip.

Mens Zayn blev hamrende sur på Louis men kunne ikke lade være med at grine, og Perrie sad og tørrede sodavanden af ham, og smilede bredt, der fik ham heldigvis i godt humør igen.

Det godt Perrie, Perrie to the rescue!

Som hun faktisk sagde…

De er et par skøre mennesker, men jeg kan ikke undgå at Zayn han sidder og giver mig et par death stares.

Jeg er sikker på hvis blik kunne dræbe, så havde han dræbt mig et par gange, jeg forstår ham dog godt, han vil have jeg fortæller sandheden.

Jeg ved bare ikke hvornår, hvor eller hvorfor.

Jeg skal gøre det helt endnu.

Jeg tror jeg vil holde den lidt længere, men jeg ved det her vare ikke evigt, på et tidspunkt vil de finde ud af det, og sikkert blive pisse sure, så jeg må væk igen.

Jeg håber bare at de kan tilgive mig, for på en måde i starten at bruge Louis og Harry, selvom om Harry og jeg måske er lidt mere end venner.

Selvom jeg ikke er helt sikker mere, på hvad vi er.

Han har ikke spurgt om noget, jeg har det fint med bare at kysse lidt på kinden…

Og måske lidt på munden også…

Det er her er akavede tanker jeg har.

"Nat?" Jeg vender mig imod de andre, for jeg sidder igen for enden af bordet og stirrer ud i den tomme luft, mens jeg tænker alt for meget, igen.

Dammit!

"Ja?" Siger jeg og tager en pomfrit fra min bakke og spiser den.

"Hvorfor var det at de fortalte i tv'et i går at du har været set ved gaderæs, og at du var en djævleracer?"  Spørg Zayn, selvom han godt ved det.

Shit, jeg må til at holde styr på alle de ting jeg siger indtil videre.

Jeg fortalte pigerne jeg var der i et øjeblik med en ven, men intet mere.

Måske skal jeg bare sige det.

"Jeg var bare sammen med en ven, jeg plejede at være sammen med før jeg flyttede tilbage til Californien." Fortæller jeg, men Zayn ser ikke tilfreds ud. Men lader det ligge.

Hvad vil han have jeg siger.

'Jeg skulle køre ræs imod en jeg hader, og en anden fra 'The Furious' oh for resten hedder jeg faktisk Jackie og har løjet over for jer de sidste tre uger! Håber vi stadig kan være venner.'

Nej vel?

Jeg slipper en masse luft jeg ikke vidste jeg havde holdt inde, ud.

Jeg spiser videre næsten uden at sige noget. Jeg begynder at få den her mærkelige følelse, over noget jeg ikke forstår.

Er det måske min samvittighed, som er ved at indhente mig efter de seneste ti år?

 

 

OwO

 

 

 

Jeg sidder og slapper helt af alene, på 'mit' værelse, drengene har været inde et par gange og spørge om jeg vil være med til nogle forskellige ting, men jeg har bare takket nej, især fordi, jeg tror jeg har fået min skyldfølelse tilbage.

Der var en god grund til at jeg blokere alle former for følelser dengang, og jeg gøre det gerne igen, det bare.

Der er nogle følelser jeg gerne vil beholde, for hvis jeg slukker for det hele, så er det svært bare at få dem tilbage.

Men skyldfølelse holder sig i hvert fald ikke tilbage.

Og det er det som plager mig lige nu.

Skyld.

Jeg ved ikke hvor længe jeg kan holde lave profil, ræsene er vendt kurs imod London, jeg har drengene her, og medierne er efter mig og den mystiske racer, som er mig..

Jeg ved bare ikke hvordan jeg kan komme uden om alt det her, især, jeg ved ikke hvordan jeg skal fortælle det her til drengene, og pigerne.

De er jo blevet mine bedste venner, som man få på de her måneders tid.

Det er faktisk ret vildt, for bare to måneder siden, røvede jeg en bank, stikkede af til London, mødte George, stødte på drengene, mødte tøserne, fik lavet en helt ny identitet, fik nyt udseende, ny holdninger, og det bedste.

Nye følelser for en speciel krøltop. 

Der lyder et par bank på døren, jeg holder stadig blikket på puden, som jeg ligger på.

Jeg ligger stadig i mit tøj på maven, og krammer min pude til døde, hvis det altså er muligt..

"Hey" Siger Harry, for hans langsomme talen er ikke til ikke at kunne genkende, han snakker så langsomt i forhold til de andre.

Men han er også mere afslappet af den grund vil jeg sige.

Jeg siger intet til ham, jeg rykker bare lidt, da vægten i den ene side af sengen bliver skubbet lidt ned, hvilket betyder han har sat sig ved siden af mig.

Og så ved jeg det nok også fordi han kører en rolig hånd over min ryg, med blide bevægelser.

"Er der noget galt, Nat? Har vi gjort noget? Har jeg?" Spørg han urolig, og rykker lidt i sengen, som viser hans nervøsitet, ret nuttet faktisk, han er bange for at gjort noget forkert.

Selvom det er mig som har gjort noget forkert..

 

"Nej, Harry. Det er ikke jer som har gjort noget forkert, jeg har bare en masse ting jeg skal og jeg skal huske, og alt muligt som forvirrer mig" Siger jeg, og rejser mig op, og kigger på ham.

Hans grønne øjne borer sig ind i mine brune, og jeg kigger væk, bange for hans dømmende blik.

