Drugs

Forelskelse og stoffer er to forskellige ting med samme virkning.

0Likes
0Kommentarer
115Visninger

1. Drugs

Det smagte mærkeligt. Jeg skar ansigt. ”Du gør det ikke rigtig!” sagde Cory irettesættende. ”Hvad gør jeg forkert?” spurgte jeg. ”Du skal ikke smage det. Du skal bare tygge det. Det skal ikke røre din tunge.” ”Jeg tror ikke khat er noget for mig.” sagde jeg. ”Nå, det regnede jeg heller ikke med.” svarede Cory. ”Hvad skal jeg så gøre?” spurgte jeg. ”Jeg har en ide! Jeg kender en fyr som du kan købe hos.” sagde Cory optimistisk. ”Hvor?” ”Henne i gyden mellem baren og den forladte støvsugerfabrik.” oplyste Cory. ”Jeg tager der hen i aften.” sagde jeg træt. ”Pas nu på, Sookie!” ”Ja ja!” svarede jeg irriteret.

Da mørket var faldet på begav jeg mig hen mod gyden. Jeg havde taget en stor hættetrøje på og ladet mit hår hænge løst. Vinden blæste nogle af mine brune lokker ind i mit ansigt. Da jeg så en mod baren kom der en mand og en dame ud. Manden var pløre fuld og kvinden grinende. Der stank der af tis og sprut. Manden faldt flere gange. Jeg gik nærmere gyden. Der var lugten endnu værre. Der var meget mørkt. Nede for enden stod der en container. Jeg gik længere ind i gyden da jeg så en mand. Jeg gik hen til ham. ”Hvad har du?” spurgte jeg manden. ”Hvad du kunne tænke dig” svarede han. ”Noget nyt” Jeg gav ham nogle penge og han gav mig en lille pose. ”Hvad er det?” spurgte jeg. ”Det bedste” svarede manden. Jeg vendte ryggen til ham og gik ud af gyden. Jeg gik hen til Cory. Han sov så jeg ville ikke vække ham. Jeg tog posen frem og hældte indholdet ud på stuebordet.  Jeg foldede et lille rør af papir.  Jeg tog røret op til næsen og sugede indholdet af posen op. Det kildede lidt. Så lagde jeg mig på sofaen og ventede på virkningen. Mens jeg ventede blev jeg mere og mere træt og til sidst faldt jeg i søvn.

*

Cory kom gående ned af trappen. Kl. var 9. Han havde vågnet tidligt med en følelse af at der var noget galt. Han kunne se Sookie ligge på sofaen og posen og røret på stuebordet. Sookie lå helt stille. Han gik hen til hende. ”Sookie?” spurgte han.  Sookie lå helt stille. ”Sookie” sagde han, denne gang lidt højere. Intet skete. Han ruskede hende og slog hende, men hun vågnede ikke. Han græd ikke. Han kunne ikke. Han ville ikke. Sookie kunne da ikke bare dø af en overdosis. Hun var jo ustoppelig. Hun kunne ikke. Hun måtte ikke. Hvad skulle han gøre? Først ville han tage hævn. Hævn over at Sookie var død. Hævn over at han havde mistet den eneste han holdte af. Den eneste han elskede. Han måtte finde fyren der havde solgt hende det. Han gik målsat hen mod gyden. Manden var der ikke. Han vendte sig for at gå, da han så fem mænd komme gående. De gik hen mod ham. Hans hjerne skreg på at flygte. De kom nærmere. ”Er det en af jer der har dræbt hende?!” spurgte han. ”Vi har ikke dræbt nogen længe!” råbte en af mændene tilbage. Cory vendte sig om for at gå da han så at der også kom fem mænd derfra. ”Hvad vil i?!” spurgte han panikslagent. ”Bare have lidt sjov” svarede en af de andre mænd.

De kom nærmere. Cory råbte på hjælp, men der var ingen der hørte ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...