Between good and evil - forbidden love

Forestil dig dette: Den mest magtfulde person i landet bliver pludselig kidnappet af onde kræfter. Hvad gør man ved det? Man udsender selvfølgelig nogen, der kan få denne såkaldte person tilbage.
Dette er tilfældet på skolen HKM-heksenes akademiske magiskole, hvor inspektøren, der også er landets mest magtfulde magiker, hr. Charm, bliver kidnappet. Det er nu op til pigerne Lily og Arianna, at redde ham. Men deres mission viser sig snart at være mere avanceret end som så, for da de møder den mystiske dreng, James, bliver deres følelser sat på prøve. Hvem er denne James? Hvad vil han dem? Overvinder de den forbudte kærlighed? Og vigtigst af alt, er de i stand til at fuldføre deres mission?

9Likes
13Kommentarer
936Visninger
AA

14. 11. Kapitel

HKM

Okay det går da meget godt! Indtil videre. Vi sætter os ved et af de store langborde, og jeg lader som jeg ikke bemærker at folk gerne sidder ved siden af Lily, men at der to pladser mellem mig og den næste pige. Det må de selv om, jeg er faktisk ikke så slemt, i hvert fald ikke hele tiden.

Det var dumt at tage den sandwich opdager jeg nu. Jeg kan ikke få en bid ned, selv om den står på fisk. Men det kunne også være fordi jeg er spændt. Allerede i morgen aften, så er der kun en elendig skoledag tilbage før jeg kan stikke af.

Jeg får nok problemer når Kala opdager det. Hun har ledt så længe efter mig, fordi jeg altid stikker af. Måske kan hun ligefrem spore os? Næppe, og hun vil nok gerne have at vi finder hendes chef, men det forhindrer dem nok ikke i at bortvise mig bagefter. Men så bliver jeg bare sendt til en ny skole, med flere udskud.

Jeg smiler svagt til Lily ved siden af mig. Jeg tror ikke hun bryder sig om fisk, men hun spiser til gengæld en hel del brød. Hun har en underlig måde at gøre det på. Lader sin hånd løbe over kurven, finder et stykke hvorefter hun snuser til det, og laver et henrykt udtryk. Så tager hun det op til øret og lytter efter om skorpen er hel perfekt, hvilket den er. Jeg synes det er underligt, men vi er alle så forskellige, og hvis hun er vild med brød, så lad hende være det.

Efter middagen stiller Kala sig op og holder en lille tale for os, fortæller at vi klarede den første skoledag storartet og en hel del mere, jeg ikke rigtig fik fat i. Så fortæller hun at alle skal være på egne værelser senest klokken ni og at dørene, samt altanvinduer forsat vil blive låst klokken halv ti. Alle nikker, den besked fik vi også dagen før, men jeg tror hun ved vi er ude på noget, hvorfor skulle hun så gentage det.

"Østfløjen får tjekket værelser klokken kvart over ni i morgen, da vi har lærermøde umeldbart efter, sørg for at være i seng der." Jeg rynker panden og ser på Lily. Hun har samme udtryk. Har hun lige givet et kvarter uden gangvagt, før dørerne låses? Det tror jeg hun har.

Vi går endnu engang ned på værelset, for at hente vores ting så vi kan gå over i biblioteket og lave lektier. Jeg sukker, det var meningen at vi skulle øve en eller anden besværgelse der.....et eller andet. Men jeg kan ikke finde ud af det! Det er enormt indviklet, især fordi de andre har alle mulige former for magi ud over deres slægtsmæssige egenskaber. Jeg ved ikke hvad mine er, bare at når jeg gør som min lærer fortæller, sker der ingenting. Mine evner ligner simpelthen bare ikke de andres.

"Har du brug for hjælp?" spørger Lily så efter en halv timer hvor jeg bare har stirret på ordet der på magisk vis skulle gøre en tekop usynlig.

"Gider du det?" spørger jeg forundret. Hun smiler kun en anelse nervøst og går hen til mig.

"Selvfølgelig, se her," hun sætter koppen oven på et stykke hvidt papir. Hvorfor har jeg ingen anelse om. "Prøv at lukke øjnene og forestil dig at koppen bare er en tegning." Jeg prøver indædt, men der sker ikke noget.

"Det var mærkeligt, et plejer ellers at virke på dem der lige skal lære det."

"Jeg plejer også at kunne alt muligt, men så snart jeg følger reglerne, så sker der ikke noget." Hun smiler.

"Så lad være." Jeg skæver til koppen og kigger væk et øjeblik, og så er der kun en meget detaljeret blyantstegning på bordet.

"Jeg gjorde det!" Hun smiler igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...