Små historier

1. Talen:
Det eneste jeg ville med denne tale, var at lukke folks øjne op. At få dem til at se hvad de gjorde. Al den ondskab og ødelæggelse. Jeg havde bevidst valgt at undlade at nævne krigene, bombardementerne, for dem kendte de jo til i forvejen og de skulle også helst tænke lidt selv. Ellers ville det jo virke lige så godt, som at fortælle verdens bedste fodboldspiller, at bolden skulle ind i målet.
Jeg stilede mig op på podiet og greb mikrofonen. Nu håbede jeg bare, at år 2133 ikke var fortidligt for dem
2. Et ønske:
Jeg ville ønske, at jeg havde kunnet hjælpe dem. Det var et ønske, der aldrig ville gå i opfyldelse. I hvert fald ikke før den blinde kunne se. For at kunne hjælpe, skulle jeg kunne gå. Det er lidt et problem, når man ikke har ben.
3. Frygt:
Drengen var bange. Mere bange end han nogensinde havde været før. Stemmer talte i hans hoved. Han kommer. Sagde de. Hvorend han gik, vandrede han i et mareridt. Dræb hende. Skreg stemmerne.
"Lad hende være, lad hende være!"

7Likes
5Kommentarer
613Visninger
AA

2. Et ønske (Fantasy)

Det var en smuk aften. Vinden legede med træernes blade og sendte nogle af dem hvirvlende gennem luften. Aften luften var frisk, og bisen bragte duften af roser med sig fra gartnerens have.

Det var efterår og stadig uvist om vi ville overleve vinteren. Riva og Rosk var ude for at finde mad. Det vi allerede havde var saltet kød til vinteren. Det var sikkert ikke nok med en kvart tønde, og vi håbede på, at vinteren ikke blev for hård.

Jeg ville ønske, at jeg havde kunnet hjælpe dem. Det var et ønske, der aldrig ville gå i opfyldelse. I hvert fald ikke før den blinde kunne se. For at kunne hjælpe, skulle jeg kunne gå. Det er lidt et problem, når man ikke har ben.

Jeg var ikke ligesom Røskva, hvis største bekymring var, om hendes negle ville knække. Jeg sukkede. Det var den eneste lyd jeg kunne frembringe. Det havde det været siden den dag, hvor kongens riddere havde skåret tungen af mig, da jeg ikke ville fortælle dem hvor far var. Sandheden var, at jeg ikke vidste det. Det havde de ikke troet på.

Hvilken mand forlader den kvinde han elsker, og har gjort med barn? Svar: min far. Mor sagde altid, at han ikke mente det ondt, at han elskede hende. At han elskede mig.

Året efter var mor død. Skønt ikke? En far, der er eftersøgt over hele landet, fordi han slog kongens bror ihjel, og en mor, der er død.

Vi var helt alene. Mig og mine tre søskende. Mor havde sådan ønsket sig børn, og naboens kone kunne ikke få dem. Så det endte med at naboen blev far til de tre første børn. Mor fik nemlig trillinger. En dreng og to piger. Rosk, Riva og Røskva. Så mødte mor jo far. Ja det er vel ikke svært at gætte hvad der kom ud af det vel? Mig! Fantastisk liv, ikke sandt?

Døren gik op, og Rosk og Riva kom ind.

”Nå der er i endelig. Fandt i noget at spise, eller har i endnu en gang svigtet?” spurgte Røskva.

”Hold mund.” svarede Rosk. Han lod sig ikke gå på af Røskvas ubehageligheder.

Det gjorde til gengæld Riva. Hun sendte Røskva et såret blik.

”Hvad med dig tøsen? Er du sulten?” spurgte Rosk henvendt til mig. Jeg nikkede. Hvad skulle jeg ellers gøre? Hvad kunne jeg ellers gøre?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...