Live On A Lie ((One Direction))

Jackie Hill. Kendt for biltyveri, bankrøveri, og Den bedste kvindelige Street racer og Tokyo Drift Queen. Hun er del af den kendte bil gruppe "The Furious" Men da en dag, hvor hun og gruppen laver et bank røveri og de for politiet på nakken, tager de på flugt i alle verdens kroge. Hun kører rundt på en af Englands motorveje da hun ser to drenges bil er brudt sammen i vejkanten og vælger at hjælpe dem. Som tak, vælger de at tage hende med hjem og hun møder så deres venner. Dog ved hun intet om at de er de berømte One Direction. Så vil det stadig være en god ide at være venner med dem, når hun kan blive genkendt af hele verden begrund af paparazzi? Og hvad sker der når hun får en af drengene hængene på nakken som ved lidt mere end han skal og en anden som føler lidt mere end venskab?
Vigtigst af alt.
Bliver hun fanget af politiet?
Få svar og læs med i:
Live On A Lie.
[Anstødeligt sprog kan forekomme]
((SKAL OMSKRIVES))

58Likes
27Kommentarer
12964Visninger
AA

11. Kap 10 ”Er i sure på mig?”

"Parat!" Råber pigen, med en trøje som kun lige dækker til over navlen, og med hendes høje hæle står hun lidt skævt med håret der blafrer. 

"Start!" Råber hun endnu en gang, og jeg begynder stille at varme motoren op, så den ikke bliver overbelastet. 

"NU!" Råber hun højere og smider sit lommetørklæde som tegn af start flaget, hun sætter sig på hug i det alle tre suser forbi hende i høj fart. 

Jeg sætter symmet i bund og lader bilen glide hen over jorden hurtigt, mens jeg får den til at køre hurtigere

Jeg sætter bilen i det gear, for at lade den skubbe sig lidt hurtigere frem ad vejen, og jeg ender med at overhæle Sky, som bare smiler til mig. Men sætter selv farten op. Brian er uheldigvis på første.

Men det er han ikke meget længere. Ved det første sving imod London Bridge, som er omkring et par kilometer herfra.

Sætter jeg farten op, overhæler et par snegle billister som ikke aner hvad der foregår. Heldigvis kan jeg ingen politi se. Jeg hører hvordan motoren spinder, og hjulene ræse afsted under mig, bumpene fra den hullede vej.

Jeg kommer tættere og tættere på Brian. Hans bil er forældet. Med slidte hjul, ødelagte gear, og så accelererer den ikke rigtigt. Han har tydeligvis ødelagt en god model af en Cadillac 73'

Han burde ikke engang køre ræs!

Jeg svinger endnu en gang, om et skarpt sving som ender i jeg må redde den med at drifte for ikke at køre ind i noget, mens Brian bare satte farten ned. 

Ha, idioten kan ikke drifte!

Endnu et hjørne før jeg svinger hurtigt om hjørnet før jeg sætter farten højere op, men stadig passer på ikke at ødelægge dækkene. Sky kører stadig lige bag mig, hvilket er fint nok. For mig.

Brian er kun lidt foran mig, som ikke vil holde meget længere mere. Især når vi når til London bridge som kun er en kilometer væk nu, på den anden side af broen er mål stregen. Hvor vi afgør hvem der er bedst.

Jeg vil tro på jeg vinder, selvom intet er besluttet, eller hvis nogen snyder, eller noget andet sker.

Med en nervepirrende følelse af adrenalinen suse igennem miner årer og spændingen som jeg ikke kan holde ud. Jeg drejer endnu engang, og tættere på Brian, jeg kan nærmest hører hans skrig når jeg nærmer mig ham.

Jeg ser nede for enden af vejen, den store og næsten tomme bro. Med blinkene lys, som betyder at den vil åbne og lade en båd forbi passere. Jeg sætter farten op, mens Brian sætter den ned, fordi han sikkert ikke tør at hoppe over dem.

