Tilbage og Kærlighed (SHINee) 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 okt. 2013
  • Opdateret: 2 apr. 2015
  • Status: Igang
Jeg har valg mulighed K-POP i fandommenes Kamp: så er de tilbage. Debbie rejste til Canada for at studere Taemin er helt nede og savner hende, og Debbie savner Taemin og selvfølig også de andre SHINee drenge. Men hun har det mærkeligt

2Likes
0Kommentarer
1036Visninger
AA

7. Kapitel 7

Debbie’s synsvinkel

Jeg sad på mit værelse og lavede lektier, i mens at lille Yoogeun sad på gulvet og legede med noget af sit legetøj, han er sådan en dejlig lille dreng, det har også været svært at være allende med ham, og skulle klare det hele selv men jeg klarede det alligevel, jeg har ikke fået noget hjælp.

Jeg har ikke ville ha hjælp fra andre, ind Taemin, Key, Jonghyun, Minho og Onew, og selvfølgelig de andre venner jeg har hjemme i Korea, men jeg har ikke spurgt nogen om hjælp, men det gik da fint alligevel, men nu har jeg fået drengene tilbage efter 2 år, jeg er sku glad for at få dem tidligere tilbage en beregnet, det gør men sku over hovedet ikke noget Yoogeun fået sin far.

Jeg blev færdig med mine lektier, lage jeg dem ned i min taske, når jeg havde gjort det tog jeg Yoogeun og han’s legetøj med ned i stuen hvor drengene sad og snakkede, om hvordan vi fik mig og Yoogeun med tilbage til Korea, selv om at de ikke vil lade mig tag hjem, hvilket er meget irriterende jeg har fået en ide, jeg vil ringe hjem til min skole og få dem til at hjælpe, hvilket jeg håber at de vil. De siger jo at vi altid bare skal sige til.

Jeg for talte drengene om min ide, og de alle syndes at det er en god ide, vi ville ringe til vores skole i morgen som noget af det første selvfølgelig, så det også passede med deres tid, rasten af aftenen sad vi bare og så tv, i mens at Key lavede mad, jeg lå op ad Taemin med hans arme om mig vores lille dreng lå på mig med han’s hoved på mit bryst, jeg lå og nussede ham på ryggen det er bare så dejligt at ligge sådan her med Taemin og vores dejlige lille dreng og bare det at vi er en familie, det er hele SHINee vi er jo alle sammen vi er en stor dejlig familie, jeg kan bare ikke være mere lykkelig ind jeg er sammen med de dejlige drenge, jeg elsker dem alle sammen de 6 drenge er de bedste i verden, jeg elsker dem alle de er min verden.

Jeg ligger bare i min egen verden og tænker, jeg vil selvfølgelig godt ha børn med Taemin igen 2 mere også ikke flere, jeg har ikke snakket med Taemin om det men, jeg ved at han godt vil ha flere, jeg ved ikke hvorfor, jeg ikke har snakket med Taemin om det, eller hvorfor jeg ikke har fortalt ham det.

Taemin’s synsvinkel

Jeg kan bare ikke blive mere lykkelig ind, jeg er nu det er umuligt, jeg føler mig som verdens lykkeligste menneske, jeg glæder mig virkelig til min fremtid med Debbie og Yoogeun.

2 uger efter.

Der er gået to uger og Debbie har stadig ikke fået lov til at komme tilbage til Korea, og vi alle er ved at være godt fustreret og skolen i Korea prøver også at hjælpe med at få hende med tilbage. For de sagde at vis hun ville hjem så ville de hjælpe hende så meget, og godt de kunne med at få hende hjem. Men lige nu ser det sort ud og hendes skole i Korea er rasende over at de ikke vil lade hende tag hjem, og det er vi andre også for vi vil ha hende med hjem det er ikke det sammen uden hende der hjemme. Det føltes ikke som hjemme uden hende.

vi sider alle sammen i stuen sammen i mens, Debbie sider ved siden af mig og laver lektier. Hun går meget op i det, hun har altid gået meget op i at få gode karakterer og, det har hun også altid fået hun har altid fået topkarakterer. Jeg sad for dybet i mine egne tanker, jeg håber virkelig at vi snart kan få Debbie og Yoogeun med hjem hvor de høre til, jeg vil så godt bare være der hjemme sammen med min kæreste og søn vi skal ikke være adskilt på den her måde.

da Debbie var færdig med hendes lektier. Gik jeg en tur sammen med hende og hendes hund Lady og lille Yoogeun, vi gik og snakkede om fremtiden Debbie vil godt arbejde med kosmetik make-up og design. Hun elsker alt det med make-up, hår og hudpleje også elsker hun at designe alt fra tøj sko tasker puder til møbler også møbler og kostumer, hun elsker at designe alt stor set.

