Nothing like us

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2013
  • Opdateret: 21 jan. 2014
  • Status: Færdig
Angelina er flytte fra sine trygge rammer i Florida til LA. Hun starter på en hel ny skole, og kender ikke nogen. Men der er denne ene dreng som interessere hende en smule, og som hun ikke kan få ud af sine tanker. Hvad sker der, når hun lærer ham at kende. ender det lykkeligt eller ender Angelina med at blive såret?

19Likes
13Kommentarer
1149Visninger
AA

8. Angelinas synsvinkel

Angelina’s synsvinkel:

 

Kommer og henter dig klokken 07:45 vær klar!

 

Det var noget af en vækning jeg fik mig. Jeg lagde lige og havde den bedste drøm indtil videre og så vågner jeg ved at min mobil biber. Tusind tak Justin. Men egentlig tænkte jeg ikke særlig meget mere over det, for jeg var næsten færdig med at gøre mig klar, og halo jeg behøvede ikke en drøm hvor mit liv var perfekt, jeg havde jo det rigtige liv. Ja hele mit liv var perfekt lige for tiden. Jeg var sammen med Justin, eller ja sammen var vi jo ikke, men jeg følte det på den måde. Jeg vidste egentlig ikke helt hvad det var vi havde sammen, men ja jeg ville heller ikke spørger for ellers ville jeg bare lyde mega desperat, og det var jeg altså ikke en person der var.

Jeg kiggede mig selv en sidste gang i spejlet, kørte min hånd igennem mit krøllede hår, tog min taske over skulderen, og så ellers ned af trapperne. Jeg løb ud i køkkenet, hvor min far sad med sin computer igen, igen, igen. Jeg snuppede et æble, og en flaske vand og gik hen mod døren ”Hey, er der ikke noget du har glemt unge dame” jeg stoppe op, og kiggede tilbage på ham. Han sad med sine hænder over kors. Han rejste sig op og gik hen til mig ”Du skal da give din gamle far et kram inden du går” sådan plejede han aldrig at være. Normalt ville jeg være gået hen til døren og råbt farvel til ham, men nu var det helt anderledes. Jeg gav ham et kram og et lille kys på kinden og gik ud af døren. Jeg stod og spekulerede lidt over hvorfor han pludselig var sådan. Måske var det fordi jeg aldrig var hjemme mere, jeg var jo altid sammen med Justin eller Asley. Før i tiden havde vi sat inde i stuen om fredagen og set en film fra netflix og en skål fyldt med slik. Jeg ville have mine leopardprikkede natbukser på og hjemmeskoene på som passede til som han havde givet mig. Jeg stod helt i mine egne tanker at jeg slet ikke havde bemærket at Justin var kommet før han dyttede af mig. Han vinkede mig hen til bilen. Jeg løb hen til ham, og åbnede døren, og satte mig ind. ”Hey” sagde han og kørte hen på vejen. Han kørte ud på motorvejen. Ja der ar en motorvej næsten lige ved siden af vores hus, men altså ja jeg boede jo så også lige i LA, der var, næsten motorveje over det hele. ”Hvorfor tager denne vej” spurgte jeg. Han kiggede bare på mig som om jeg var totalt blank ”Har du ikke læst det” – ”Hvad” helt ærligt hvorfor kunne han ikke bare sige det i stedet for at få mig til at se dum ud ”okay, vi skal bare møde sent i dag, vidst nok først klokken 10 okay” jeg kiggede ud af vinduet igen. Men hvorfor dog så komme og hente mig så tidligt, det gav da ikke nogen mening, han kunne jo ha sovet længe i dag, og det samme med mig, hvis jeg altså havde vidst det.

”Det var som om vi havde kørt i flere timer. Egentlig havde vi kun kørt i 15 minutter. Vi kom ind til byen, jeg vidste ikke hvorfor han ville til at ind til byen. Han drejede ind på en parkeringsplads, og stoppede bilen. Han åbnede døren og gik ud. Jeg åbnede min dør og gik hen til ham. Han vendte sit hoved hen mod mig, og begyndte så at gå. Jeg småløb op til ham. Han tog min hånd og flettede sine fingre ind i mine. Hvad var han dog ude på. Jeg følte mig virkelig dum lige nu.

