You dont know..

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2013
  • Opdateret: 4 okt. 2013
  • Status: Igang
Forældreskænderier.. Dette er det hovedsagelige emne ved denne movella. Jeg er træt af mine forældres skænderier, der foregår lige for snuden af mig og mine brødre. Jeg ved ikke om du kan relatere til det, men jeg har brug for at komme ud med det.
Grunden til titlen You dont know, er fordi at de ikke ved hvor meget det egentlig skader os.

4Likes
4Kommentarer
452Visninger

1. Oneshot.

Du skal ikke blande dig, siger de.

Det er ikke jeres kamp, siger de.

Bare rolig, siger de, tingene skal nok ordne sig.

Hvordan kan det så være, at det i sidste ende, er os der skal tage valget. Valget mellem en mor og en far? Vi står, og kan intet gøre. Det er som sagt 'deres' kamp. De vil have os til at vælge side, have os til at vælge mellem de personer vi elsker højest. Hvordan kan de få sig selv til sådan noget? Hvordan kan de få mindre årig til at hører på deres evige skænderier, og de ord de siger. Hvorefter de klager over, at deres barn ikke snakker pænt. Du står passivt i et hjørne, og ser hvordan din mor krybber under et bord, for at undvige flyvende genstande. Alligevel siger du, at tingene bliver gode igen. Hvordan kan du sige til en mindreårig, der tror på alt, at tingene bliver gode igen. Jeg vil bare vide, hvordan? HVORDAN! Har du overvejet at se tingene fra et andet perspektiv, i stedet for at være så snæversynet. Der får du muligheden, for at se hvor meget det skader os. Jeres børn.  Dem i har brugt så lang tid på, hvor efter i bare smider det hele væk.  Dine sønner der kæmper for fodbolden fordi at de ikklare sig godt i skolen, din datter der har en angst for at tage i skole, eller for den sags skyld storebroren, der har levet med dig i 15 år. Han har fulgt hver bevægelse, hver diskussion og hvert slag. Han er stærk, ja. Hvorfor tror du? Han har set virkeligheden i øjnene, og set hvordan tingene kan være, og hvor hårde ord kan være. Som han selv vil kalde sig, så er han hård som en sten. Du ser ham aldrig græde, hvorfor? For hver tårer, kommer der et slag fra dig. Man skal jo ikke vise sin svage side, som du så fint siger. Han har set hvor ond verdenen kan være, takket været dig, 'far'. Jeg skammer mig næsten over at kalde dig det, efter alt det du har budt familien. Jeg skammer mig mest over, at vide at du aldrig forbedre dig. Du ved udmærket godt hvad der vil ske, du ved udmærket godt hvilken side vi vil tage. Jeg har altid kigget på dig med respekt, og altid hørt efter hvad du har sagt. Men gæt hvad der sker, hvis man får et godt forhold til modparten. Tænk nu hvis modparten fortalte alle de grunde til, hvorfor i egentlig skændes. Tror du ikke at det ændre mit syn på sagen, eller for den sags skyld alles syn? For hver kvinde du har været sammen med, imens min mor stod med 4 unger, der ikke er i stand til at klare sig selv. Tror du ikke at man mister respekten, så hurtigt, som dug forsvinder fra solen. Den måde du også kigger på mig, med afsky i dine øjne, får mig til at føle nyttesløs. Du kan kun lide mig, når du har brug for noget. Du kan prøve at banke noget respekt ind i mig, men vi ved alle at det ikke sker. Jeg kan ikke have respekt for sådan en mand, der vil forlade sin familie, der ikke kan klare sig uden ham. Eller respekt for en, der slår som den eneste løsning. Du vil jo ikke engang rette op på det, så du kan ikke regne med at jeg retter op på mig selv. Jeg har måtte blive voksen så hurtig, da mor ikke kunne klare sig uden hjælp. Hun fik jo ingen støtte, eller opbakning af dig. Jeg har måtte tage mig af mine to små brødre, og nu skal jeg sidde og trøste dem, for hver gang du har blandet dem ind i et skænderi. Hvad fanden bilder du dig ind? Din søn sidder med selvmordstanker, men du gider ikke slå øjnene op. Jeg bilder ham ind at tingene går fint, jeg siger de ting du burde have sagt. Javist om mor ikke kunne tage sig af ham, men hun har dig at tage sig af. De ord du kalder hende, den måde du behandler hende, er til grin. Du har lukket hende inde, afsonet hende. Hun mister veninder, for du giver ikke tilladelse til at hun kan se dem. Hun sidder hver dag ved mig, med en bøn om at forlade dig. Forlade os, hele verdenen. Alt den sorg du har bragt til familien, gik ud over det stærkeste medlem, nemlig mor. Jeg kunne ikke have større respekt for hende. Det at hun har fundet sig i dig i 17 år, og bliver ved, for vores skyld. Min mindste lillebror ved ikke hvad der foregår, og i kan ikke holde det skjult så meget længere. Da slet ikke, hvis du håber at mor dør, og du siger din bøn højt. Højt foran os alle sammen! Jeg har intet til overs for dig, det du gør imod min familie er for meget.

But that's the problem.. You just dont know..

You only know half of the things.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...