Live On A Lie ((One Direction))

Jackie Hill. Kendt for biltyveri, bankrøveri, og Den bedste kvindelige Street racer og Tokyo Drift Queen. Hun er del af den kendte bil gruppe "The Furious" Men da en dag, hvor hun og gruppen laver et bank røveri og de for politiet på nakken, tager de på flugt i alle verdens kroge. Hun kører rundt på en af Englands motorveje da hun ser to drenges bil er brudt sammen i vejkanten og vælger at hjælpe dem. Som tak, vælger de at tage hende med hjem og hun møder så deres venner. Dog ved hun intet om at de er de berømte One Direction. Så vil det stadig være en god ide at være venner med dem, når hun kan blive genkendt af hele verden begrund af paparazzi? Og hvad sker der når hun får en af drengene hængene på nakken som ved lidt mere end han skal og en anden som føler lidt mere end venskab?
Vigtigst af alt.
Bliver hun fanget af politiet?
Få svar og læs med i:
Live On A Lie.
[Anstødeligt sprog kan forekomme]
((SKAL OMSKRIVES))

58Likes
27Kommentarer
13067Visninger
AA

12. Kap 11 "Shhh! Piger, Nat er i tv'et!"

Efter langt om længe at blive frigjort fra Perries og det andres forhør om mit og Harrys mærkelige forhold.

Satte os sammen i en rundkreds af en eller anden grund og begyndte og snakke om alt mulig. 

"Nat? Henter du nogle af chipsne der er ude i skabet i køkkenet?" Spørg Perrie. 

Jeg nikker og rejser mig, mens snakker videre om tøj udsalg som skulle være i øjeblikket i deres ynglings butik.

Jeg ryster på hovedet og går ud og henter chipsne. Jeg hælder dem op i et skål før jeg tager den med ind i stuen hvor de sidder og griner ret højlydt.

"Hvad er det der er så sjovt?" spørg jeg, de får alle poker face's på. Som er alle ret dårlige, for de kan ikke holde deres grin tilbage.

"Hvad?" Siger jeg igen, men de griner bare.

"Hey Nat" Siger Leigh-Anne. Som er en fra Perries band fandt jeg ud af.

"Hvad?" Siger jeg med munden fuld af chips. Typisk mig, jeg elsker chips.

"Ved du godt, du næsten spiser lige som Niall. Med munden overfyldt" Griner de.

Når, det var det de grinte af.. Tidligere så spiste vi pizza til aftensmad sammen, og jeg på en eller anden måde havde pizza snask oppe i panden. Spørg mig ikke hvordan men, det gjorde jeg.

"Øhh, er det godt eller dårligt?" Spørg jeg, for jeg er ærligtalt lidt forvirret!

"Det ved jeg ikke, hvordan tager du det? Med munden fyldt med chips eller pizza i hele fjæset?" Siger Elenore. 

"HEY, nu føler jeg mig fornærmet!" Siger siden de alle griner af mig. Helt ærligt bare fordi jeg ikke spiser med kniv og gaffel eller spiser pænt.  Det er kedeligt at gøre som alle andre!

”Men Nat, hvad skete der da vi var på Starbucks og den der fyr kom hen og kaldte dig for Jackie?” Siger Perrie, og hendes øjne lyser op i Nysgerrighed.

Shit, hvordan forklarer jeg mig ud af det her?!

”Ja, hvem var det?” Spørg Sophie, hun ser ud til at være lige så nysgerrig, shit.

”Det var bare en gammel ven, fra da jeg boet her sidst” Siger jeg, og de ser ikke helt ud til at være tilfredsstillet, med min lamme forklaring, selvom den gir meget mening.

”Hvorfor kaldte han dig så for Jackie?” Spørg Sophie, hun sætter sig lidt fremad og venter på mit svar.

”Det, det er bare et dumt kælenavn” Okay, jeg har lige fornærmet mit eget navn, hvor er jeg god.

Men hvordan kan jeg tro de vil tro på mig?

”Okay” Siger de. Vent, hoppede de på den?

Efter det, besluttede vi alle at vi ville sætte os for at se en film, med de restende chips der var tilbage, og det var ikke særlig mange..

Men vi startede med en film, som blev til to, som blev til fire og pludselig var klokken allerede halv syv, og som de gode veninder de altid er, sendte de mig og Sophie ud efter mad, dovne tøser, det må jeg sige.

Ude på gaden her, er det begyndt at blive ret koldt, især efter det er blevet lidt sent på aften. 

Mig og Sophie har sat kursen imod den nærmeste McDonald, fordi det var hvad der er tæt på, siger Sophie i hvert fald, så vi har valgt at gå.

