╰☆╮Skomagersønnen og kineseren╰☆╮

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2013
  • Opdateret: 4 okt. 2013
  • Status: Færdig
Skoleopgave om eventyr.
Karakter: et flot 10-tal

0Likes
0Kommentarer
311Visninger
AA

1. ╰☆╮Skomagersønnen og kineseren╰☆╮

Der var engang en fattig skomager, der havde en søn. Skomagersønnen var en tapper, flot ung mand der aldrig sagde nej til en god udfordring. En dag hjalp han sin far i skomageriet, da en random kineser kom ind ad døren til butikken og spurgte efter skomagersønnen. Faderen viste kineseren det hjørne, hvor hans søn var dybt fortabt i sit arbejde og gik derpå selv i gang med at arbejde igen. Sønnen spurgte lidt forvirret ”Hvor kender du mig fra?” Hvorefter kineseren bare svarede, at det var der ikke tid til at forklare nu. ”Du er nødt til at tage med mig ud på en farlig færd, hvilken jeg ikke selv kan klare”, sagde kineseren, men skomagersønnen havde endnu et spørgsmål klar: ”Hvad går dette ud på om jeg må spørge?” Kineseren rystede derpå på hovedet og svarede, at det var ikke sikkert at tale om sådanne ting i dette etablissement da der var et par kunder i butikken.

Den randomme kineser og skomagersønnen gik derpå ud, hvor der ikke var andre, så kineseren kunne fortælle, hvad det hele gik ud på: ”På den store borg i udkanten af byen bor der en drage og en heks, der har forvandlet mig til en kineser”, sagde han. ”Hvorfor opsøger du mig af den grund? Kan du ikke lide at være kineser eller hvad?” Spurgte sønnen om. ”Det er ikke det, der er problemet. De har også fanget min datter i det øverste tårn, hvor jeg ikke kan komme ind, fordi jeg ikke er tapper nok, men det har jeg hørt her omkring i byen, at du er!” Fortalte kineseren. ”Okay så jeg skal tage til slottet, i udkanten af byen, og hente din datter for dig?” Spurgte skomagersønnen lettere forvirret. Kineseren forklarede hurtigt, at det ikke helt var tilfældet, men at han skulle være hans ledsager derhen og hjælpe ham med udfordringerne, specielt den sidste da han jo ikke selv kunne klare den. Skomagersønnen lovede hurtigt at gøre ham følge, da han jo aldrig sagde nej til en god udfordring.

Skomagersønnen og den randomme kineser tog dermed af sted mod udkanten af byen for at finde slottet. De gik i tavshed, og skomagersønnen kunne fornemme, at der var noget kineseren ikke fortalte ham, men han spurgte ikke ind til det, da han fornemmede, at kineseren ikke ville fortælle ham det. Og han var jo også en random kineser, så det var ikke så mærkeligt! De gik længe i tavshed, og til sidst kom de til det store, dunkle slot med voldgrav omkring sig.

Pludselig stod der en kone med hat, slidt tøj, vorter og hærget hud foran dem. ”I skal gøre 3 ting for mig! Først skal i klatre op i frugttræet bag mig og bringe et æble her tilbage. Så skal i ramme min vorte med æblet. Til sidst skal i slå mig ihjel! Hvis I gør dette, må i komme forbi og passere til dragen!” Skomagersønnen undrede sig over hvordan denne drage så ud, og hvad der var specielt ved lige præcis den her. Dette fik han dog svar på, da han selv og kineseren trådte et par skridt tilbage for at tale taktik. ”Dragen er en trehovedet drage, hvor hvert hoved har en fobi. I dette tilfælde har det ene hoved Aurofobi, det er fobien for guld det andet hoved har Cherofobi, det er fobien for sjov og det tredje har, ironisk nok, Sinofobi som er fobien for kinesere,” fortalte kineseren skomagersønnen. ”Nå, vi skal også have fundet ud af, hvad vi gør med heksen her. Har du et forslag?” Fortsatte kineseren, hvorefter sønnen tænkte lidt. Han var dog kløgtig nok til at indse at alt det der med æblet ikke ville hjælpe noget, så han foreslog kineseren bare at gå direkte til at dræbe heksen, hvilket han også var enig i var klogt.

