Pregnant With An Idiot l One Direction

Alinea Lucie Williams, en hel normal engelsk pige fra London, som begår den største fejltagelse i sit liv - at møde den verdenskendte sanger Harry Styles. En aften med alt for meget alkohol, resulterer i en nat i selskab med denne dreng. Men han er ikke lige sådan at glemme, for der er sat dybe spor i Alineas krop efter ham. Men hvad gør man når man nogle uger efter kontakter en verdenskendt, og skal fortælle ham, at han skal være far? Alinea for i hvert fald nogle problemer med denne dreng, som viser sig at være langt mindre charmerende i ædru tilstand. Men trods de mange hårde ord, bliver det besluttet at de skal prøve sammen, og det er alle ikke lige begejstrede for.

Dyk ned i en verden hvor alt ikke er lutter idyl, og hvor følelsen af at være ude på dybt vand, konstant er i én.

56Likes
11Kommentarer
2827Visninger
AA

6. Kapitel 4

Alineas synsvinkel:

"Er det her virkelig din lejlighed?" Harrys skarpe stemme rev igen i mig, og jeg sukkede højlydt - men det trængte jeg altså til. Han havde gået og stillet irriterende spørgsmål hele vejen hjem til mig, for han nægtede at jeg måtte gå hjem -alene. Helt utroligt, det var endda ham der ikke ville snakke med mig til at starte med. 

"Ja. Men hvis du ikke kan lide den, er du velkommen til at smutte." Jeg nikkede i retning af døren. Dog rystede han bare på hovedet, så hans mange krøller fløj rundt i hovedet på ham. Langsomt fik jeg mine sko af, og fortsatte ud af entreen. Entreen bestod forresten bare af en lille gang, en dør til mit badeværelse, et tæppe og alt for mange knager og hylder. Min lejlighed var bare generelt temmelig lille, men da det var det jeg lige havde råd til, blev det ligesom den. Alligevel elskede jeg mit 'hus' meget, da det var mit sted. Det var en blanding af alle mine ting, så det er ligesom næsten blevet min sjæl nu. Okay overdrevet, men forstå meningen. Lejligheden betød i hvert fald meget for mig.

Harry havde også fået sit overtøj af, og var fulgt efter mig ind i min stue. Som så også var en spisestue, men som oftest spiste jeg ved sofaen, jeg havde jo ikke specielt meget plads. Et højt bump lød bag mig, og af ren refleks vendte jeg mig om i en fart.

"Hvad fanden er det?" Harry hentydede til det som han næsten havde snublet over - min badminton ketsjer. Hurtigt var jeg ovre ved ham, og tog min badminton ketsjer op fra gulvet. Den var heldigvis hverken knækket og strengene så fine nok ud, heldigvis.

"Hvad tror du selv det er?" Min stemme var skarp, men min ketsjer betød virkelig meget for mig. Jeg havde haft den siden jeg var ni år, dog med nogle små ændringer. Altså strengene skulle opstrammes og grebene udskiftes. Men det var også det, den havde været med til alle turneringer, alle store begivenheder, endda mit første kys!

"Det ved jeg ikke, sikkert noget af dit lort." Min mund åbnede sig gradvist mere og mere, det sagde han bare virkelig ikke. Det var min ketjer, min Loreen! Og ja, jeg havde givet den et navn, men det var der intet mærkeligt  i.

"Loreen er slet ikke noget lort! Hun er fantastisk!" Harry hævede brynet så højt, at det næsten lignede, at det sad i hans pande.

"Loreen?" Hans stemme var nedladende. Som om han aldrig havde givet ting navne. Pft. Jeg nikkede dog kraftigt til hans spørgsmål, han kunne vel regne ud hvem/hvad det var. "Spiller du badminton?" Flot. Han vidste at det var en badminton ketsjer. 

"Ja." 

"Er du god til det?"

"Ja."

"Spiller du det meget?"

"Ja."

"Fortæl mere."

"Nej."

Harry sukkede højt, og et lille smil kom frem på mine læber - første gang når jeg snakkede med Harry! Og Loreen var med igen!

"Alinea. Please. Jeg vil gerne vide mere om det." Jeg hævede let mit øjenbryn, for han virkede specielt ikke som en, der interesserede sig for folk. 

"Okay. Jeg går til badminton fire til fem gange om ugen, spiller holdkampe og turneringer på højt plan. Nok?" Han nikkede langsomt. Det virkede som om han havde fanget det, også selvom han sikkert ikke anede hvad en holdkamp var. Men det var noget hvor man havde et hold på fire, og så spillede mod andre klubber. Rigtig hyggeligt. 

"Jeg har faktisk spillet lidt." Harry så helt drømmende ud i et øjeblik, inden han rystede kort på hovedet og fik det samme halv hårde blik i øjnene. Prøv at tænk på at ramme Harry Styles i hovedet med en smash? Det ville virkelig se sjovt ud. Men tænk at han havde spillet det, det var faktisk ret skræmmende at vi havde noget til fælles.

"Fedt nok." Jeg stillede ketsjeren på plads igen, og gik over til sofaen, hvor jeg lod mig falde ned i den. Lad os bare sige at al min energi var opbrugt, og jeg havde mest af alt lyst til gå i seng. 

Lidt efter gled Harry ned i sofaen, ved siden af mig. Det var jo ikke ligefrem fordi jeg havde mange sofaer. Men alligevel irriterede det mig at han ikke bare kunne sætte sig et andet sted -som på gulvet. Jeg har endda et tæppe på! Han burde være glad for jeg gav ham lov til at komme med. Som jeg godt nok ikke gjorde, men alligevel. Okay forvirrende tanker, i know, men som sagt er jeg virkelig træt. 

"Kunne du tænde for fjernsynet?" Jeg drejede hovedet, og så en irriterende gnom. Mh. Ja. Jeg ved det. Alle syntes ikke at Mr. Styles er lille, men når man ikke er over 1.80 er man altså lille, af en mand at være. Jeg er måske lille, men alligevel. Han er bare for lille. Måske ikke for mig, men alligevel ... Okay stopper med tankerne, det bliver for forvirrende - selv for mig. 

"Nej. Hent selv fjernbetjeningen, og tænd det." Harry sukkede højlydt, og rejste sig op for at finde den fjernbetjening, som jeg ikke havde. Og ja, jeg har ikke en fjernbetjening. Den blev væk. Så nu måtte man rejse sig op for at skifte kanal. Ret trist nogen gange, især når man var sammen med en idiotisk gnom. 

"Hvor fanden er den?" Harry bandede og løftede forskellige ting, både fra mit lille sofabord, men også på reoler. Et lille smil trak i mine mundvige, og da Harry "uheldigvis" lige kiggede på det tidspunkt, var han hurtig til at åbne munden igen. "Hvad griner du af?" Jeg trak på skuldrene, og lænte mig tilbage i sofaen. Det var faktisk ret godt fjernsyn det her, måske burde jeg optage det? I ved, bare sådan ... For sjov. 

***

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...