Sky er stadig bag mig, jo nærmere vi kommer, jo mere mærker jeg den lille panik sprede sig.

Jeg sætter hånden for knappen til Georges NOS, som vil kunne give mig nok fart til at hoppe over den store bro.

Jeg ser også den store båd, som er på vej igennem Themsen, og vil igennem broen, og jeg indser. Jeg er nød til at gøre det her lige meget om båden er der eller ej, selvom det er risikabelt.

Jeg nærmer mig med farten og motoren på højtryk.

Broen løfter sig langsomt, og båden nærmer sig.

Lyset blinker hurtigt, og signalere at det er sidste chance.

Jeg kører over lyset, og ignorer mændene som råber at den åbner nu. Med et enkelt tryk kommer farten højere op end før.

Jeg hører lyden fra en helikopter og gætter på at nyheder har hørt om ræset, hvilket betyder politiet kan være på vej allerede nu! Jeg trykker speederen helt ned til gulvet, sætter i gear og holder ekstra godt fast på rettet.

Jeg sætter mig til rette hurtigt og venter på bilen ikke længere kører på jorden.

Og med et føler jeg at jeg flyver.

Tyndekraften mærkes og jeg hives ned mens, jeg har det, som om føles som slowmotion over den store bro, og lander med et brag med nød og næppe på broen!

Jeg griner, og mærker adrenalinen suse over mig, jeg drifter skarpt rundt i tre omgange, da jeg har nået mål linjen nu, og jeg ser at broen lige har sænket sig, og de andre kommer kørende.

De stopper henne ved mig og Sky stirrer lige så hurtigt ud som Brian, som bare har en sur mine på!

Tag den Brian!

Sky løber direkte hen til mig, med det største smil, og griner.

”Du bliver mere og mere sindssyg for hver dag!” Siger hun og giver mig et kram.

”Vi ses, igen Jackie!” Siger hun og løber til sin bil, og kører væk.

Brian står ved sin bil og har den normale sure minde.

”Rent held!” Råber han, sætter sig ind i bilen, og kører væk i en fart, Jeg forstår godt lidt hans hurtighed til at komme væk! For jeg kan hører sirener, og ser de genkendelige røde og blå blink.

”Shit! DET POLITIET!” Råber George.

Jeg hopper ind i hans bil igen, han skynder sig også ind på passager sædet. Han ved allerede godt jeg er bedre til flugter når det gælder politiet, så den diskussion har han allerede tabt.

Jeg sætter farten på, men motoren svigter mig lidt, begrund at den stadig er gloheden efter alt gassen.

”Hvis vi bliver taget, giver jeg dig skylden” Siger George.

”Tak, for din tro i mig George, relax. Jeg ved hvad jeg laver.” Siger jeg roligt, og sætter farten op, kigger i bakspejlet og ser de nærmer sig.

”Hvor meget NOS har du i alt?” Spørg jeg, lidt panik slagen. Han tjekker sin måler som sidder gemt i handskerummet.

”Omkring halvanden flaske” Siger han, og kigger på mig.

”Jeg må skylde dig senere.” Siger jeg og trykker på knappen. Så farten bliver hurtigt sat op, og accelerer. George sætter sig hurtigt tilbage i sædet.

”Du kunne have advaret mig!” Råber han irriteret. Jeg griner let, og drejer lidt omkring. Ned af de små veje, hvor de ikke kan køre om side, og hvor der ikke kan køre særlig mange.

Ned af andre veje, hvor der er massere af lyskryds og folk som vandrer omkring, på vej hjem fra en fest eller sådan noget, nu er klokken også omkring halv to. Hurtigt mistede jeg politiet.

Heldigvis.

”George, er det okay hvis jeg kører hjem først, og så smutter du bare?” Spørg jeg, da det er nu er hans bil. Han nikker bare. 