Og jeg elsker at se hende lave noget hun elsker og hun elsker også at skrive så hun vil også på forfatter skole, og hun skriver historier sange alt hun har en blog hvor hun skriver om hvad der sker i hendes liv. Og den blog tjekker jeg altid også da hun tog her til Canada, der var jeg altid inde på hendes blog stor set jeg kan ikke lade hver med at tjekke den, for så kunne jeg jo fælge med på hvad der sker i hendes liv men der har aldrig være noget med vores søn Yoogeun og det er også forståeligt, at der ikke har været noget med ham på bloggen jeg kan godt forstå hvorfor hun ikke har lagt noget ud med lille Yoogeun.

 vi har også snakket om det også nu her i mens at vi er ude og gå en tur, vi snakker om hvordan vi skal fortælle det til pressen det hele, og vi har snakket med vores maneger om det hele, og han støtter os 100% op i det han holder også meget af Debbie og da Key altid har taget sig af Debbie og har myndigheden over hende, har vores maneger virkelig også støttet meget op om os alle og, Debbie har han virkelig også været der for som en onkel det er bare så sødt. Han holder meget ha hende og gør alt hvad han kan for at hjælpe hende så, slavfølgelig gør han hvad han kan for at hjælpe med at få Debbie hjem til Korea.

Vi gik lidt mere rundt i en park også hjem igen, til de andre som var i gang med aftensmaden og havde dækket bord. Så det hele var næsten færdigt da vi kom hjem Key havde sagt at han ville lave mad til at vi kom hjem igen, så vi fik alle spist også var det Yoogeun's senge tid han er en dejlig nem dreng jeg kan ikke lade vær med at være lykkelig.

Jeg gik med Debbie op for at putte lille Yoogeun ellers sad vi bare og snakkede lidt nede i stuen ind til kl blev 21:00 også gik vi alle i seng for det var mandag dagen efter, og Debbie skal i skole og Yoogeun skal i dagpleje, og drengene og jeg skal ud og se mere af Canada ellers skal vi ikke så meget ellers.

Key's synsvinkel.

Jeg lå inde på et af gæste værelserne hos Debbie, jeg lå og ventede på Jonghyun blev færdig på badeværelset. Jeg lå bare og tænkte på hvordan vi for skolen overtalt så vi kan komme tilbage til korea der er ingen af os der tag tilbage uden Debbie og Yoogeun. Jeg lage ikke mærke til at Jonghyun var kommet tilbage og havde lagt sig under dynen til mig, ikke før at han kyssede mig stille på kinden og ned til halsen, jeg kiggede forskraget på ham men jeg slappede af da jeg så at det var ham. Og det dumme men dejlige smil han havde på læberne kunne jeg ikke selv lade vær med at smile lidt, jeg kyssede ham stille på læberne jeg kunne mærke at han smiler i kysset, da jeg mærkede det kunne jeg ikke selv lade vær med at smile.

Jeg kunne mærke at han var tændt og, ville ha mere men jeg ved ikke om  jeg kan gøre det fordi vi er ikke hjemme hos os selv. Hvor væggene er tygge nok til at holde lyden inde når vi gør det, men vis man skriger kan man høre det jeg fik ham stoppet selv om det er svært når han først er tændt. Er han svær at stoppe jeg forklarede ham hvorfor vi ikke kunne gøre det men jeg gik med til at give ham et blow-job, hvis han kunne være stille så de andre ikke kunne høre os og det gik han med til, utrolig nok kunne Jonghyun finde ud af at være stille.

Da jeg var færdig fik jeg ud for at børste tænder. Jonghyun gik med da han også havde givet mig et, og da vi havde børstet vores tænder færdige gik vi ind i seng og faldt hurtigt i søvn jeg håber at det bliver en goddag i morgen

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...