Your Guardian Angel - {Oneshot}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 okt. 2013
  • Opdateret: 6 okt. 2013
  • Status: Igang
Your Guardian angel ✝

111Likes
57Kommentarer
2537Visninger
AA

2. Your Guardian Angel

Nogen folk vil kalde mig latterlig, nogen folk vil kalde mig 'for en overtroisk ting'. Nogen vil tro på jeg findes, nogen snakker til mig om aftenen, eller i tilstande, hvor de ikke har andre. Nogen ved ikke engang hvad jeg er, andre har brug for mig, men ingen kender mig.

Jeg er ikke et menneske længere. Nogen folk tror på man kommer i himlen når man er død, nogen tror helved. Nogen tror på man bliver genfødt, og nogen tror slet ikke på noget af det.

Nogen tror gud ved alt hvad menneskerne har brug for. Nogen tror gud er den der styrer alt hvad der sker for en, men selvom gud er almægtig, så har han også brug for hjælp - jeg er hjælpen.

Jeg ved alt hvad der sker. Nogen gange ved jeg det, før det sker, og andre gange ser jeg det ikke komme. Jeg er der altid. Selvom du ikke kan se mig, eller høre mig, så er jeg hos dig. Selv når du føler dig allermest alene, så sidder jeg lige ved siden af mig.

Du vil aldrig kende til mig. Jeg vil altid forblive usynlig for dig, selvom der ikke er noget jeg hellere vil, end at tale med dig. Ja snakke med dig og hvordan du har det, og hvad du føler, for du har ikke andre.

Du er bange for folk vil dømme dig, eller tage afstand fra dig, men jeg vil aldrig forlade dig.

Jeg passer på dig når ingen andre gør. Jeg holder af dig, selv i de værste tider. Jeg ser dig græde alene på dit værelse hver aften. Jeg vågner op med dig op natten, når du ikke kan sove. Jeg følger dig overalt, på alle tidspunkter. Jeg ser igennem dig, hver gang du stiller din facade op. Jeg gør det hver dag, hele året rundt, og jeg stopper ikke, for jeg... ja jeg er din skytsengel.

Endnu engang sidder du og kigger hjælpeløst ned på de tårer, som endnu engang triller ned af dine runde kinder.

De lander på dine rystende hænder, som du forsigtig kører hen af stoffet på dine bukser, som hænger så let om dine små lår, som du ville ønske var mindre.

Du har ikke sagt du vil tabe dig, men jeg kan ikke undgå at se blikket du sender dig selv i spejlet om morgenen.

Hvis jeg kunne, havde jeg givet dig et papir, og bedt dig tørre dine øjne. Du fortjener ikke at græde. Du ser ikke hvad jeg ser. Du er træt af dine smilehuller, men jeg elsker dem. Du får andre til at smile når du smiler. Du ser det ikke, du har lukket af.

Du snøfter lavt for at dine forældre ikke skal høre dig. De sidder ovenpå og ser TV i stuen. Det er søndag aften. Du burde sidde med dem, men jeg ved, at din lyst ikke er der. Du vil hellere sidde alene med dine tanker, som du ikke deler med nogen. Men jeg kender til dem.

Jeg ved hvordan du føler, når drengene giver din veninde opmærksomheden. Jeg ved hvordan du har det, når du ser et kærestepar. Jeg ved du ville ønske at have en kæreste, ja du ville ønske at være forelsket. Du har opgivet håbet. Alle dine veninder har en kæreste eller en flirt, men det har du ikke.

Du er den pige, der fortæller dine veninder om og om igen, at du er der for dem. Jeg ved hvor længe di bruger på dem. Jeg ved hvor meget du gør for dem, men du skal ikke glemme dig selv, for det gør de. Jeg ved at du har prøvet at snakke med dem om dine problemer, men de lytter ikke. De forstår dig ikke, og efter alt hvad du har gjort for dem, ja så lader de dig i stikken.

Jeg ville ønske du havde nogle veninder der ikke var sådan. Kendte du til mig, så ville vi snakke om dine følelser hele tiden. Jeg ville vide hvornår du løj, og jeg ville forstå dig. Du skulle ikke bygge en facade op foran mig, for jeg ville brække den ned bare ved at blinke.

Jeg kender alle dine ansigtstræk og udtryk. Jeg ved at du griner højt når der er noget der er sjovt, men jeg ved også at det kun er fordi du ikke vil være den 'kedelige' pige. Det er sjældent jeg har hørt dit ægte grin. Jeg savner det, og jeg savner dine smil, altså dem der når øjnene.

Jeg savner at se dig sove en hel nat igennem, uden mareridt, og uden dine tanker overtager.

Jeg ved, at du ikke længere ved, hvordan det er ikke at være træt. Du er hele tiden træt. Du tror det er fordi du mangler vitaminer eller ordentlig mad, men jeg ved, at det ikke er derfor, og det tror jeg også inderst inde du gør.

Det er dine problemer. Det er dine konstante tanker der hele tiden minder dig om, hvor lidt du er værd. Det er lysten til at skade dig selv der er værst. Du ved du ikke skal gøre det, men det er så fristende at du gør det, og så skal du leve med frygten om at blive opdaget.

Hvis det var mig, så ville jeg også være træt.

Du ryster på hovedet. Jeg kan se hvordan din krop begynder at ryste. Jeg ved du er ved at få endnu et nedbrud, og jeg ved at det er nu det går galt.

Om lidt, så rejser du dig op og finder den lille saks i skuffen. Du har pakket den langt væk, for dine forældre må ikke se blodet, som er størknet på saksen.