 

OwO

 

 

Jeg stiger ud, da jeg holder foran døren. George stiger også ud og giver mig et hurtigt kram, og siger farvel før han også kører sin vej.

Jeg går op ad trapperne, og hen til lejligheden. Jeg tager ekstra nøglen som jeg har gemt under måtten, og låser op, før jeg træder stille ind.

Dog til min undring, er der tændt lys. Jeg kigger mig omkring, men tager skoene af først, og lægger min jakke på plads. Jeg går hen til lyset, hvor jeg også hører svage stemmer.

”Hvor pokker kunne hun været taget hen midt på natten, og hvorfor sagde hun intet?” Tydeligvis Louis, shit, jeg tror sku de er skuffede.

Jeg hader når folk er skuffet af mig. Det er så ubehagelig en følelse man får, men det rører mig ikke særlig meget.

”Jeg ved ikke hvorfor hun ikke sagde noget, eller hvor hun er taget hen. Men jeg håber bare hun er okay” Siger Harry.

Aww, de kan faktisk lide mig! De er vist en smule sure nu, men jeg tager mod til mig og stiller mig langsomt i dør kammen.

”Er i sure på mig?” Spørg jeg, og de for tydeligvis et chok. Og kigger til mig.

Hurtigt er de begge henne ved mig og giver mig et kram?

 

Wut?

 

”Øhh, drenge, jeg forstår altså ikke helt hvorfor i krammer mig? Jeg har bare været ude i et par timer?” Siger jeg, og prøver at få dem til at give slip, det gjorde de også.

Men så kommer de sure mimer. Dammit!

”Hvorfor sagde du intet?! Vi var syge af bekymring! Da Harry kom ind til mig for en halvtime siden og sagde du var væk, ringede vi straks til de andre. Er du klar og hvor panikslagen vi alle har været?!” Starter Louis ud med.

 

Nej, siden hvornår er Louis begyndt at opfører sig som sin alder?

 

 "Det må i undskylde, jeg havde bare noget jeg skulle klaret.” Siger jeg og går ind på 'mit' værelse. 

Jeg går hen til kommoden med det få stykker tøj jeg ejer her over, og skifter til en af de for store trøjer jeg købte med vilje.

Jeg tager den på, sammen med et par sweat pants. 

Jeg børster mit hår hurtigt, før jeg går stille imod stuen, for at se at Louis er gået tilbage i seng.

Harry sidder dog i sofaen, og sidder med hovedet gemt i hånden. Jeg går med små skridt hen imod ham.

"Er du okay?" Spørger jeg ham. Han kigger op mod mig, han sætter sig ordenligt op. Han nikker en enkelt gang, som tegn at han er okay.

Jeg sætter mig ved siden af ham, og venter på han vil sige noget, for jeg har den her mærkelige følelse af at han gemmer på noget.

"Harry? Er du sikker? Du virker bare, lidt anspændt" Siger jeg, og prikker en enkelt gang på hans overarm.

Han griner, og kigger på mig. "Ja, jeg er sikker på jeg er okay" Siger han med et kønt smil.

Jeg smiler til ham, og rejser mig for at gå ind på mit værelse. Men Harry tager min hånd uventet. Jeg vælter og lander på hans skød. Jeg kigger forskrækket på ham.

"Hvad laver-" Jeg når ikke at færdig gør min sætning.

Før jeg mærker hans læber mod mine, jeg stirrer, og reagerer slet ikke på hans uventede træk.

Men efter lidt tid lukker jeg øjne i, og kysser med.

Men på den måde han gjorde det uventet, og den tøvende måde han kysser mig på, viser han er nervøs for om jeg overhoved vil svare igen. Nuttet! 

Jeg lukker mine arme om hans hals, for at jeg ikke falder ned, dog tvivler jeg på det. For han holder et ret stramt greb om min ryg, med hænderne nederst.

Lidt for tæt ved min røv, må jeg lige tilføje. 