Jeg håber ikke der kommer nogen fans efter os, siden halvdelen af verden efterhånden kender mig og Sophie, siden vi er 'sammen' med drengene fra One Direction.

Hvilket jeg stadig syntes er ret sjovt, i taget betagelse af jeg faktisk er en random pige som hjalp dem med Harrys og Louis' bil på motorvejen, meget sjovt.

Jeg ved ikke hvorfor de spurgte om jeg ville hænge ud, men jeg er glad for de gjorde det, ellers ville jeg aldrig havet fået så gode venner og veninder, for første gang i flere år, som jeg ikke laver røverier med eller stjæler biler og tuner dem.

Det er rart for engang skyld at opfører mig som den pige jeg er.

Sophie går igennem døren ind til McDonaldsen og jeg følger efter hende op til kassen, hvor vi kan bestille men selvfølgelig er der en mega lang kø..

For pokker da også.

"Hvad skal vi tage med?" Spørg Sophie, hun kigger på mig, mens hun tager sin pung frem fra sin lille håndtaske hun sagde hun ville have med.

Skøre menneske.

"Øh, bare et kyllinge burgere eller sådan noget, jeg er sikker på det var det de sagde" Fortæller jeg, men jeg er ikke sikker på hvad de sagde, de bedte om noget, som er for sundt til min hjerne gad huske det.

"Okay, hvad med dig?" Spørg hun, og kigger oppe på menu kortet mens hun beslutter for sig selv,

"Bare en et eller andet, med en rigtig bøf i” Griner jeg, hun smiler og køen bevæger sig, men stadig ret langsomt. Selvfølgelig.

 

 

OwO

 

 

Da vi endelig var hjemme i farven og væk fra lugten af friture, og sved. Satte vi os bare inde i stuen, men da vi kom, var det seriøst mærkeligt.

Jade jagtede Perrie rundt i lejligheden, af en eller anden grund.

Mens Leigh-Anne og Jesy lå på gulvet af grin, så mig og Sophie kunne heller ikke lade være med at grine lidt, over deres barnlige handlinger, de kunne meget om drengene.

De er sikkert pige versionen, de opfører lige skøre hvis man lader dem alene i for lang tid.

Men så snart Perrie så maden, hoppede hun hen i sofaen.

"Er du sulten, Perrie?" Spørg jeg, mens hun sætter sig til rette, og de andre sætter sig tilbage på sofaen.

"Ja!" Siger hun glad, og sætter tænderne i en af kyllinge burgerne.

"Det kan ses" Siger Leigh-Anne.

"Blah Blah" Siger Perrie med fuld mund, jeg tager fjernbetjeningen og tænder for en eller anden musik kanal.

Ikke fordi jeg ville se det, men det ville pigerne, men den sidste reklame endte, og sjovt nok begyndte "How you doing?" Af Little Mix.

Pigerne begyndte at grine og sang med.

"Hey! How you doing? Sorry you can't get through. So, why don't you put your name, and your number, and we'll, get, back, to, you!" Og de begynder at grine, jeg forstår dem ikke hele tiden.

"I synger altså vildt godt, selv om i synger med mad i munden" Siger jeg til dem, som for dem til at holde sig for munden, mens de griner færdig.

"Ved du hvorfor de er så hyper pludselig?" Spørg Sophie, jeg ryster blot på hovedet og smiler.

"Måske er de bare mega glade for at være sammen med os? For hvem vil ikke?" Griner jeg, hun smiler og nikker godkendende til mig.

Sangen slutter inde i tv'et, og pigerne falder tilbage i sofaen, mens de griner, og snakker om deres sidste optræden. Med den sang.

Det kunne være sejt at være sanger mig selv, måske. Men det kommer ikke til at ske, desuden lyder det ikke særlig godt når jeg synger. I hvert fald synes jeg ikke det selv, Nate har sagt jeg synger godt, jeg er sikker på hans siger det for at være sød mod sin lille søster.

Pigerne begynder at snakke lidt højt, Sophie sidder uroligt i sofaen, med hovedet mod tv'et, jeg kigger dog ikke, da jeg ikke rigtig interesserer mig for at glo på tv stjerner..

"Shhh! Piger, Nat er i tv'et!" Råber Sophie lidt højt, hvilket får alles opmærksom, især min!

 

"I går, var den ukendte pige, også kendt som Nathalie. Præsenteret af Liam Payne fra One Direction, som hun også er set med flere gange, både offentligt og privat. Set alene i midten af London af et par fans, for senere at blive set sammen med en masse mennesker til en bil forsamling omkring midnat i går aftes. Ved Elisabeth Tower, dog forsvandt hun i løbet af aften.

