Pregnant With An Idiot l One Direction

Alinea Lucie Williams, en hel normal engelsk pige fra London, som begår den største fejltagelse i sit liv - at møde den verdenskendte sanger Harry Styles. En aften med alt for meget alkohol, resulterer i en nat i selskab med denne dreng. Men han er ikke lige sådan at glemme, for der er sat dybe spor i Alineas krop efter ham. Men hvad gør man når man nogle uger efter kontakter en verdenskendt, og skal fortælle ham, at han skal være far? Alinea for i hvert fald nogle problemer med denne dreng, som viser sig at være langt mindre charmerende i ædru tilstand. Men trods de mange hårde ord, bliver det besluttet at de skal prøve sammen, og det er alle ikke lige begejstrede for.

Dyk ned i en verden hvor alt ikke er lutter idyl, og hvor følelsen af at være ude på dybt vand, konstant er i én.

56Likes
11Kommentarer
2870Visninger
AA

4. Kapitel 2

 

Harrys synsvinkel: 

Jeg stod bare og stirrede tvært på hende, mens mine tanker, praktisk talt, fløj rundt i hovedet på mig. Hendes oprevede øjne beviste næsten at det hun sagde var sandt, men jeg nægtede. Hun kunne sagtens bare være en lige gyldig fan, som prøvede at fange min opmærksomhed igen. Det havde jeg i forvejen prøvet så forfærdeligt mange gange - alt for mange gange næsten. Ærlig talt var jeg ved at være lidt træt af det her, men på grund af hendes reaktion kunne jeg ikke lade være med at tvivle. Tænk hvis det var rigtigt? Tænk hvis jeg skulle leve med en lille unge fra nu af? Jeg kunne selvfølgelig nægte alt, men det ville sikkert alligevel komme ud - det ville komme ud, uanset hvad. Jeg sukkede dybt og oprevet, hvilket fik hende til at løfte det ene øjenbryn svagt, så hendes blå øjne stirrede ind i mine. 

"Så tro dog forhelvede på mig Harry, det er alt hvad jeg ønsker!" Hun sagde det lavere - måske mere bedende denne gang, som et sidste ønske inden døden. Okay voldsomt, men med den samme stemme. Det sidste håb. Jeg rystede dog blot på hovedet, det kunne jo ikke være mig. Hun kunne sagtens have været sammen med en anden dreng. "For saten og ind i helvede med dig." Hun mumlede det sidste, og regnede nok med at jeg ikke hørte det - men det gjorde jeg. Dog viste jeg det ikke. Da jeg ikke svarede lænte hun sig op ad et køkkenskab, og lukkede øjnene hårdt sammen, hvilket virkelig gav mig de forkerte billeder i hovedet. Men hey, jeg var en dreng der trods alt stadig var i puberteten, don't judge me! 

"Alinea, Harry. Jeg har lige talt med manargamentet og ..."  Louis var trådt ind i køkkenet, og skævede lidt til os på skift. Jeg rullede kort med øjnene, som tegn på at han skulle fortsætte. Den værste skade var vel "allerede" sket, hvis det altså var sandt. Hvilket det sikkert ikke var, hun var nok bare en simpel løgner. 

"Ja?" Jeg vendte mig straks om, og så overrasket over på Alinea, som var den som havde udtalt det normale ord, som fik mig til at hæve brynet. Det virkede ikke som om hun var et utålmodigt menneske, så det ord overraskede mig virkelig. Godt nok havde jeg ikke kendt hende længe, men alle mennesker udstrålede jo  noget, og dét passede bare ikke på hende. 

"Først skulle vi finde ud af om du havde ... været i seng med andre drenge, indenfor tre måneder?" Louis lød næsten lidt genert over at sige det, da det virkede som om han overskred hendes grænse - hvilket nok var hvordan Alinea havde det. Hendes øjne blev i hvert fald store, og hun kiggede lidt mærkeligt på Louis inden hun svarede.

"Nej." Hun svarede kort og kontant, og kiggede derefter på Louis, som bare nikkede langsomt på hovedet.

"Det tænkte jeg nok." Tankerne kværnede nu rundt i hovedet på mig, da han så temmelig nervøs og utilpas ud, hvilket både mig og Alinea nok også gjorde. Jeg havde det i hvert fald sådan. Faktisk var jeg bange. Ja bange. Bange for at det hun sagde var sandt, hvilket nok også var grunden til at jeg reagerede som jeg gjorde. "Faktisk sagde de at hvis det kom ud, at Harry havde været i seng med en pige, udenfor et forhold og dermed havde gjort hende gravid, ville det blive en voldsom skandale ..." Han stoppede midt i sætningen for at synke en klump. " Derfor skulle I spille kærester for hele verdenen, og lade som om I havde kendt hinanden længe, og at I bare havde skjult det." Mine øjne blev med det samme så store som tekopper, og jeg gloede længe på Louis uden at sige noget. Jeg skulle lige til at åbne munden, da min telefon ringede. Kort kiggede jeg på displayet, men da der stod Lisa tænkte jeg at jeg nok måtte tage den. Hende og Richard var ligesom de "vigtige" i manargamentet.

"Undskyld, men Lisa ringer." Louis nikkede bare, mens Alinea stod og bed sig i sin læbe. Hun havde sikkert en masse at tænke over. Dog trykkede jeg bare på den lille 'accepter' knap, og gik ud af køkkenet. Med vilje lod jeg være med at få øjenkontakt med de andre drenge, og fortsatte i stedet ind på mit soveværelse. 

"Det er Harry, hvad vil du Lisa?"

"Åh, hej Harry. Ja det var det med dig og hende pigen. Ved du godt hvad du har gjort? Det regner jeg ikke med. Men i hvert fald så burde du have tænkt dig bedre om."

"Mhm."

"Men altså. Dig og pigen har et alvorligt problem, men nok mest dig. Louis har allerede sat

mig ind i situationen.

"Det tænkte jeg nok."

"Ja, det gjorde du vel. Men i hvert fald kan dig og pigen ikke komme ind på kontoret i morgen formiddag? Gerne klokken ti, ja klokken ti ville være perfekt. Men indtil da så hyg dig med hende. Lær hende at kende,det vil du får brug for i de næste ni måneder. Nå men Harry jeg skal smutte, der er lige noget vigtigt der kalder. Hej, hej." 

 

Den velkendte bippende lyd lød, og jeg vidste hun havde lagt på. Det var så typisk Lisa. Hun ringede altid til en, bare for at snakke i et halvt minut og så var der altid noget "vigtigere" der kaldte. Og så afsluttede hun altid hendes egne sætninger, men alligevel var der et eller andet moderligt over hende. Man kunne altid sige alt til hende, og hun ville forstå det. Derfor blev jeg altid lidt genert og følte mig som en lille dreng, når jeg snakkede med hende. Hun kendte til næsten alle mine problemer og svagheder - ligesom min mor. 

Langsomt fik jeg bevæget mig hen til døren, og begyndte at gå ud i mod køkkenet igen.

***

Andet kapitel i denne omgang, hvad syntes I? Troede I at Harry rent faktisk var bekymret, eller tænkte I bare at han var ligeglad? 

Husk at like!

// Love. <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...