Han trækker væk og smiler til mig,

"Jeg er helt sikker på jeg er okay, så længe du ikke forsvinder sådan igen" Siger han, med et smil. Jeg smiler tilbage til ham. 

"Bare rolig, jeg skal nok blive" Siger jeg, og kysser ham endnu en gang på munden, og smiler. 

Jeg rejser mig op, og går ind på mit værelse, og lukker døren i og glider ned på gulvet op af døren. 

Oh gud, han kysser godt! Seriøst, nok noget af det mest uventede og bedste kys indtil videre i mit korte nittenårige liv.

Jeg rejser mig og går hen i sengen, men kan slet ikke sove. Jeg tror ikke jeg er faldet for Harry? Er jeg? 

Ja, klart. Han er pæn, han er sød og en fin fyr, men er jeg direkte faldet for ham? Er jeg?

Jeg forstår det ikke, og aldrig har jeg forstået kærlighed. Men jeg må indrømme, at Harry-

Han er en mærkelig dreng!

 

 

OwO

 

Jeg vågner op, ret sent faktisk. Klokken viser i hvert fald at den er halv tolv. Jeg var også ret længe vågen i går.

I går..

Harry kyssede mig, han ville ikke have jeg skulle gå. Jeg forstår ikke helt, men jeg har en teori om at han måske kan lide mig?

Hvilket jeg ikke forstår helt, og jeg vil helst undgå det.

Han bliver sikkert ekstremt sur, hvis jeg fortæller om min rigtige identitet nu. Vent!

Nu forstår jeg Zayn! Han vil ikke have jeg sårer Harry! Men det tror jeg er næsten uundgåeligt. For pokker da også!

Jeg tager min telefon, og gå under kontakter.

Jeg har fået alle pigernes, og drengenes nummer allerede. De gik amok da jeg fortalte drengene det, de fortalte mig om alle mulige app jeg skulle have.

I hvert fald. Så finder jeg Perries nummer og ringer op til hende.

Efter et par beeps tager hun heldigvis.

"Hallo?" Siger hun

"Hej Perrie!" Siger jeg glad.

"Hej Nat? Hvad så?" Spørg hun, og jeg hører støj i baggrunden, og en piget grin. Måske er hun sammen med sit band?

"Jeg, ville bare høre om du havde travlt, og måske havde lyst til at hænge lidt ud?" Spørg jeg lidt nervøst. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg hader bare at få et nej, eller afbryde noget.

"Faktisk, er jeg sammen med Sophie og nogen af pigerne fra bandet, skal jeg spørge om du må komme over?" Spørg hun pænt, og griner lidt. Jeg hører hende råbe noget i den anden ende. Og nogle skrige noget tilbage

Og jeg havde ikke engang svaret, før hun sagde.

"Du kommer bare, pigerne vil vildt gerne møde Harrys flirt!" Hviner hun. 

A'hva!?

"Harrys hvad!?" Siger jeg lidt for højt.

Woops. 

"Ikke noget, ses hos mig!" og så ligger hun på. For pokker da også Perrie!

Jeg sukker og rejser mig op, og går hen til kommoden og tager noget ordenligt tøj på.

Jeg skifter hurtigt til en T-shirt, og et par højtaljet bukser, og går ud i køkkenet for at få noget morgenmad. For der er ingen morgen,(Formiddag) Uden morgenmad!

Dog til min overraskelse står Harry der ude, eller han sidder og spiser ved øen.

”Morgen” Siger jeg og smiler til ham. Han smiler igen,

”Morgen Nat!” Han tager min hånd, og hiver mig hen til sig og kysser mig på kinden.

”Harry!” Hviner jeg. Ja hviner, for pokker. Jeg er alt for meget inde i mit skuespil.

”Hvad, må jeg nu ikke give dig et kind kys? Du havde intet problem i går?” Siger han, og giver mig et sidelæns smil.

