Between good and evil - forbidden love

Forestil dig dette: Den mest magtfulde person i landet bliver pludselig kidnappet af onde kræfter. Hvad gør man ved det? Man udsender selvfølgelig nogen, der kan få denne såkaldte person tilbage.
Dette er tilfældet på skolen HKM-heksenes akademiske magiskole, hvor inspektøren, der også er landets mest magtfulde magiker, hr. Charm, bliver kidnappet. Det er nu op til pigerne Lily og Arianna, at redde ham. Men deres mission viser sig snart at være mere avanceret end som så, for da de møder den mystiske dreng, James, bliver deres følelser sat på prøve. Hvem er denne James? Hvad vil han dem? Overvinder de den forbudte kærlighed? Og vigtigst af alt, er de i stand til at fuldføre deres mission?

9Likes
13Kommentarer
996Visninger
AA

13. 10. Kapitel

HKM

Jeg slår hårdt vores værelsesdør op. Fortsætter derefter over til min seng, hvor jeg trækker en rygsæk frem. Skoleklokken har lige ringet, og for en hver anden person vil det betyde frihed resten af dagen. Dog ikke for mig. Selvfølgelig ikke.

Jeg har haft endnu et drømmesyn. Jeg ved ikke om, jeg skal kalde det drømmesyn værre end det første, for det er svært at finde ud af, hvilken drøm, der er mest grusom.

Jeg havde set hr. Charm sidde lænket til en stenvæg. Muggen var så tydelig mellem murbrokkerne, at jeg ingen problemer havde haft med at se det.

Jeg havde også set en dreng i drømmen. En dreng med havblå øjne og afbleget hår. Han havde været ganske pæn efter min mening.

Jeg ryster på hovedet af mig selv. Jeg har ikke tid til at fortabe mig i flotte drenge nu. Dette er dødsens alvor!

Jeg småløber over til mit skab, hvor jeg voldsomt hiver en klump tøj ud. Har ikke engang tid til at se hvad for noget tøj, det er. Derefter er turen kommet til Ariannas skab. Jeg ved, at hun nok ikke bryder sig særligt meget om, at jeg roder i hendes ting, men hvad hun ikke ved, har hun ikke ondt af.

Jeg lyner hurtigt tasken og smider den på min seng. Jeg sætter mine hænder i siden og kigger mig lidt forpustet omkring. Har jeg mon husket alt? Jeg skal lige til at tjekke den pakkede rygsæk igennem, da Arianna kommer ind af døren med en tunsandwich i hånden. Jeg kigger op på hende med et forvirret udtryk.

"Hey, det er da ikke spisetid endnu!" Jeg prøver på ikke at lyde sur og irriteret, men har dog på fornemmelsen at det ikke lykkes særligt godt. Egentlig ønsker jeg, at vi bare kunne være venner, men der er bare noget ved hende, som jeg ikke rigtig kan sætte fingeren på. I hvert fald bryder jeg mig ikke om det. Arianna trækker på skulderene og tager en stor bid af sandwichen.

"Jeg var sulten." Jeg ryster let på hovedet og åbner rygsækken. Jeg vender den på hovedet, så alt tøjet ryger ud. Hvorfor havde jeg ikke bare tjekket tøjet inden, jeg pakkede det ned? Jeg kan virkelig ikke tænke klart for øjeblikket.

Arianna tager endnu en bid af sin sandwich og sætter sig på min seng. Jeg kigger kort på hende og tager så en blodrød top med et brændende kranium på op i hænderne. En af Ariannas toppe.

Arianna rynker brynene og ligger sandwichen på mit rene hvide sengelagen. Ad! Nu kommer mit sengelagen til at stinke af tun resten af dagen! Og jeg virkelig HADER tun!

"Er det en af mine toppe? Har du været i mit skab?" Hun river toppen ud af hænderne på mig. Jeg kigger op på hende med et følelsesløst blik.

"Ja, jeg har. Og er du venlig at fjerne din sandwich fra min seng?" Hun himler med øjnene og løfter sandwichen væk fra min seng.

"Hvorfor har du været i mit skab? Jeg har lovet, at du kan stole på mig, men du skal også love mig, at du er til at stole på. Jeg har ligeså meget lyst til at få en kniv i ryggen, som du har." Jeg kigger undskyldende på hende. Tager så en dyb indånding.

"Undskyld Arianna, det var ikke meningen, at jeg ville krænke dit privatliv. Jeg ville bare pakke en rygsæk. Vi tager af sted meget snart." Hun kigger på mig, smiler prøvende.

"Tænk ikke mere på det... Hvornår tager vi af sted?" Blidt trækker jeg toppen ud af hendes hænder og propper den i rygsækken sammen med det anden tøj. Jeg tænker mig lidt om.

"Det ved jeg ikke helt. I morgen nat, tror jeg. Jeg kender en lille café, hvor vi kan tilbringe natten." Arianna nikker.

I det samme ringer middagsklokken. Maden er klar. Arianna propper hurtigt resten af sandwichen i munden. Hendes kinder er fuldkommen udspilede og brødkrummer drysser ud af munden på hende og ned på gulvet. Jeg griner blidt af hende. Hun er nu egentlig meget sjov.

Hun synker sandwichen og smiler til mig. Jeg smiler tilbage. Hun vender sig mod døren og kigger prøvende på mig.

"Vil du med?" Jeg nikker og rejser mig fra gulvet. Sender et sidste blik til rygsækken. Og beslutter samtidig at jeg ikke vil fortælle Arianna om mit nye drømmesyn.

"Ja, lad os smutte." Sammen går vi ud af døren og ned i spisesalen. Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg skal tro. Men jeg tror... tror måske... at mig og Arianna er ved at blive venner?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...