Vi gik lidt på gågaden, og det var vi vidst ikke de eneste der havde fået ide om at gøre, eller der var nu Justin’s ide, men i ved hvad jeg mener. ”Justin?” – ”Mhh” det irriterede mig lidt at han kun sagde Mhh, ”Hvad laver vi her?” han vendte igen sit hoved mod mig som om jeg igen ja, altså var totalt dum. ”Jeg tænkte at du var tørstig” sagde han og stoppede op foran en bygning. Jeg kiggede op på skiltet ’STARBUCKS’ var det der stod. Jeg elskede det sted. Justin åbnede døren og ventede på at jeg var gået ind. Der var mange mennesker, altså virkelig mange mennesker, der var propfyldt. Justin gik hen i køen. Jeg orkede seriøst ikke at skulle til at stå at vente. Pludselig var der en der kaldte, ”Hey Bieber” jeg kiggede hen til Justin. Der stod en dreng, på ca. samme højde med Justin, men han havde lyst hår, og grønne øjne. Han havde et forklæde på eller hvad man nu siger, hvor der stod med store bogstaver ’STARBUCKS’ han arbejde vidst her, altså bare et vildt gæt ud i luften. Han stod med to bægere. Han skulle sikkert hen til nogen som havde bestilt. Det fik mig til at tænke på hvor tørstig jeg var. Men ham drengen gav bægerne til Justin, det undrede mig lidt, vi havde jo slet ikke bestilt endnu, vi var kun halvvejs i køen. De stod og snakkede om et eller andet som jeg ikke hørte, men af det som jeg hørte kunne jeg hører ordet penge flere gange.

 

”Hey hvem var ham du snakkede med” spurgte jeg Justin om, og tog en slurk af min kaffe. Han sad og kiggede på mig som om han skulle tænke over hvad han sagde. Nogle gange var han altså virkelig svær at læse. Han kunne være virkelig mystisk. Hans øjne var mørkere end de plejede at være. Han lignede slet ikke sig selv lige nu ”Det var bare en ven” sagde han endelig ”hvad var det i snakkede om?” – ”Når det var ikke noget specielt” jeg vidste at der lagde mere i det end det men, jeg vidste bare ikke hvad ”Men hvad var det?” – ”Ikke noget okay, skal du spørger så meget!” han kiggede hen på mig, som om jeg var hans næste offer. Jeg kiggede væk fra ham. Jeg kunne mærke der trillede en lille tårer ned ad kinden på mig, for han havde aldrig talt sådan til mig ikke siden den første gang jeg så ham, hvor han bad mig om at se mig for hvor jeg gik. Det gjorde mig faktisk lidt sur at han var sådan, når jeg bare bekymrede mig for ham. Resten af turen hen til skolen var der stille. Jeg havde valgt at ignorer ham. Han parkerede på den sædvanlige parkeringsplads. Jeg åbnede døren og smækkede den i igen. Jeg satte kursen hen mod indgangen og tænkte slet ikke på om jeg skulle vente på Justin, lige nu kunne han egentlig rende mig et hvis sted.

 

Hele dagen havde jeg ikke snakket med Justin. Jeg var stødt i ham et par gange mens jeg gik sammen med Asley, godt nok prøvede han at tale med mig men jeg var ligeglad, jeg var virkelig sur på ham.

Skolen havde virkelig virket meget længere i dag, og jeg vidste at det sikkert var fordi jeg ikke snakkede med Justin. han styrede nærmest mine tanker, jeg kunne ikke tænke på andre end ham. Lige nu havde jeg matematik, og jeg sad med min blog helt inde ved mig og prøvede at koncentrerer mig om at lave opgaverne, men hver gang jeg skrev noget blev det til et hjerte eller initialerne JB. Jeg vidste godt inderst inde at jeg ville tilgive ham og snakke med ham igen, mens å ville han vinde, og få magten, og det kunne da ikke passe at det altid var ham der havde magten i det firhold som egentlig ikke var helt rigtigt. Men som i alle godt ved er jeg svag, så selvfølgelig efter matematik, var jeg gået over til ham og tilgivet ham. Jeg ved godt hvad i tænker, jeg er komplet dum, men altså jeg er bare ikke god til at have kontrollen, så det er nok bedst hvis det er ham, eller ja hvad man nu siger, men selvfølgelig lagde det inde i mit hoved at han havde været sådan, og der var stadig et lille stykke der var sur på ham, men man kan heller ikke gå rundt og være sur hele tiden over en lille ting.

