Pregnant With An Idiot l One Direction

Alinea Lucie Williams, en hel normal engelsk pige fra London, som begår den største fejltagelse i sit liv - at møde den verdenskendte sanger Harry Styles. En aften med alt for meget alkohol, resulterer i en nat i selskab med denne dreng. Men han er ikke lige sådan at glemme, for der er sat dybe spor i Alineas krop efter ham. Men hvad gør man når man nogle uger efter kontakter en verdenskendt, og skal fortælle ham, at han skal være far? Alinea for i hvert fald nogle problemer med denne dreng, som viser sig at være langt mindre charmerende i ædru tilstand. Men trods de mange hårde ord, bliver det besluttet at de skal prøve sammen, og det er alle ikke lige begejstrede for.

Dyk ned i en verden hvor alt ikke er lutter idyl, og hvor følelsen af at være ude på dybt vand, konstant er i én.

56Likes
11Kommentarer
3180Visninger
AA

3. Kapitel 1

Alineas synsvinkel: 

Okay, her stod jeg så. Foran Harrys dør, for anden gang på en måned, efter en uges kvalme, ømme bryster og en graviditets test. Og selvfølgelig med et lille spirende barn i maven, på grund af én dreng, som glemte beskyttelse. Det er jo altid drengens job, ikke? Og jeg plejer at være god til at registrere hvornår jeg skulle tage en fortydelses pille, men jeg kunne intet huske. Alt var sløret, bortset fra at jeg stadig husker stedet. Jeg husker alt indtil han klipsede min BH op. Alt. Men det vigtigste måtte være misset. 

Mine hænder rystede, og jeg trak langsomt vejret ud og ind, for at berolige mig selv. Efter lidt tid trådte jeg frem, og trykkede på knappen ud for Harrys navn. Jeg tog endnu en dyb indånding, inden jeg hørte en velkendt stemme, dog mindre snøvlende og charmerende.

"Hvem er det?" Jeg lukkede langsomt øjnene i, og overvejede straks at snurre rundt og gå igen. Men på den anden side, krævede han at vide hvor meget han havde ødelagt min fremtid. Hvad skulle jeg dog med et barn lige nu? Jeg var forhelvede kun atten år - lige blevet myndig. Jeg burde bare feste og læse, som jeg havde gjort indtil for en uge siden. Eller jeg læste stadig, men festede ikke.

"Alinea. Du ved hende som ... Du havde et ..." Jeg stoppede, det var simpel hen for pinligt at sige, det syntes jeg - og jeg havde gjort det. Det føltes bare så billigt at sige. 

"Ja jeg ved det, hvorfor er du her?" Han lød lidt irriteret og spydig. Jeg bed lidt i min underlæbe, da han i hvert fald ikke virkede særlig imødekommende. Jeg havde mest lyst til at gå igen, for anden gang. Men jeg blev stående, helt lammet. Jeg plejede ikke at reagere sådan her. Overhoved. Jeg var aldrig genert, aldrig! 

"Fordi jeg har noget at fortælle dig, så hvis du evt. ville lukke mig ind?" Et højt suk lød i den anden ende, men til sidst lød den velkendte brumme lyd, og jeg kunne gå op. Jeg anede egentlig ikke hvilken etage, så jeg endte med at tage trapperne, og kigge på hver dør. Temmelig hårdt når der var fem etager, men sådan måtte det vel være. Mens jeg gik op, hobede alt min nervøsitet sig op til én stor bobbel, eller nærmere en bylde, som man på et tidspunkt skulle prække hul på, og alt det klamme væske røg ud. Og sådan ville Harry sikkert reagere, eller også ville han være stille? Måske ville han bare bede mig skride, og tro det var løgn? Hvad fanden skulle jeg dog gøre?

Jeg var nu nået op på fjerde etage, og endelig var der bid. På en hvid dør, som lignede alle de andres, her stod der bare 'Harry S.' Mit hjerte bankede hundrede kilometer i timen, da jeg endte med at banke på. Egentlig undrede det mig, at der var så meget larm inde bag den anden side, han var vel alene? Det måtte jeg håbe på, for det ville være så akavet hvis der var andre der. 

