My Story One Shot

Hygge hejsa mennesker ude i den store hvide verden ^^
Jeg gået lidt i står med de andre movellers, så jeg tænke at jeg kunne lave min egen One Shot. Håber I ville læse med ^^

Jeg kunne ikke gøre noget. Det sket. Jeg kunne ikke holde til det mere. Mobning, hate, alt. Jeg havde ingen. Jeg var alden.


*KAN VÆRE OVERSKREVEN FOR NOGLE!!!* -Læses derfor på eget ansvar.

1Likes
0Kommentarer
352Visninger
AA

2. My Story.

 


 

Dryp...

Dryp...

Dryp...

De tre dryp, dryppede ned på det kolde toiletgulv. Det var hvidt, så det pyntrede med den røde farve. Toilet så ud som alle andres, fin vaks med guldhåndtag, en reol med parfume i og sminke, et stort badkar med et fint forhæng med nogle skildehvide blomster på, et Bobblebad ved siden af. Det var fint og smukt. Men en pige sad der. Hun sad på toiletten, helt krummet sammen, benene trukket op under sig, hun havde ladet sit lange gylden hår glide til den venstre side, hun var kun indført en stort top og et par shorts sammen nogle hyggesokker. Hendes tåre trillede ned af hende kinder da hun kiggede ned på hendes arm. Den var rød. Ikke fordi hun havde slået sig, nej. I den anden hånd havde hun et barberblad i hånden. Hendes arme var dækket med både nye og gammel ar og nu med flere til hendes sammenling. Hendes engen lille 'knust' sammeling.

Nogle syntes det er forkert af hende. Andre ville mene at det ikke er knust. Hun syntes det var en smuk ting, men kun fordi det havde en smuk historie, en historie som ville forbase det flest mennesker. Forbase hendes enge far og mor. Ingen kendt til det og ingen skulle finde ud af det.

Hun havde givet et løfte til en.

Et løfte som hun ikke kunne holde. Hun kunne ikke klare presset der lå på hende skulder. Hun smiler og siger til alle at hun er stræk nok og kan klare det. Men virkeligeheden er hun bare en lille pige som ikke kan klare det. Hun er heller ikke særlig stærk. Selvom hun virkelige prøvede.

Det var vinter. Hun elskede vinter, det var en dejlige en årstid. Der lå sneen som små fine krystaller. Hun elskede det, og går i sneen, og tag billeder. Hun havde mange billeder med naturen og nogle af hendes familien og et par af hendes klassekammerater. Hun havde bare klistrede dem op på væggen, men hendes mor var ikke helt enige i det.

"Skat vi går nu. Hyg dig" Råbte hendes mor fra gangen. De skulle til en fin middag, hvor man ikke måtte have børn med. Hun kiggede op og så ind i væggen. En hvid væg. Det hele linden sig selv. Hele huset var hvidt med billede af familiepotratter. Hun tog noget papir og tørrede blodet væk gulvet og hendes arm. Hun gik over til det store spejl og kiggede på sig selv. Hun havde lavet kunst på hendes arme, hun kiggede længe på sig selv og hviskede ting til sig selv.

 

Grim.

Ikke god nok.

Død.

Hvorfor lever hun?

Hvad lever hun for?

Har hun noget med verden og gøre?

Hvorfor er hun her?

Hvem bestemmet at hun skulle være her?

Hvorfor er verden så ond?

Er hun virkelige andreles?

Fortjener hun at leve?

 

Hendes tåre kom igen. De trillede ned af kinder og laden på det is kolde gulv. Hun opdagede at hun stod og græd så hun skyldte sig at fjerne hendes tåre fra hendes våde kinder. Hun tog en af hendes store strik trøjer på som dækkede hendes arme, selvom hun var alden hjemme... Eller hun var godt nok ikke alden hjemme. De havde en tjener. Han arbejde og skulle passe på hende. Hun ville ikke vise ham hvor svag hun var. Selvom hun nogle gange ønskede bare og komme ud med det hele, men hvis hun gjorde det, ville hendes forældre får besked med det samme. De fik besked hvis der som så meget sket hende noget... Ikke fordi de gjorde det helt store ved det.

