Små historier

1. Talen:
Det eneste jeg ville med denne tale, var at lukke folks øjne op. At få dem til at se hvad de gjorde. Al den ondskab og ødelæggelse. Jeg havde bevidst valgt at undlade at nævne krigene, bombardementerne, for dem kendte de jo til i forvejen og de skulle også helst tænke lidt selv. Ellers ville det jo virke lige så godt, som at fortælle verdens bedste fodboldspiller, at bolden skulle ind i målet.
Jeg stilede mig op på podiet og greb mikrofonen. Nu håbede jeg bare, at år 2133 ikke var fortidligt for dem
2. Et ønske:
Jeg ville ønske, at jeg havde kunnet hjælpe dem. Det var et ønske, der aldrig ville gå i opfyldelse. I hvert fald ikke før den blinde kunne se. For at kunne hjælpe, skulle jeg kunne gå. Det er lidt et problem, når man ikke har ben.
3. Frygt:
Drengen var bange. Mere bange end han nogensinde havde været før. Stemmer talte i hans hoved. Han kommer. Sagde de. Hvorend han gik, vandrede han i et mareridt. Dræb hende. Skreg stemmerne.
"Lad hende være, lad hende være!"

7Likes
5Kommentarer
615Visninger
AA

5. Sezuan (Fantasy)

Jeg spændte forsigtigt buen. Hvis ikke jeg ramte denne gang, så ramte han mig. Jeg lukkede alle tanker, følelser, lugte og lyde ude af mit hoved. Det eneste jeg kunne se var kongen.

"Læg den bue fra dig, Sezuan!" råbte kongen. "Hvis du slipper den pil, kan jeg ikke garantere for en retssag!" vreden buldrede op i mit hovede.

"Retssag!" jeg spyttede nærmest ordet ud. Som om det smagte dårligt. "Der er kun et muligt udfald ved en retssag! Jeg dræbte ikke din bror!" min stemme var fyldt med vrede. "Selvom jeg næsten ville ønske at jeg havde." mumlede jeg til mig selv. Så ville jeg i det mindste have en grund til at blive jaget hele landet rundt igennem fjorten år.

"Sezuan!" råbte kongen opgivende. "Vi har været igennem det her så mange gange! Læg nu bare den bue ned!" 

"Så du kan kappe hovedet af mig? Aldrig!" sagde jeg. Jeg justerede mit sigte og slap pilen. Min pil skar sig nemt igennem kongens buestreng, der sprang tilbage og hamrede ind i kongens øjne, så han intet kunne se. Kongen satte i et gevaldigt brøl, idet han smed buen fra sig.

Der var ingen grund til at give ham en ordentlig grund til at halshugge mig. I hvert fald ikke i dag.

Da kongens riddere kom ham til undsætning og kongen selv kunne se, var jeg allerede forsvundet in mellem træerne. Nu gjalt det bare om at finde et nyt gemmested, til de næste fjorten dage. Til den tid havde de nok fundet mig igen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...