Between good and evil - forbidden love

Forestil dig dette: Den mest magtfulde person i landet bliver pludselig kidnappet af onde kræfter. Hvad gør man ved det? Man udsender selvfølgelig nogen, der kan få denne såkaldte person tilbage.
Dette er tilfældet på skolen HKM-heksenes akademiske magiskole, hvor inspektøren, der også er landets mest magtfulde magiker, hr. Charm, bliver kidnappet. Det er nu op til pigerne Lily og Arianna, at redde ham. Men deres mission viser sig snart at være mere avanceret end som så, for da de møder den mystiske dreng, James, bliver deres følelser sat på prøve. Hvem er denne James? Hvad vil han dem? Overvinder de den forbudte kærlighed? Og vigtigst af alt, er de i stand til at fuldføre deres mission?

9Likes
13Kommentarer
931Visninger
AA

5. 2. Kapitel

HKM

Et øjeblik tvivler jeg, men omsider tager jeg Ariannas varme hånd, som hun også har rakt ud. Med et vagtsomt blik ryster jeg den. Hun ligner en, der er ved at dø af luftmangel sådan, som hun griner. Ærligt talt så synes jeg ikke, at det er så sjovt. Jeg mener, det er da ikke den bedste måde at byde sin sovekammeret velkommen på. En hver anden normal person ville komme hen og sige noget i retning af "Hej og velkommen. Vi skal dele værelse." Men i stedet kommer hun springende ned fra skabet i form af en kat, og skræmmer mig fra hvid og sans. Men det er vel egentlig heller ikke så normalt at kunne forvandle sig til en kat? I hvert fald er det ikke det bedste førstehåndsindtryk jeg har fået af denne Arianna. Med en fjendtlig mine kommer jeg op at stå igen, og fortsætter med at ligge mit tøj ind i gaderobeskabet.

"Hvorfor gjorde du nu det!?" Jeg prøver at lyde så farlig som overhovedet muligt. Jeg ved ikke engang om, det virker. Men det er vel et forsøg værd? Arianna kigger overrasket på mig. Næsten som om jeg er hendes skolelærer, der lige har skældt hende ud fordi, hun har glemt at lave sibe lektier. Igen.

"Hey relax. Det var da bare for sjov, ikke? Du er vel ikke sådan en, der ikke har nogen humoristisk sans? Sådan nogle hader jeg! De er altid så alvorlige!" Arianna begynder lige pludselig at plapre løs som om, vi er de allerbedste veninder. Jeg værdiger hende ikke et blik. Hvorfor skulle jeg? For det første så kender jeg hende ikke engang. Og for det andet så kender jeg hendes slags. Hun er typen, der ikke tænker på andre end sig selv. Det er ligesom med hendes forhold til folk uden humoristisk sans. Jeg kan bare ikke lide hendes slags. Jeg ligger den sidste bluse ind i mit skab, og smækkernskabslågen så hårdt i, at det hænger som et ekko i rummet.

"Det er da heller ikke humoristisk sans at hoppe ned fra skabe og overfalde folk!" svarer jeg hårdt igen. Jeg vil ikke lade mig provokere af sådan en formskifter som hende. Jeg ved ikke hvorfor, men mig, og min slægt, har aldrig haft det så godt med formskiftere. Jeg hanker op i min kuffert, bærer den over til min seng, og skubber den ind under sengen. Jeg kan mærke Ariannas blik på mig, hvilket jeg synes er ret provokerende. Men jeg orker ikke at sige noget til hende. Og det bliver heller ikke nødvendigt, for i det samme når lyden af en stor skoleklokke ind i værelset, og de låste døre springer op. Jeg kigger hurtigt på mit havblå armbåndsur. Klokken er præcis 19.00. Spisetid. Min mave begynder at knurre. Jeg ligger en hånd på min mave for at, få den til at være stille. Men det bliver bare værre. 

"Du får altså ikke din mave til at være stille på den måde!" griner Arianna af mig. Jeg himler med øjnene, og går med faste skridt ud af døren. Væk fra katten/mennesket Arianna, som af en eller anden grund provokere mig. Væk fra hendes drilske latter. Og over imod den dejlige duft af svamperagout med lammekød.

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...