Nothing like us

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2013
  • Opdateret: 21 jan. 2014
  • Status: Færdig
Angelina er flytte fra sine trygge rammer i Florida til LA. Hun starter på en hel ny skole, og kender ikke nogen. Men der er denne ene dreng som interessere hende en smule, og som hun ikke kan få ud af sine tanker. Hvad sker der, når hun lærer ham at kende. ender det lykkeligt eller ender Angelina med at blive såret?

19Likes
13Kommentarer
1157Visninger
AA

4. Den uventede person

Angelina’s synsvinkel:

 

Det var snart weekend. To dage. Jeg glædede mig virkelig meget. Ikke at jeg ikke ville i skole, men weekend er bare det bedste. Jeg gik sammen med Ashley på gangen. Jeg så at der hang en hel masse sedler på nogen af skabene. Jeg gik hen til mit skab, der hang der også en seddel, der stod ’Du er inviteret til min fest på lørdag, fordi du ikke er et skvat!’ det var fra Kevin. Et skvat, hvad mente han dog med et skvat. Måske var det dem de kaldte nørder. Jeg kan egentlig ikke helt forstå hvorfor mange har noget imod nørder. Nørder kan da godt være pæne og søde. Jeg tog sedlen ned fra skabet og lagde den ind i mit skab. Ashley kom hen til mig og lænede sig op af skabet ved siden af ”Er du også blevet inviteret til Kevins fest?” – ”Ja det er jeg”. Jeg lukkede mit skab i og holdt min matematik bog i mine arme. Vi gik hen mod matematik, det var heldigvis et af de fag vi havde sammen. Jeg var ikke den bedste til matematik, men jeg var heller ikke dårlig. Jeg var nok sådan middel, mente jeg i hvert fald selv.

Vores matematiklærer var egentlig meget sød. Det var en af de få lærer jeg godt kunne lide. Hun hed Fr. Collins. Hun var ret ung, men dygtig. Det var så også sådan at når vi havde matematik, sad drenge og stirrede på hende som om de ville æde hende. Hun så nu heller ikke grim ud. Hun havde langt lyst hår, havde altid nederdel på, og en sort skjorte, og sorte hæle på.

”Hvad tager du på til festen?” hørte jeg Ashley spørger om da vi havde sat os ”Det ved jeg ikke. Har jo ikke fået lov endnu” – ”Men hvis du får lov” hun kunne bare tale hele dagen. Hun skulle næsten have sit eget talkshow så meget talte hun, men det var nu også fint nok for behøvede jeg ikke at tale hele tiden. ”Jeg tror bare jeg tager et par jeans og en hvid skjorte på, med palieter , på kraven. Hvad med dig?” – ”Jeg tager en tætsiddende sort kjole på, og et par høje hæle”

 

Jeg trådte ind af døren. Jeg lagde min skoletaske på dens sædvanlige plads. Jeg gik lige så stille ind til min far som sad inde i stuen. Han sad med sin MacBook, og en mappe med en hel masse papir. Det var vidst en sag. Han var politidirektør. Det var også derfor vi flyttede pga. hans arbejde. ”hvad laver du far?” spurgte jeg om. Han sad godt fokuseret i sin computer, men kiggede alligevel op på mig. Han smilte og kiggede så ned igen ”Det er en mordsag. Der er en kvinde der er forsvundet” han lød virkelig alvorlig. Men det var heller ikke nogen overraskelse for mig. Når det handlede om hans arbejde lød han altid seriøs. ”skat jeg bliver nødt til at være væk her i weekenden, jeg skal til San Diego” – ”Hvis du alligevel skal være væk i weekenden, må jeg så gerne tage til en fest?” jeg sad og håbede på det bedste, for min far var altid streng angående fester, pga. alt sådan noget med hash. ”Hvem er det hos?” hvorfor skulle han vide det, han kendte hm jo ikke ”Det er hos en der hedder Kevin” – ”Kevin. Jo okay så, men du skal ikke være ude hele natten” seriøst fik jeg lige lov. Jeg jublede indvendigt. Jeg havde næsten aldrig fået lov til at tage til fest før, og nu, ja jeg kan slet ikke beskrive hvor glad jeg er. Jeg gik hen ved siden af min far og gav en krammer og et lille kys på kinden ”Tak far, jeg elsker dig” – ”elsker også dig skat” Jeg løb op på mit værelse, og begyndte at finde noget tøj frem. Jeg ved det. Der var stadig to dage til festen men altså, jeg elsker at være godt forberedt. Jeg fandt nogle sorte højtaljede sorte bukser. Min hvide skjorte og mine sorte convers. Jeg ville gøre det helt store ud af mig selv, så jeg holdt det enkelt.

 

Endnu en skoledag var forude. Jeg orkede bare ikke skole. ikke lige i dag, men alligevel, ville jeg gerne være sammen med Asley. Ja altså mig og Ashley var blevet virkelig gode veninder. Jeg gik ud til vejen efter at have fået noget morgenmad. Ashley ville komme og hent mig. Det havde hun også gjort i går, Det var noget hun var begyndt på. Det var også meget hyggeligt så jeg klagede skam heller ikke, det var i hvert fald bedre end at gå. I dag var det dårligt vejr, det regnede, det var virkelig irriterende, så jeg havde taget, et par sorte cowboybukser på, en hvid langærmet skjorte og et stort halstørklæde. Jeg havde også taget et par sorte gummistøvler på. Men det lignede ellers bare støvler fordi der var snørebånd i dem. Jeg så en bil dreje ind mod mit hus, men det underlige var at det ikke var Ashleys bil. Døren i den modsatte side blev åbnet og ud kom Justin ”Hey Asley er syg i dag, så jeg henter dig” sagde han. Jeg begyndte at smile lidt. Hvor sødt at han kom og hentede mig, men der var noget jeg ikke helt forstod. Hvorfor havde Ashley ikke skrevet til mig om det? Jeg løb hen til bilen, hvor Justin stod med døren åben. Jeg satte mig ind, og han lukkede døren. Han satte sig ind ved siden af og kørte. Men er det ikke noget med at han altid henter Ryan før skole, eller husker jeg forkert ”Hey, plejer du ikke at hente Ryan før skole?” spurgte jeg stille om ”Jo men han kærer med Kevin i dag” Jeg sad og kiggede ud af vinduet. Der var skruet lidt høj op for musikken, men det fint nok, fordi det var noget godt musik der blev spillet. Jeg tog min Iphone frem, og trykkede på knappen. Der var kommet en ny besked. Jeg åbnede beskeden g så at den var fra Asley. Når okay, så hun havde altså sendt en besked om at hun var syg.

Bilen kærte ind på skolens parkeringsplads. Justin fandt sin sædvanlige plads. Det v ar som om at på de 4 pladser hvor drengene plejede at holde, at der var der ikke andre turde at, holde. Gik om til den dør hvor jeg sad og åbnede den. Jeg trådte forsigtigt ud af bilen, for at jeg ikke skulle gøre noget dumt, falde fx det ville ikke se så godt ud. Jeg kiggede op og så at der stod en hel masse og kiggede hen imod os. Justin lukkede døren, og gik hen til mig. ”Hvorfor står alle og kigger” hviskede jeg forsigtigt ”Det er ikke alle der kigger ham der, eller nej glem det han kigger” – ”Men hvorfor kigger de” det lød som om jeg var komplet hjernedød ”fordi du er sammen med mig” svarede han og lagde sin arm om min skulder, og vi gik hen mod indgangen. Alle flyttede sig da vi kom gående på gangen. Justin gik hen mod Kevin og de andre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...