Senere har man så set et ræs afholdes tæt ved, hvor tre biler kørte med høj fart gennem de næsten tomme gader, og en af dem var lidt for vild og hoppede over London Bridge med en båd under sig.

Er Nathalie en racer djævel, eller hygger hun med Englands egne stjerner? 

Intet er sikkert, bliv kanalen hvor vi snart har flere info, også får at få flere informationer om bandet One Direction, går til vores hjemme side om deres næste koncerter..."

 

SHIT!

 

Det er alt jeg tænker, jeg er så død, jeg er såå død!

Hvis drengene så det, og så ved det hvad jeg har gjort, hvad snakker jeg om, alle ved sikkert noget er i fære!?

Jeg er så afsløret?! Hvad pokker skal jeg gøre nu?

"Nat?"

"Forklaring tak?" 

"What the?" 

Kommer de alle sammen med, jeg sukker og sætter mig sammen i sofaen.

"Jeg var der, det er sandt. Men det var ikke mig som racede, sværger. Jeg var tilskuer, det var min ven George. Ham som hentede mig på Starbucks, som racede. Det er hans bil."

Forklarer jeg, det er delvist sandt, jeg racede, men i Georges bil.

Vent, hvis politiet fik hans nummer plade, eller bil nummer, så er han så bustet!

 

 

OwO

 

 

Jeg går ned af den lange og kolde vej, med vinden blæsende i håret, med de varme converse på og min tykke jakke trykket trygt omkring mig, mens jeg baner vej ned gennem byen, og hen til salonen jeg har bestilt tid i.

Selvfølgelig i Nathalies navn. Men det ved de ikke, jeg har i hvert fald tænkt mig at få lavet mit hår farve en smule om, og klippet håret pænt til.

Jeg aner dog stadig ikke hvilken farve, eller om det skal farvet eller dip-dyed eller 50/50 farvet hår, du ved det der hår som er brunt i toppen og lyst i bunden, det kunne være ret sejt at have.

Jeg ser den længere nede af gaden, folk maser sig forbi mig, og heldigvis er der ingen der ligger mærke til mig, det burde de heller ikke når jeg holder blikket på den våde asfalt, grundet det støvregnen som langsomt falder ned over os.

Jeg åbner døren til butikken og går ind, det er en hyggelig lille frisør, med sandfarvede vægge, et par stole og levende lys til at lyse butikken med en hyggelig stemmen, og så lugter her heller ikke særlig kraftigt af farven, som de bruger. Heldigvis.

Jeg går hen til disken, hvor en ung pige på omkring min alder står, hun læser et blad og har slet ikke lagt mærke til mig endnu.

Jeg hoster en enkelt gang, hun kigger op og smiler til mig, selvom jeg ved det er et arbejdssmil, som hun er påtvunget af sin chef til at gøre.

 

”Hej, hvad kan jeg hjælpe dig med?” Spørg hun med en meget lys stemme som kunne forveksles med en tiårig måske. Jeg smiler til hen de, og nikker.

”Jeg har en tid her om lidt, Nathalie Quarke?” Siger jeg, hun tager musen og kigger på sin computer, hun nikker og guider mig hen til en lille bænk, hvor jeg kan vente til det er min tur, der er to frisører herinde, som snakker venligt sammen med sine lidt ældre kunder.

Det er virkelig helt nede på jorden, og jeg er tilfreds jeg er hverken blevet kendt som Jackie, men heller ikke som.

Jeg må vende mig til det, Harrys flirt.

Det er sku stadigmærkeligt, men siden han kyssede mig i foregår aftes har vi bare været helt sukkersøde, og kysset lidt på kinden, i hvert fald her i går morges, da han satte mig af hos Perrie.

Og da jeg kom hjem igen, jeg synes selv vi opfører os som et par, selvom jeg ikke helt ved om vi er det, han har jo ikke spurgt mig.

”Hej, Nathalie, hvis du sætter dig der over, kommer jeg om lidt” Siger en dame med pænt hår, og et stort smil og guider mig mod en stol i hjørnet,

Jeg sætter mig der hende, jeg er stadig lidt i tvivl som nok ikke er så godt nu hvor det er nu.

Hun kommer tilbage med et katalog, hvor jeg havde skrevet jeg skulle farves, kataloget er fyldt med hår farver, alt fra helt blond, til mørkere blond, Til brun og rød og over i den violette, og skrigende farver.

Jeg studere det lidt før jeg falder over den helt mørke brune, næsten sorte farve, som skinner lidt, violet i skæret. Ret sejt, synes jeg selv. Jeg peger på den.