Det værste er at, hun ikke ved at han har opdagede hendes kunst. Han ville ikke sige noget om det. Han ved det er håret for hende. Han prøver og føre en samtale med hende, men hun lukker ham ude. Når de ikke snakkede sammen eller hun lukkede sig inde på hendes værelse, så gik han en tur rundt om huset. Han røg, det samme gjorde hun også. Men kun når forældrene ikke var hjemme. De havde en gang set hinanden og de blev begge enige om at de ikke ville sige noget til hendes forældre. Han gik rundt og tænkt på hende. Hendes lange gylden hår og hendes helt dejlige himmelblå øjne. Han ønskede kun hende. Et farligt ønske.

Hun gik ud badeværelset med hendes strik trøje. Hun så at han gik rundt udenfor og røg. Nå ja, de er ikke hjemme. Så hun besluttede sig for at går ud til ham og ryge, men først skulle hun havde nogle bukser på. Hun gik ovenpå, men hun nåede dog ikke så langt før hun hørt døren går op igen.

"Ville du med ud og ryge?" Det var ham. Han spurgte hende om noget.

Hun vente sig om og kiggede på ham, et lille smil kom frem på hendes læber, som var let rosen røde "Ja, skal lige havde bukser på." Hun vente sig om og gik vireder op af den store hvide trappe. Hun fandt nogle sorte skinny jeans, hun tog dem på. Hun kiggede på sig selv i spejlet. Hun syntes det så fint ud, men lige så hurtigt som hun havde kigget på sig selv lige så hurtigt var hun væk igen. Hun gik over til sin seng, og åben sin skuffe ved hendes natbord, hun fandt sine cigaretter og sin lighter. Hun gik ned igen og lukke sin værelsedør og låste.

Da hun kom ned igen var han gået udenfor under halvtaget  det var begrynet og regne mens hun var oppe og tag sine skinny jeans på. Hun åbnede døren og gik ud til ham, han smilede da han så hende, hun kigge et kort øjeblik på ham og så kiggede hun over det hele. Hun tog en cigaret og tændt den med hendes pinke lighter. Hun havde det i hendes baglomme.

 

Hun var ikke særlige tyk eller tynd. Han havde nogle ikke for lange eller korte ben, hendes numse var ikke særlig stor eller lille, men den var fast, det samme var hende bryster. Hendes ansigt var pænt, ikke smukt, men pænt. Hendes øjne var store og smukke, hendes læber var ikke alt for store eller små, en perfect størrelse. Hendes lange gylden hår gik ned langs hendes ryg og ned over hende bryster, hun havde pandehår. Skråt pandehår, men lille stort stribe i. Hun var smuk ingen tvivl om det. Men selvom hun var smuk havde hun også sine fejl.

Hun lukkede flok ind, gøre alt for at flok skulle får det bedre. Tog tingen på hendes skuldre, hun tog mere hun kunne klare. Men hun ville ikke lade flok se at de gjorde ondt for hende. Hun smilede når nogle sagde noget til hende, flok måtte ikke se hendes svage side, selvom det var svært.

 

FLASHBACK:

 

"Kim bedes vendlige går op på kontoret i spisefrikvarter" lyd er i højtaler i starten af timen. Alles blikke blev rettet mod personen som sad ved siden af mig. Jeg sad og kiggede rundt... Dash mandler. Hendes nuværende kæreste, vi skal måske sige ex kæreste. Jeg er nabo til Kim. Hun er en pige, rolige. Vi har ingen bøsser i klassen. Kim og Dash kom sendt hjem i går efter de havde vært i byen, selvom jeg burde ha' sovet var det svært ikke og høre dem. De grinet, hyggede sig meget. Den gang boede min familie i rækkehus. Det var et meget hyggeligt sted og være. Nå tilbage til Kim og Dash. Kim ville låse sig ind i hendes hus, som lå ved siden af mit, jeg kunne høre Dash grine af hende, fordi hun ikke kunne får nøglen i låsen.

Kim fik englige døren låst op og de nærmeste væltede ind af den dør. Hun havde værelset hvor hun også havde hendes soveværelse. hun kunne høre en dør smækkede i, hvilken jeg ville gætte på var Kim's dør ind til hendes soveværelse. Som altid kunne hun ikke lade vær med at høre hvad de snakkede eller lavede på den anden siden af væggen/huset. Muren var ikke særlig tyk, så hvis man talte højt nok ville man kunne høre det meste af hvad de sagde.

Det sagde bum, altså hendes seng. De skulle havde sex. Igen, som altid. Normalt er Kim altid frisk på en omgang sex med Dash, men ikke denne gang. Weird.

"Dash... Nej" stønnede hun svagt, men højt nok til at jeg kunne høre det.

"Kom nu babe."

...