Jeg ryster på hovedet, håber, men ved du ikke stopper dig selv. Du tørre dine øjne med dine helt kolde hænder. Igen snøfter du, og lidt efter sidder du ned igen.

Du fører saksen ned i din hud. Jeg lukker øjnene, jeg vil ikke se det. Det gør ondt på mig, at du føler du skal skade dig selv, for at få din smerte ud. Det er for tidligt. Jeg er her for dig! Der er folk der vil hjælpe, men du skal lukke op. Jeg har virkelig brug for du lukker op. Du har brug for hjælp, men jeg ved du ikke vil indse det.

Du tror der er noget helt galt med dig, men det eneste der er galt, er at du ikke kan lukke op, så du kan få hjælp.

Du er i en alt for tidlig alder til at hade verdenen. Jeg ved du hader den. Du smiler ikke længere, når du ser glade børn komme løbende. Jeg ved, at selvom du ikke kender de børn, så ønsker du at de aldrig får det som dig.

Når du ser en mor med sit barn på samme alder som dig, så håber du inderligt, at moren tager sig af hende. Du tænker altid på andre, men hvornår vil du starte med at tænke på dig selv?

Du kigger ned på blodet der ryger ned af din arm. Du lader det være, og stikker den hårdere ned i huden. Du giver et lavt pib fra dig, og kniber øjnene sammen i smerte. Jeg kan se du ikke længere trækker vejret. Det er tegnet på, at det gør så ondt, at du om lidt stopper, og har endnu et sår til samlingen.

Du sidder bare og kigger ned på såret et øjeblik, inden du langt tager noget papir, og tørrer det væk. Du ved hvad du har gjort, og jeg ved at du i morgen, og resten af ugen, kommer til at bære sweaters.

Du skal nu også sove i lange bluser, selvom det bliver varmt. Dit andet sår var lige helet, men nu er det der igen. Snart er det endnu et  ar til din samling.

Du siger altid næste dag, at det er slut nu. De ar er grimme, og så skal du gå og være flov over dem. Det hele er en ond cirkel, som du er endt i midten af. Du har så meget selvhad inde i dig, så meget smerte og had, at det æder dig op indefra.

Du ser følelsesløst på ting, som folk ville græde over. Jeg ved du gerne ville græde til Titanic, eller en anden pladder romantisk og sørgelig film, men det gør du ikke. Du ser slet ikke sådan nogle film længere, for de er kedelige - sådan er livet jo slet ikke, tænker du.

Du elsker at læse. Om lidt vil du også ligge dig hen i sengen, og læse. Du vil læse til langt ud på natten, og du ville ønske du var som hovedpersonen i bogen.

Jeg ved, at selvom det er en fantasy verden du er inde i når du læser, så er det der du drømmer om at være. Folk bliver såret i din bog. De dør, de slår op med hinanden, men de finder sammen igen, og de har noget du ikke har.

Jeg ved at du hellere vil blive såret af en dreng, så du kan græde så meget over det, men du ved også at det bliver godt igen. Du vil bare ønske, at du var i stand til at få en dreng ind i dit liv, ikke?

Hvis jeg kunne, så havde jeg bedt dig vente. Jeg ved af og til mere end du gør, og jeg ved der kommer en dreng, for hvem vil ikke elske at have dig? Du er fantastisk, men det forstår du ikke.

Du lukker af for de gode ting omkring dig. Du har så mange mennesker omkring dig, men fordi du har oplevet svigt, lidt for mange gange end du burde, så tror du det er sådan alle er. Din tillid til folk er brudt, og du har brug for at få den bygget op igen.

Jeg ved du har en veninde, som har det svært, og også ved der er noget galt med dig, men hver gang hun spørger dig, så siger du, at du har det fint.

Det er den mest kendte løgn der findes, men alligevel hopper folk altid på den. Det ved jeg du tænker, og derfor bruger du den også.

Men hende pigen, hun er ikke dum. Hun ved du har det svært, og hun er der for dig, hvis du vil lukke op.

Du sukker højt og rejser dig op. Du græder ikke længere, men dit ansigt er hævet, og du ser fortabt ud. Det er det værste blik du kan have. Du virker ligeglad med alt, og jeg kan ikke lide at se dig sådan.

Du tager en hættetrøje på, og et par bukser. Du er ikke klar til at gå i seng, for du ved hvilken nat der venter forude, men alligevel ligger du dig. Du sætter din alarm til i morgen. Du skal i skole. Jeg ved du hader det, men husk jeg er med. Jeg hjælper dig igennem det. Du skal støtte dig op af mig, for jeg er her.

Du trækker dynen omkring dig, helt op til hagen for at få nogle trygge rammer. Jeg hader at se dig sådan her. Jeg ville ønske jeg kunne være et rigtig menneske for dig, så vi kunne snakke, men jeg ved det er imod reglerne.

Du lukker øjnene i, og som jeg sidder der, og kigger på hvordan din brystkasse hæver og sænker sig, bliver dine åndedræt langsommere. Du er faldet i søvn, og det er nu dine drømme starter.

Jeg rykker uroligt og hjælpeløst hen til dig. Jeg ligger min hånd på din. Du bevæger dit hoved. Et lille smil glider over dine læber, og det smitter af på mig. Hvis du havde haft åbne øjne, så var det smil nået dem.

Jeg fjerner forsigtig noget hår fra dit ansigt, og hører dig mumle i søvne. Ikke kald mig dum, men det føltes som om du kan føle min tilstedeværelse. Det har jeg følt før, og jeg håber en dag, at du vil vågne og vide jeg er her, at jeg altid er her. Jeg overvåger dig, jeg passer på dig - jeg elsker dig præcis for den du er. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...