Harry Potter- Den hvide Fjerpen -One shot-

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 okt. 2013
  • Opdateret: 6 okt. 2013
  • Status: Igang
Halløj derude, som jeg har skrevet i en af mine andre movellaer er jeg bruger på en side der hedder Potterskolen.dk

Jeg har tænkt over at jeg vil skrive mine lektier herinde, så at jeg kan se hvad andre en lærene på siden synes om dem.....

De lektier jeg har fået karakter på, kommer karakterene selvfølgelig også på...

Denne historie er fra da Jedward (Min bruger) købte sin første tryllestav

Det er en Harry Potter fan fiction


5Likes
2Kommentarer
422Visninger

1. Ollivianders

”Denne vej min dreng” Sagde Jedwards far og rakte armen frem, mod den store gade.

”Dette er Diagonastræde” ”Woaw!” Sagde Jedward, og kiggede med store øjne frem og tilbage mellem de mange butikker.

”Er alt her så lige som os to?” Spurgte han og så på sin far.

Jedward var vokset op i en muggler landsby, med hans muggler mor, og troldmands far. Så han havde aldrig kendt til andet magi en det hans far kunne lave.

”Ja, her er alt magisk ” Bekræftede Jedwards far, ”Ligesom du og jeg”

 

”Nu er det eneste vi mangler en tryllestav!” Læste Jedward højt fra det pergament der var blevet tilsendt ham, sammen med hans optagelses papirer.

”Men sådan en har jeg jo allerede!” Sagde han højt til sin far, og tog en legetryllestav op af sin lomme.

”Nej, du skal have en rigtig tryllestav, den der kan kun få din  næse til  at skifte farve, du skal have en af de bedste der findes!” Sagde hans far og pegede så på et stort skilt hvor der stod ’Ollivianders Tryllestave’.

”Og du skal have den det bedste sted.

 

Da Jedward og hans far var trådt ind i den lidt til støvede butik, gik Jedward rundt og så på alle de mange tryllestave, der lå i æsker, i vinduerne, på hylder, og alle andre tænkelige og utænkelige steder.

 

”Jamen goddag igen John” Sagde en gammel rusten stemme, Jedward fik et chok, han havde jo helt glemt at de var i en butik.

”Halløj hr. Olliviander” Svarede Jedwards far, og gav Olliviander hånden.

”Jeg håber ikke at du har knækket din stav igen.” Sagde Olliviander, og kiggede mod Jedwards fars lomme.

”Nej ikke denne gang, i dag leder jeg efter en tryllestav til min søn Jedward” Små grinte han, og hev så Jedward frem.

 

”Javel ja.” Nikkede Olliviander, og så nøje på Jedward, for at finde ud af hvilken stav der mon ville passe perfekt til ham.

”Jeg er tilbage om lidt” Sagde han så, og gik om bag disken og roede lidt med nogle æsker.

Jedward stod helt målløs, hvad skulle der mon ske?

 

”Prøv denne min dreng” Sagde Olliviander, og rakte en lidt rynket stav frem mod Jedward.

”Det er egetræ med en kerne af dragehjertebånd, præcis  17 tommer lang”

Jedward tog genert imod staven, han vidste ikke hvad han skulle gøre, så han gjorde bare som han altid havde gjort med sin legetøjsstav, pegede den mod sin næse.

Der lød et lille puf, og Jedwards næse vendte på hovedet.

 

”Åh! Nej! Bestemt ikke den! Bestemt ikke den” Sagde Olliviander, tog staven fra Jedward, og slog et slag med sin egen stav mod hans næse så den sad rigtigt igen.

 

Nu gik Olliviander om i et slags baglokale, og da han kom tilbage havde han en lille støvet æske mellem hænderne.

Han gav æsken til Jedward, ”Prøv denne”

Jedward tog forsigtigt æsken ud af de rynkede hænder, og åbnede den så og så en blank flot stav.

”Rosentræ” Nikkede Olliviander mod staven.

Jedward tog den op.

Staven begyndte at lyse i hans hænder, hans hår begyndte at blafre frem og tilbage.

”Tænkte jeg det ikke nok?” Sagde den gamle mand til sig selv.

”Øhm undskyld hvad?” Spurgte Jedward's far.

”Kernen! Kernen er af Williehår. Og det er  dit også. Jeg lagde mærke til det da du kom ind, dit hår er meget lyst, og smukt.

Denne tryllestav kunne mærke det.” Svarede Olliviander.

Jedward så på ham med et ansigt der viste en masse uvidenhed.

”Willien der gav håret til kernen her, er måske en del af din familie”

Jedwards far tænkte sig lidt om, og sagde så: ”Jo min tante Wilma blev vidst gift med en wille. Men kan det virkelig have indflydelse?”

”Det ved jeg ikke, det er jo tryllestaven der vælger sin ejer, og ikke ejeren der vælger sin tryllestav.”

 

Jedward vidste ikke hvad han skulle sige, han vidste bare at nu havde han fået en rigtig trylllestav, og den var han glad for.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...