Pause.

...

"Dash nej. J-jeg kan ikke."

"Du lovede! Og vi er snart færdig med 9 klasse!"

Dash lyd sur. Eller ikke sur, nærmeste rasen over et eller andet Kim havde lovet.

"Men jeg kan ikke har et barn nu!"

Bang!

Et barn? Barn!? Skal de havde et barn? Det kan de da ikke. De er da alt for unge. Kim ville aldige kunne klare og bære rundt på et barn i ni måneder og blive så stor.

"Din lille møg kælling! Du lovede!"

Måske hun burde går ind og hjælpe. Men på den anden siden, Kim og jeg var jo ikke veninder mere. Ja vi havde vært bedste veninder, så jeg ved det meste om hende. Og hun burde nok går der ind og hjælpe hende. Så længe han ikke voldtager hende er det vel fint... Er det ikke?

"Dash! Går væk fra mig!" Skreg Kim. Hun lyd bange. Da hun var lille kunne hun klare meget mere end hun kan i dag. Men folk forandre sig.

"D-det gør du ikke... STOP!"

... Hun blev ærlig talt lidt bange. Ikke fordi Dash skæmt hende, han virker bare sådan, men i virkeligheden er han jo en bangebusk. Hun kunne huske da hun 'måske' kom til at tæve han lidt får hårdt. Men han havde bedt om det. Han prøvede så og gøre genglæd men, det fik han ikke så meget ud af, undtalen en brækket arm. Hun har og ville altid være et voldlige barn.

"DASH SLIP MIG SÅ DIT PERVES RØVHULD!!!"

Hun brude går ind og hjælpe. Så det gjorde Hun. Hun fik taget et par af mine bukser på og en bluse, hun havde selvfølgelige taget sko på. Så gik hun ellers der over, men forældre som sad i stuen, sagde ikke rigtigt noget til hende. De havde sikkert hørt det.

Hun kom over til hende hus og løste op ved hjælp af den ekser nøgle som hun har givet mig. Det hele holdt op. Og der blev stille... Hun tænkt ikke mere over det, hun gik op på værelset, og så at Dash var i gang med at voldtage Kim! Hun blev sur.

"Undskyld mig." De begge vendt hovedet mod hende. Kim kiggede beden på hende, mens Dash så bange ud. Hun nikkede et kort nik til Kim. Dash rykkede sig lidt væk fra Kim, og skulle til at går på hende. Men jeg rykkede mig et par cm og så lå han på gulvet. Han skulle til at rejse sig op. Hun lade en fod på hans ryg og holdt ham nede, hun bukkede sig lidt ned og kiggede på ham. Mmm...

"Ryk den fod"

"Få mig til det"

Hun pissede ham af. Det var faktisk bare sjovt. Meget faktisk. Efter noget tid opgave han. Selvfølgelige, det blev han nød til. "Bliver til noget or what?" Hun elskede og gøre ham sur og rasen. I just love it. Han ville rejse sig men hun bakkede ham ned i gulvet med min fod. Det blev ikke rigtigt til noget. Hun bukke sig ned og hviskede "Hvis så meget som rør hende, så gør jeg det personligt af med dig, forstået!?" Han nikkede. Bange. Han var bange. Hun fjernede hendes fod og lod ham slippe. Han løb ud af værelset og ud af døren. Hun vendte sig mod Kim.

"Er du okay?"

Hun nikkede. "Godt." Hun vendte sig om og gik. Hun havde ikke mere at gøre her.

Hun havde lovede Kim og blive der for hende når hun fik bruge for hende. Og det havde hun også lovet Kim at holde. Hun pryder aldige hendes løfter: Hun holder hvad hun lover.

Hendes job var færdig her.

 

FLASHBACK SLUT:

 

"Hey" Han viftede med hånden forand hendes ansigt. Hun var fladet i staver igen. Hun tænkte på den gang hun var veninder med Kim. Bedste veninder. Det var holdt op med regnen, men det regnede stadige inde i hende. Hun vidste ikke rigtigt om hun skulle lukke ham ind.

En del af hende ville gerne have ham, mens den anden del sagde nej.

"Er du fladet i staver?" Han grinet lavt og kort af hende. Ikke et ondt, men et kær et. Hun rødmede let, hun kiggede ned og var for bange for at kigge ham i øjne. Der kom et lille smil på hendes læber. Han så det og smilede mere.