”Hey Bieber” hørte jeg der var en der råbte, og gæt hvem det var, det var Kevin. Ja altså jeg er nok ikke den største fan af Kevin, han var bare så opmærksomhedskrævende engang imellem, og det irriterede, ja der er mange ting der irriterer mig, men altså ja, Kevin er en af de personer som bare kan irriterer mig ekstremt meget. ”Hey Kevin” Jeg gik lidt væk fra de to og hen til Asley. Hun stod med sin mobil, vi havde faktisk ens mobiler, en Iphone 5. Ja, ja jeg ved det, sådan en er der mange tusinde personer i verden der har hahaha ja bare grin af mig. ”Hvad laver du?” spurgte jeg hende om og kiggede på hende ”Jeg skriver med Adam” hun viste mig hendes mobil. Den var inde på hendes og Adams samtale. Lige da hun skulle til at skrive med ham igen, kom han løbende bag fra og løftede hende op, og drejede hende rund. Han vendte hende rundt og kyssede hende på kinden. Jeg kiggede mig over skulderen og så at Justin kiggede herover. Han lignede en som stod og spekulerede over et eller andet totalt vigtigt, lige indtil Kevin fangede hans opmærksomhed igen. De stod og snakkede om et eller andet sammen med Lucas og Ryan. De kiggede alle sammen hen mod Adam og vinkede ham hen. Han slap Asley og gik hen til dem, de stod ved Justin’s bil. Jeg vendte mig om mod Asley, og valgte at snakkede lidt med hende. Vi snakkede om at vi snart skulle ud at shoppe lidt, eller skal jeg bare være ærlig og sige meget, for det var jo det, det ville blive til i sidste ende. Vi stod og snakkede om hvilken en dag der var den bedste og vi blev enige om at lørdag nok var den bedste dag, så det blev lørdag.

 

~~~~~~

 

Jeg var lige ved at ligge sidste hånd på min makeup før jeg skulle ud at shoppe sammen med Asley. Jeg havde gjort lidt mere ud af mig selv i dag, jeg ved egentlig ikke hvorfor men det havde jeg bare. Jeg havde taget mine hvide cowboyshorts på sammen med en lilla bluse og sort cardigan uden over, og så var mine convers selvfølgelig også kommet på mine fødder. Jeg tog min lille skuldertaske og proppede min mobil, og min pung deri. Der var noget der dyttede ude foran mit vindue. Jeg gik hen for at kigge og så Asley der vinkede som tegn på at jeg skulle komme ned. Jeg løb ud af døren og ned af trapperne, og ud af døren. Min far var ikke hjemme han var i New York for at besøge sin nye kæreste. Han havde mødt hende inde på nettet for lidt tid siden, og de havde mødtes før da hun var i LA, så nu var det hans tur til at tage til New York. Det irriterede mig at hun boede i New York, for hvad nu hvis de skulle flytte sammen og hvis vi skulle flytte til New York. Jeg flytter ikke en gang til, jeg elsker at bo i LA. Når men altså han var væk i en uge, så jeg havde fået nogle ekstra penge til at købe mad for og hvis jeg manglede noget. Jeg løb ned til Asley’s bil og steg ind i bilen. Hun begyndte at kører og skruede op for musikken. Lige nu spillede Justin Timberlake med sangen Mirrors. Jeg elskede den sang.

 

”Mine fødder gør ondt” vi havde ca. gået i 2 timer inde på gågaden. Mine ben gjorde ondt, mine skuldre var solbrændte fordi jeg havde valgt at tage min cardigan af, og gå med blottede skuldre, og poserne var tunge. Jeg havde alt for mange poser, men jeg elskede at shoppe så det kunne jeg lige klarer ”jeg er sulten, kan vi ikke snart få noget at spise?” brokkede jeg mig. Jeg havde på fornemmelsen at jeg brokkede mig meget ”Stop nu med at brokke dig, du lyder som et lille barn” svarede Asley igen, og puffede til mig efterfulgt af et grin. Hun syntes åbenbart det var sjovt at jeg næsten væltede. Vi gik lidt videre ned af gaden, og lige der, lige foran os MCDONALD’S! jeg tog Asley i hånden og skyndte mig derhen. Jeg åbnede døren og gik ind. Heldigvis var der ikke vildt meget kø, men den var der. Vi stod og tænkte på hvad vi skulle have, og endelig blev det vores tur. ”Hvad skulle det være” spurgte pigen om der stod bag disken. ”En wrap, men kylling og bacon og en mellem Coca cola” – ”ingen pomfritter?” nej tak” hvorfor spurgte de altid om man skulle have pomfritter med, de kunne da vide at man ikke skulle have pomfritter når man ikke bestilte dem ”Det bliver 2 dollars” jeg rakte hende 2 dollars, og tog min bakke. Jeg kiggede rundt efter et ledigt bord. Der var kun et tilbage, og det skulle jeg bare have, jeg skulle bare side ned. Jeg skyndte mig hen til bordet, så der ikke var andre der tog det. Jeg så at igennem mængden af folk, så kom Asley gående med sin bakke. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...