Det ville nok se pænere ud i stedet for mit helt lyse brune hår som er på grænsen mellem rødt, brunt og orange hår.

Damen nikker og går ud i sit baglokale igen, men kommer hurtigt igen og efter at givet mig forklæde på hælder farven i, som sidder der i godt og vel en time, hvor jeg har siddet og læst i et eller andet magasin, hvor jeg har set to-tre billeder af mig og Harry.

Pigen fra kassen er også begyndt at kigge mærkeligt på mig, hun snakker og med den tredje ansatte som er omkring i midten af tyverne, ville jeg gætte på.

”Undskyld, jeg ville bare lige spørge. Er du den Nathalie Quarke, Harrys Flirt??” Spørg hun med en håbende stemme, jeg vender mig imod hende. Jeg smiller, argh alle de smil jeg giver for tiden!

”Ja, det er jeg vist, jeg hænger i hvert fald ud med Harry og drengene” Siger jeg, og griner.

Hun går hurtigt men kommer tilbage med et stykkepapir,

”Har du noget imod at skrive på det her papir? Salon Coiffure, Elsker den xx Nathalie’?” Spørg hun, jeg griner og skriver det hun har sagt til mig. ”Så får i da lidt omtale hva’?” Siger jeg og griner.

”Ja, der er ikke så mange som kender os, så tænkte det kunne hjælpe hvis en kendt som dig har været her” Griner hun.

”Jeg er glad for at kunne hjælpe” Griner jeg igen, den ældre dame kommer tilbage og hiver mig over til vaskene hvor farven bliver vasket ud, og jeg får tørret håret da jeg kommer tilbage i stolen, hun redder det og putter et par olie og hårlak i.

”Og så er vi færdige” Siger hun, jeg kigger på det nu mærke brune/sorte hår, som skinder en violet farve.

”Wow!” Siger jeg og ruder lidt i det.

Jeg går op til kassen, takker dem og betaler, og fik taget et billede med hele crewet som fik dem til at smile vildt til mig, selvom den ældre dame nok stadig ikke kender mig.

Det er også helt fint for mig.

Jeg smutter igen, og går med hovedet ned imod den kolde asfalt endnu en gang, og skynder mig tilbage til Louis og Harrys lejlighed, som er en godt ti minutters gå tur, som går hurtigt, da regnen er stoppet.

Jeg kigger på mit ur og opdager at klokken allerede er tre og jeg har været i salonen i hele to timer.

Det er da vildt!

Jeg går op ad trapperne, og ind af døren hvor jeg hurtigt smider mine sko og jakken hængerjeg på knagen og går ud i køkkenet og tager mig et glas sodavand og går ind i stuen hvor Harry sidder, jeg kan hører Louis snakker meget højt fra sit værelse, jeg gætter på han snakker med Elenor på skype.

”Hey” Siger jeg og sætter mig ved siden af Harry.

”Hey” Siger han og smiler et stort smil til mig, hvor hans smile huller er synlige.

De er så nuttede. ”Har du fået farvet hår?” Spørg han og tager en tot af mit hår og studere det, ”Ja” Siger jeg og tager en tår af min sodavand, og kigger på ham.

”Du er virkelig pæn med det” Siger han og kysser min kind.

Hvad sagde jeg! Vi er så sukkersøde det er til at brække sig over, men han er stadig nuttet, selvom mine følelser nok ikke er lige så stærke som hans, så kan jeg godt mærke nogle kriller i maven når han rører mig. Jeg smiler til ham, og sætter mit glas på bordet og ligger mig op ad Harry.

Jeg lukker øjnene et øjeblik, men det ender i at jeg falder stille ind i en rolig søvn i Harrys arme.

 

 

OwO

Undskyld mennesker, jeg har ikke udgivet nogle kapitler i to uger snart O_O

Sorry, men har fået lidt stress på i skolen, fordi jeg er i skole til klokken tre de fleste af dagene, og forberedelser til terminsprøver og lektier, og fritidsinteresser, og alt det der.

Plus jeg har så mange historier efter hånden som jeg skriver på, at jeg ikke kan skrive på dem alle.

Så der kommer lidt langsomme kapitel opdateringer, og sådan. 

Men håber du kan dette kapitel, på en måde finder pigerne ud om George, og pigerne ser Jackie/Nathalie i tv'et, og de kommer måske lidt mere ind på det end de skal.

Håber du har nydt kapitlet, for jeg er ikke totalt tilfreds, men syntes det var på tide jeg fik et kapitel ud, siden den her også er i konkurrencen.

Men like, favorit, og skriv gerne en kommentar med konstruktiv kritik:3

 

-Mad Hatress

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...