"Som hvad? Hvad er du forvirret over?" Spørg han og tager en hånd om min hage og løfter den, så vi ser hinanden i øjne igen.

"Som, hvad er vi overhovedet? Hvorfor var det at dig og Louis faktisk inviterede mig tilbage til jeres lejlighed, i ved ikke. Jeg kunne havde været en sindssyg fan?" Siger jeg, og han griner en smule.

"Grunden til vi, uhm, jeg ville have dig med, var at første gang jeg så dig, synes jeg det var sejt en pige viste som meget om motorik, og at hun kunne køre sådan, men også hvordan hun kunne være så smuk" Siger han, og smiler skævt til mig, og kigger ned på mine ben, men kigger hurtigt tilbage...

Vent! Kaldte han mig lige smuk??

What the Fugde?

"Og derfor vil jeg også svare på dit første spørgsmål.” Han kigger sig lidt nervøst omkring før han kigger dybt i mine øjne. 

Han tager en blomst frem som han havde pludselig, jeg kigger lidt oversket på ham. Siden hvornår er Harry blevet en magiker?

"Nathalie, vil du beære mig ved at blive min?" Spurgte han lige jeg tror han gjorde.

Det tror jeg sku.

"Vent, er det blomsten fra vasen inde i stuen?" Spørg, hvilket får til at smile endnu mere.

"Tænkte det ville gøre det lidt mere romantisk" Griner han.

Jeg griner, før jeg kommer tilbage til spørgsmålet.

Hvad fanden svarer jeg? I mit liv kan det være skammende men også farligt at have en kæreste, især hvis man virkelig elsker hinanden, men elsker jeg Harry? Mest fordi, de kan virkelig komme i fare.. Og jeg vil ikke tage ham ind i mit mærkelige og Patetiske liv.

Er jeg så vild med ham?

Jeg kigger på ham, jeg har ingen ide om hvad jeg skal svare. Skal jeg sige ja eller nej? 

Kan det være det hver? 

Men han ender bare med at blive såret, når han finder ud af min rigtige identitet? Men så må jeg holde det hemmeligt så lang tid som muligt.

"Jeg, uh, Harry? Jeg.." Jeg har ingen ide om hvordan jeg skal svare, han kigger lidt såret på mig, som om han allerede er blevet afvist, han rejser sig op og går imod døren, men jeg rejser mig hurtigt op efter ham, og kaster mig selv op til hans læber og kysser ham.

Han virker forvirret i starten men begynder at svare igen, mere grådigt, og holder stramt om min ryk, og om nakken, mens jeg hiver lidt i hans nakke hår, som får ham til at smile lidt i kysset.

Jeg bryder kysset, og smiler til ham, og vi begge trækker vejret tungt, jeg smiler lidt mere og bider mig i læben før jeg svarer.

 

"Ja, Harry, jeg vil gerne beære dig med at blive din" Siger jeg med tunge åndedrag imellem. Med en sjov stemme til det sidste, og efter aber ham med hvordan han havde sagt det.

"Selvom det sikkert er mega tidligt at begynde på sådan her et forhold., så ved jeg bare jeg vil have dig" Siger han, og kysser mig endnu en gang.

 

 

OwO

 

 

"Er i sådan, sammen nu?" Spørg Niall som den første, da Harry fik hivet mig ud af min grotte, med sin arm omkring min ene skulder, han hiver mig med over i sofaen og hiver mig ned på hans skød og griner, før han nikker.

"Fedt!" Siger Louis, "Det var på tide Harry, jeg tror jeg ville have gået sindssyg hvis du ville blive ved med at plapre om hende, om hvor pæn hun er, hvordan hun smiler til dig. Hvordan hun kysser" Griner han.

Det andre begynder at grine med, jeg kigger bare med et smil på Harry som rødmer vildt meget lige nu, selvom det er meget sødt.

Wow, jeg er virkelig blevet blødsød. Eller kun med Harry, for nu jeg skal ræse, er det seriøst!

"Nå, så lover boy her kan ikke lade være med at tale om mig?" Spørg jeg og griner ad ham. For sjov altså.

Han nikker "Ja, du har overtaget mine tanker" Siger han og hiver mig ned og kysser ham.

"Nååh!" Siger nogle bag os, og jeg ser Louis sidder og laver en pige stemme og siger ting som Nååh, oh hvor nuttet.

"Hvornår har du tænkt dig at vokse op Louis? Du er ligesom en eller anden teenage pige lige nu" Griner jeg, hvilket får de andre til at grine med også.

"Måske fordi jeg er en!" Siger han bekræftende og laver et piget stemme.

"Er der noget du ikke har fortalt mig Louis?" Siger Elenour og skubber lidt til ham.

Hvilket får alle til at brøde ud i grin.

Vi er simpelt hen de mærkeligste form for venner, selvom det er dejligt bare at være en  normal pige for en gangs skyld.

Nu med venner, og en dejlig kæreste.

 

 

OwO

 

 

Heeey, peeps.

What's up??

I hvert i fald, et nyt kapitel?

Hvad synes i?

De er endelig sammen, det er nok ikke den mest romantiske måde, men det er da nuttet, ved det. Jeg er ikke den bedste til sådanne romantik pladder, men bær over mig.

Da det her faktisk er min første fan fiction, som jeg faktisk virkelig elsker at skrive på, selvom det er lidt mærkelig at sådan fantasere sådan her om sit ynglings band. 

Men håber i har nydt kapitlet.

Like, favorit, og konstruktiv kritik er altid værdsat:3!

 

 

-Mad Hatress

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...