Det eneste han ville var at gøre hende lykkelige. Eller i det mindste bare at se hende smile. Han fik hende til at smile, hans store drøm gik i opfyldelse, men er hendes?

De havde efter hånden ståret der i pænt lang tid. Hun vidste ikke hvordan hun skulle sige det til ham. Hun ville gerne starte en samtale med ham, men sandeheden var hun var bange. Ikke bange for ham, men bange for at miste ham.

----------------------------

 

Hun vågende med et sæt. Så sig omkring. Hun lå sin seng sammen med hendes kæreste. I et stor hvidt hus. Hun kiggede ud af vinduet og så det stadige var mørkt uden for. Et marit? Hun tog forsigten hånden op til sin pande og holdten den der. Hun var helt fra den.

Hun kom i tanke om hendes drøm hvor hun havde lavet kunst. Hun kiggede ned af hendes arme og lår, og så til hendes overraskede at hun havde lavede kunst. Hvordan kan jeg cutte når jeg sover? Hun kunne ikke forstår det, men så kom hun i tanke om igår.

Hendes kæreste havde forladt hende. Men hvorfor skulle hun så lave kunst? Et godt spørgsmål. Hun kiggede rundt i værelset, eller hun prøvede det var stadige mørkt uden for, og til sin overraskede så hun en person lægge ved siden af hende. Hun tændt hendes lille nattelampe, som stod på det blå grønne natbord. Hun så det var hendes kæreste. Hun smilet. Et lille smil.

 

Han vågnede. Han kiggede op på hende og så hendes kunst. Han satte sig hurtigt op og kiggede bange på hende. Han stak ikke af, men blev. Han vidste det var pga. ham. Hvis han skred fra henden nu, ville han kun gøre det hele meget værre end det enligt var. Hun kiggede på ham og kunne se han var bange og nervøs, derfor kiggede hun hurtigt ned igen. Hun havde tåre i øjne. Hun skammede sig. Men på en måde må det vel bevise hvor meget han betyder for hende. Hun kunne tyde at han også havde tåre i øjne. Men han ville gå? Hvorfor ikke?

Han tog forsigt hendes arm, hun fik nærmeste et chok, men lod ham gøre det. Hun kiggede på ham, han kiggede ned på hendes kunst. Hans tåre væltede nu for alvor ned af hans kinder og ramte hendes kunst. Hun begyndt selv og græde. Hun græd og græd. Hun kunne ikke stoppe igen. Han tog forsigt hans hoved ned til hendes arm og lod hans læber ramme hendes let røde hud hvor hendes kunst var. Hans læber var bløde mod hendes arm. Og varme. Hun smilet lidt.

Han kiggede op på hendes, for første gang så han hende smile hendes berømte smil, han havde ventede så længe på at se det. Han så hvor pæn, ikke smuk, men pæn hun var med et ægte smil på læben og tåre trilleden ned af kinderne. Han syntes stadige hun var pæn. Som første gang hvor de mødes.

"Undskyld. Undskyld. Undskyld skat" hviskede han så lavt at han kom i tvivle om hun overhoved hørt det. Men selvfølgelige gjorde hun det. Han trak hendes arm tætter ind på hende og samtid trak han hende tætter ind på sig. Han krammede hende. Forsigte. Hun kunne ikke lade vær med at kramme igen og nu kom tårene atter tilbage. Hun kunne ikke holde dem tilbage. Hun gemt hendes hoved ved det hul der var ved hans hals og hans skulder. Hun krammer ham helt ind til sig og det samme gjorde han. Han ville aldige nogle siden, går fra hende. Han ville passe på hende og være der for hende når hun har brug for ham. Han krammede hende tætter ind til sig, som om hun aldige måtte går.

Han blev ved med at sige han var ked af det og sige undskyld hele tiden. Det var aldige hans meningen at gøre hende så ked af det og såre hende så meget at det ville komme så langt ud. But it did. Han kunne fløde skyldføldelsen komme ind over ham. Han gemt hans hoved ved hendes skulder og græd. Meget. Hun holdt om ham. Aede ham stille og roligt i håret, kyssede ham en enkel gang i håret, ellers hvilede hun hendes hoved på hans hoved. Hun vidste det beroligede ham.

Her sad de to så. I deres seng, i deres store hvide hus, mens månen skinnede ind på dem.

 

__________________________________________________________________________

 

Sådan jeg fik endelig skrevet det færdigt. Beklager stavefejl og alt det. Men er ikke bedste til at stave. Håber i kan li' den ^^

Lots of love c:

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...