Døren åbnede, men jeg kiggede bare ned i gulvet. Både genert, men også en anelse bange.

"Hvad er der?" Han lød kold, og det virkede som om han bare ville have det her møde overstået. Men jeg vidste det langt fra ville blive det sidste, altså medmindre han nægtede at han var faderen, det var jo også en mulighed! Alt var en mulighed! "Hallo?" Han lød irriteret, og jeg rystede hurtigt på hovedet.

"Noget vigtigt, men er det okay hvis jeg må komme ind?" Min stemme var lille og svag, det var cirka også sådan jeg havde det. Lille, bange og nervøs. Efter et højt suk, nikkede han og lavede et tegn til at jeg kunne komme ind. Ligeså snart jeg nåede ind af døren tog jeg mine sko af, og kiggede på strømpefødder op på Harry, og sendte ham det lille svage smil, som skulle have været en forsinket hilsen. Men det blev ikke gengivet - overhoved! Han rullede bare på øjnene, og begyndte at gå imod det der måtte være stuen.

"Hvem er det Haz?" En drenge stemme lød indefra stuen, og jeg løftede svagt øjenbrynet. Godt nok var jeg nervøs, men jeg kunne stadig reagere!

"Hende pigen jeg fortalte jer om." Han sagde det ret irriteret, og straks lød der en blanding af pift og suk - sikkert en del blandede meninger, og det ville der sikker også være efter jeg havde taget hul på bylden. 

Vi var nu nået stuen, og jeg mødte fire ret så kendte ansigter, hvor nogle af dem sad med et frækt blik i øjet, en anden tjekkede mig ud og den sidste så lidt overrasket ud. Som sagt, blandede meninger. Jeg lavede et akavet vink med hånden, da det var det eneste jeg overskuede lige nu, det var faktisk en temmelig stor hilsen for mig - især i den her periode, så jeg var næsten stolt af mig selv. Ingen af drengene gengældte min hilsen, men ham der hed Niall sendte mig et smil. Det var i det mindste noget.

"Nå hvad var det så du ville sige?" Han kiggede på mig med et løftet øjenbryn, som sagde alt om hvordan han havde det. - Jeg kunne i hvert fald bedre lide den fulde Harry. Ham her spurgte ikke engang om jeg ville have noget at drikke! Okay, jeg ville nok have afslået, men det var altså almindelig høflighed. Mit blik vandrede mellem de fire personer, og straks følte jeg mig endnu mere malplaceret end før.

"Kan vi ikke tage den alene?" Han sukkede endnu enggang højt, og vrissede noget til de andre drenge, og det endte med at han begyndte at gå - igen uden jeg vidste hvor hen. Jeg fulgte bare efter, jeg kunne ligesom ikke gøre andet.

Vi endte i køkkenet, og han startede med at læne sig op af køleskabet, mens jeg bare blev stående. 

"Nå?" Jeg tog endnu en dyb indånding, inden jeg tog mig sammen til at sige noget. Det måtte jo bare overstås.

"Jo, du kan godt huske den aften ikke?" Et bekræftende nik fra hans side, fik mig til at fortsætte. "Åbenbart brugte du ikke noget beskyttelse og nu.. Nu er jeg.." Jeg stoppede kort, og prøvede først at aflæse hans reaktion. Men der var intet andet end en rynken pande, som signalerede at jeg skulle fortsætte. "Nu er jeg gravid. Med dit barn." Det sidste fik jeg lige med, inden han lukkede øjnene hårdt i, og pressede læberne i, så de blev til en lang streg. Der kom reaktionen, og lige om lidt ville ordene komme.

"Du lyver." Han hvæsede det nærmest ud, og jeg blev næsten helt chokeret af hans svar. Hvorfor skulle jeg dog lyve om det? Det var da for fanden et seriøst emne! 