Kineseren og skomagersønnen gik sammen hen mod heksen og lod som om, at de ville fortsætte hen mod frugttræet. Idet de passerede heksen, tog kineseren en lille flaske med vand op af sin lomme og kastede al dens indhold udover heksen. Heksen begyndte at skrige og smelte og gik til sidst helt op i røg. Røget steg til vejrs og som på signal, kom dragen. Dragen var stor, sort og hæsligt udseende. Som skomagersønnen og kineseren godt vidste, havde den tre hoveder hver deres fobi, og dette havde de tænkt sig at bruge mod dem.

Denne udfordring viste sig at være lidt mere vanskelig, men da de bare tænkte sig om var der jo en meget enkel løsning på dette. Skomageren havde nemlig ét enkelt arvestykke, som var en guldring, og denne blev det ene dragehoved meget bange for. Det andet dragehoved blev yderst bange for kineseren, fordi det jo havde en fobi overfor ham, så de to prøvede på at flygte hver sin vej, hvilket så så komisk ud, at kineseren og skomagersønnen begyndte at grine. Dette kunne det tredje hoved slet heller ikke have så dragen flygtede fra dem, og faldt ned i voldgraven omkring slottet. Dragen blev aldrig set mere.

Nu var det så blevet skomagersønnens tur til at klare næste del helt selv, da kineseren ikke kunne tage med på grund af sin frygt. De gik op imod tårnet og kom til den store port, som kun ville åbne for skomagersønnen, fordi han var tapper nok, til ikke at frygte hvad der end måtte komme. Han gik op af trapperne, til han nåede et par gakøgler, der spærrede for trappen. Skomagersønnen spurgte, hvorfor de dog sad der, og de svarede: ”for at skelne de tapre fra de svage. Er du mon tapper nok til at nærme dig os?” Skomagersønnen var ikke et øjeblik i tvivl, om hvorvidt han ville kunne komme igennem og gik derfor selvsikkert op mod dem. Da han stod lige ud for dem, svarede han: ”Ja, jeg er modig nok til at komme igennem her, så flyt jer!” gakøglerne flyttede sig straks, og lod ham passere.

Skomagersønnen fortsatte op af trapperne og kom da til en stor dør. Ved siden af døren stod der endnu en gakøgle. ”Du kan kun komme igennem døren, hvis du har rene hensigter med hvad der end er derinde! Har du ikke dette henter vi kineseren, og i bliver smidt ud af vinduet!” Sagde gakøglen. Skomagersønnen svarede: ”Jeg har udelukkende gode hensigter, med hvem der er derinde. Jeg vil bringer hende til hendes far, som savner hende mere end du aner!” Igen veg gakøglen tilbage, og lod ham tage fat i håndtaget og gå ind. Inde i rummet stod der en meget smuk kvinde. Skomagersønnen tænkte at det på ingen måde kunne være kineserens datter, da hende her da ikke havde noget kinesisk i sig. ”Er du kineserens datter?” Spurgte han om. ”Ja, men han er ikke kineser. Han er konge! Han blev fortryllet af heksen, da hun tog mig. Hvis han afslørede det overfor andre ville jeg dø”, svarede hun, hvilket hurtigt fik skomagersønnen til at forstå hvorfor han ikke sagde noget. Pludselig kom kineseren ind af døren, men han var ikke kineser mere, han var konge. Kongen takkede skomagersønnen og tilbød ham prisessen og det halve kongerige, hvilket han med glæde tog imod. Og de levede lykkeligt til deres dages ende.

 

 

╰☆╮The End ╰☆╮

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...