”Ha Ha” Siger jeg sarkastisk, og tager en skål. Morgenmads pakke og mælken, og hælder det op.

Jeg sætter mig ved siden af ham. Og begynder at spise. ”Hey Harry?” Spørger jeg. Jeg ved jo ikke helt hvor Perrie bor, så måske kan han give mig retninger eller kører mig hvis jeg er heldig?

”Mhh” Siger han, med munden fuld af mad.

”Jeg tænkte på, om du gad køre mig hjem til Perrie?” Spørg jeg, og smiler til ham og tager en skefuld mere af mine cornflakes.

”Selvfølgelig” Siger han og smiler igen. Hvorfor smiler vi så meget egentlig?

 Jeg spiser det sidste op, før jeg ligger det i vasken, og går ud og tager sko på.

”Skal vi køre" Råber jeg ind til Harry, som stadig er i køkkenet.

Jeg tager min jakke på imens og åbner døren. Harry kommer hurtigt og tager sine sko og jakke på. Og vi går ud til bilen, og vi kører så hen til Perrie.

"Turen der hen, vil ikke tage så lang tid." Siger Harry , han fortæller mig vejen der hen så jeg ville kunne finde vej en anden gang.

”Tak fordi du vil køre mig, Harry” Siger jeg og smiler til ham.

Dammit! Jeg gjorde det igen!

”Det er ingenting” Siger han, og drejer i et sving. Han holder fokus på vejen, men jeg kan se han kigger på mig ud af øjenkrogen.

Hvilket er lidt mærkeligt. Han stopper ved et lejligheds kompleks, og træk i hånd bremsen. Han kigger på mig, og jeg skal lige til at stige ud. Men han tager min hånd.

”Får jeg intet for, at kørt hele den lange vej?” Siger han og smiler til mig med sit skæve smil.

Jeg griner, og giver ham et kys på kinden. Jeg går ud af døren hurtigt og på den anden side, mens Harry stiger ud af bilen.

”Det var ikke helt hvad jeg mente” Siger han og giver mig et kys på munden igen, og holder mig fast omkring ryggen, jeg kysser igen og smiler lidt. Jeg mærker de små sommerfugle flyve rundt i munden på mig, imens han læber er tæt på mine.

Det er så mærkeligt, aldrig har jeg prøvet at have sommerfugle i min mave? Altså som en metafor, altså. Jeg har ikke sommerfugle i maven, det ville være mærkeligt.

Han trækker sig fra kysset og smiler til mig før han går tilbage mod bilen.

”Ses!” Siger jeg, og går hen til døren. Han griner bare, og jeg ser imens han går hen og starter bilen igen, før han kører.

Jeg ringer på ind til Perrie, hun tager den hurtigt og råber nærmest ind i den.

”Hey Nat, er det dig?” Siger hun, og man kan hører bagrundstøj.

”Ja, det er mig” Siger jeg, jeg hører en buzz lyd, som betyder hun har åbnet døren. Jeg går ind og tager elevatoren til hendes etage.

Jeg banker på da jeg når til hendes etage. Perrie, Sophie og to andre piger jeg ikke har set før står i døren og hiver mig nærmest ind.

”Og du mener at dig og Harry ikke er en ting. Vi så jer der nede! I er så søde sammen” hviner Perrie.

Vent, har de udspioneret os?! 

 

 

OwO

 

Oh My God, er det bare mig, eller er det bare akavet at skulle skrive kysse scenen først, syntes ikke det er særlig romantisk, men stinker til sådan noget, så det her er en first..

Men håber ikke det er et dårligt kap, er ikke fuldt ud tilfreds, men har ingen ide hvordan jeg skal kunne skrive det om, og nå det til tiden, i følge mit skema altså:P

Men håber i kan lide mit historie, so far.

I må gerne, like og smide en kommentar, og jeg vil se jer til næste kap XD

 

-Mad Hatress

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...