Nothing like us

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2013
  • Opdateret: 21 jan. 2014
  • Status: Færdig
Angelina er flytte fra sine trygge rammer i Florida til LA. Hun starter på en hel ny skole, og kender ikke nogen. Men der er denne ene dreng som interessere hende en smule, og som hun ikke kan få ud af sine tanker. Hvad sker der, når hun lærer ham at kende. ender det lykkeligt eller ender Angelina med at blive såret?

19Likes
13Kommentarer
1173Visninger
AA

1. Se dig for!

 

Angelinas synsvinkel:

Egentlig burde jeg være glad men det var jeg ikke. Alle siger altid at man skal være spændt når man skal starte på en ny skole, men ikke jeg. Hvorfor skal man være glad for at være rejst fra sine bedstevenner, til den anden ende af landet. Nej det var ikke lige det jeg jublede allermest over. Jeg var flyttet til LA. Jeg kom rigtigt fra Florida, så det var noget anderledes.

Jeg gik nedenunder til min far efter jeg havde gjort mig klar. Jeg gjorde egentlig ikke noget særligt ud af mig selv. Jeg havde kun lidt mascara, eyeliner og lipgloss på. Jeg havde valgt at tage et par sorte shorts på, en hvid skjorte, og mine hvide convers. ”Godmorgen skat” Det var det samme hver morgen. Der var ikke ændret noget på morgenhilsen, i hvert fald ikke fra min fars side. ”Godmorgen” heller ikke fra min. ”Har du sovet godt?” – ”Ja det kan man godt sige” det var for det meste det vi sagde til hinanden om morgenen. Jeg gik over til skabet og tog en skål ud. Jeg tog noget mysli, og yoghurt. Egentlig havde jeg ikke nogen appetit lige nu, men jeg vidste at hvis jeg ikke spiste noget nu ville jeg blive hundesulten senere på dagen, og det havde jeg ikke lyst til.

Jeg satte mig overfor min far. Han sad med sin macbook. Det gjorde han altid. Jeg tog min Iphone frem. Vi var ikke så sociale hjemme hos mig. Eller i hvert fald ikke efter min mor tog væk. Min mor og far blev skilt for 3 måneder siden. De havde snakket om det i ca. 1 år. Jeg havde valgt at bo ved min far. Ikke at jeg ikke kan lide min mor, men jeg har bare altid haft et tættere forhold til min far. Selvom det ikke lyder sådan, men jo sådan er det.

”Skal du ikke også til at af sted, så du ikke kommer for sent” jeg vågnede op fra mine egne tanker, og kiggede på min far. Han sad med sin kaffekop i sin ene hånd, og avisen i den anden. ”Jo det skal jeg nok” svarede og jeg kiggede på min mobil igen. ”Så kom” hørte jeg min far sige igen. Han rejste sig op og tog bilnøglerne.  ”kom så jeg venter ikke” – ”Okay, okay” svarede jeg. Jeg løb ud til gangen og tog min jakke, for når min far sagde han ikke ventede mente han det.

 

Jeg stod foran skolen. Den var enorm. Større end min gamle skole. Der stod mange piger og drenge i små grupper. De snakkede og grinte. Det var jo det man gjorde før timerne begyndte. Jeg gik ind af den store dør. Den førte ind til en kæmpe hall. Der var meget lyst. Selv skabene var hvide, men også røde. Det var nok skolens farver. Jeg gik videre ned af gangen, og fandt kontoret. Det var ikke så svært for det stod på døren. Jeg åbnede døren og trådte ind i et lyst lokale. Alle lokaler var lyse på denne skole. Der sad en dame bag et skrivebord, og en pige på en af stolene, ved væggen. Damen kikkede op fra sin computer da jeg gik hen til hendes skrivebord. Hun smilte, til mig. Jeg smilte selvfølgelig igen for at være venlig ”hvad kan jeg hjælpe dig med” sagde hun ”Jeg er ny her Angelina Hurt” – ”Arh ja okay” hun rejste sig og gik hen til en skuffe. Hun fandt nogle papir. Hun kom hen til bordet igen og lagde alle papirerne foran mig. Der var mange. ”Det skulle være alt. Og velkommen til Gold High School” – ”Tak, svarede jeg tilbage. Jeg vendte mig om mod døren. Lige da jeg åbnede døren blev der revet ned i håndtaget. Der kom en dreng ind. Han gik ind i mig og så forbi ”Lær dog at se dig for” sagde han gnavent. Jeg stod og kiggede lidt efter ham. Han gik lige ind ad en dør. Det måtte være rektorens kontor. Han bankede ikke på, han brasede bare ind. Jeg nåede ikke at hører noget for lige efter blev døren lukket. Jeg gik ud af døren og prøvede at finde mit skab, men det var lidt svært, for skolen var virkelig stor.

 

Undskyld for at dette kapitel ikke blev så langt. Jeg lover at de nok skal blive længere. Jeg bare først lige igang med denne novelle. Jeg håber i vil læse videre i de næste kapitler der kommer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...