"Og hvorfor skulle jeg så gøre det?" Min stemme var blevet hård, og min nervøsitet var lige pludselig forsvundet. Jeg havde bare en trang til at fortælle ham, at det her var seriøst og at det ligeså meget var hans barn. Utroligt at jeg endelig bare lige pludselig skiftede humør. Men var det ikke også en af tegnene? Selvom jeg dog måtte indrømme at det nok ville være sådan uanset hvad.

"For at få opmærksomhed. Jeg er sgu da ikke dum!" Igen hvæsede han det ud, og nu kom trangen til at give ham en ordentlig lussing. Men selvfølgelig holdte jeg det i mig. Jeg kunne jo ikke bare gå over og smække ham en, bare fordi det var fristende.

"Så havde jeg da for fanden ikke gået over for at sige det til dig!" Denne gang var det mig der hvæsede, eller nærmere råbte-hvæsede det, hvis man overhoved kan det? I hvert fald var det det som jeg gjorde. 

"Jeg tror stadig ikke på dig, du er sikkert bare en sindssyg fan, som vil have mig til at elske dig." Okay nu kom trangen, ikke bare det fristende, men trangen til at give ham en syngende lussing var der virkelig. Hvorfor kunne han ikke bare fatte at han skulle være fucking far? 

"Fat forhelvede bare at du skal være fucking far om ni måneder! På grund af at du ikke brugte beskyttelse!" Jeg råbte så højt at der begyndte at komme trin herud, men det reagerede hverken mig eller Harry på.

"Så det er min skyld?" Endelig. Det var da forfanden hans skyld, han skulle have brugt beskyttelse! Det kan jeg ligesom ikke! 

"Hey, hey, hey. Hvad sker der her?" Louis - som jeg selvfølgelig vidste hvem var - var kommet ud i køkkenet, og jeg var heldigvis hurtigere end Harry til at svare ham.

"Din ven her, har gjort mig fucking gravid - og han tror ikke på det." Jeg lød kold og afvisende, præcis som Harry havde gjort for bare ti minutter siden. Louis' øjne blev med det samme så store som tekopper. 

"Er det rigtigt Harry?" Han rullede bare på øjnene som svar, hvilket fik Louis til at sukke højt. Og han kiggede både irriteret og skuffet på Harry. "Det er jeg altså rigtig ked af, nogle gange tænker han sig bare ikke rigtig om. Men du for vel abort, ikke?"Jeg rødmede svagt, for det havde jeg ikke lige forestillet mig. Helt personligt kunne jeg aldrig finde på at dræbe et barn - og da slet ikke mit eget!

"Beklager, men det kunne jeg aldrig finde på." Han sukkede kort, hvilket faktisk ikke gjorde mig noget, da jeg forstod hans situation - trods jeg aldrig havde stået i den.

"Hvordan fanden og i helvede kunne du dog gøre hende gravid Harry?" Han trak opgivende på skuldrene, og han virkede helt lille i forhold til Louis - trods han var højere end ham. Temmelig sjovt endelig. "Nå, men det er jeg altså ked af, øh?" Han ledte tydeligvis efter mit navn, så jeg åbnede hurtigt munden.

"Alinea. Jeg hedder Alinea." Han nikkede kort, og gentog det han sagde kort før, dog med mit navn denne gang. "Det er jeg virkelig også. Og så står han kraftedeme og siger at det ikke passer." Det sidste blev dog sagt lidt hårdt, men jeg kunne virkelig ikke gøre andet end at hade ham lige nu. Han var slet ikke ligesom før - overhoved. Louis nikkede kort og forstående, og sendte Harry endnu et hårdt blik, inden han mumlede noget med at ringe til nogle. Hvem det var tænkte jeg ikke lige over, men jeg var til gengæld helt og aldeles overladt til Harrys selskab. Lige det man ønsker sig, right?

***

Så er min movella tilbage igen, de første fire kapitler kender dem der før har læst movellaen, men denne her gang, lover jeg at der kommer nogle flere kapitler. Husk at like hvis I kan lide den, og kom meget gerne med noget feedback!

// Love. <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...