Små historier

1. Talen:
Det eneste jeg ville med denne tale, var at lukke folks øjne op. At få dem til at se hvad de gjorde. Al den ondskab og ødelæggelse. Jeg havde bevidst valgt at undlade at nævne krigene, bombardementerne, for dem kendte de jo til i forvejen og de skulle også helst tænke lidt selv. Ellers ville det jo virke lige så godt, som at fortælle verdens bedste fodboldspiller, at bolden skulle ind i målet.
Jeg stilede mig op på podiet og greb mikrofonen. Nu håbede jeg bare, at år 2133 ikke var fortidligt for dem
2. Et ønske:
Jeg ville ønske, at jeg havde kunnet hjælpe dem. Det var et ønske, der aldrig ville gå i opfyldelse. I hvert fald ikke før den blinde kunne se. For at kunne hjælpe, skulle jeg kunne gå. Det er lidt et problem, når man ikke har ben.
3. Frygt:
Drengen var bange. Mere bange end han nogensinde havde været før. Stemmer talte i hans hoved. Han kommer. Sagde de. Hvorend han gik, vandrede han i et mareridt. Dræb hende. Skreg stemmerne.
"Lad hende være, lad hende være!"

7Likes
5Kommentarer
621Visninger
AA

6. Berømmelse (Realisme)

Jeg ved ikke hvornår det gik galt.

Jeg har aldrig villet være nogen. Jeg havde det bedst når jeg sad alene.

Jeg har aldrig villet være den person som folk kommer hen til og spørger: "Er det ikke dig, der...?"

Problemet er bare, at det er jeg allerede. 

Det er mig, der bliver skrevet løgne om i sladder bladene. Det er mig, der køre de mærkeligste rygter om. Hvorfor? Fordi jeg kan synge? Fordi jeg kan danse?

Det er mig pigerne hviner ad og skriger over. Det er mig folk snakker om. Jeg ville ønske at min søster aldrig havde filmet mig, da jeg sang. Jeg ville ønske mor aldrig havde lagt det på youtube. Jeg ville ønske, at mor ikke var den hun var. Jeg ville ønske, at jeg ikke havde arvet hendes stemme. Mor ligger i øjeblikket øverst på hitlisterne. Jeg er lige under hende.

Hver gang jeg tager ud for at handle... Jeg mener, den gang jeg tog ud for at handle, var der altid så mange mennesker, der råbte mit navn og ville have autografer. Jeg kan ikke en gang handle ind mere. Jeg må sende butleren ned efter smør, hvis vi løber tør. Ja, jeg kunne sagtens undvære en butler. Jeg ved godt selv hvordan man åbner døre, finder tøj frem, pudser sko, vasker op, river blade sammen og laver mad. 

Efter hånden skal jeg passe på hvad jeg laver. Min søster og jeg ville bage snobrød, så vi gik ud i haven, og blandede dej. Vi hældte mel ud på bordet. Meget lidt. Så tog min søster et sugerør og pustede igennem det, så jeg fik mel ud over hele tøjet.

En uge efter står der i sladderbladene, at Michael Parker er på stoffer.

"Altså for pokker. A: det var mel! B: det var min søster, der pustede på det! C: LAD MIG FOR FANDEN VÆRE I FRED !" Det var det jeg havde lyst til at svare, da jeg blev kaldt ind til et interview med Oprah. Istedet sagde jeg: "Nej. Jeg har aldrig taget stoffer. Det var bare Melissa og jeg, der skulle bage snobrød."

Det var ikke til at holde ud! To dage efter bliver hele scenariet kaldt for 'Michael Parkers snobrøds episode'

Jeg havde det bedst når jeg var alene, og jeg kunne drømme mig væk fra det hele.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...