She's Not Afraid - One Shot

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 okt. 2013
  • Opdateret: 3 okt. 2013
  • Status: Færdig
**Mit bidrag til JulieP/Josephines one shot konkurrence.**

4Likes
0Kommentarer
265Visninger

2. x

”Hva’ skal vi komme af sted?” Mathias spørgende men samtidig smilende ansigt kiggede direkte på mig. Hurtigt pakkede jeg de sidste af mine ting sammen og fortsatte i samme retning, som Mathias lige var gået. Jeg fik hurtigt indhentet ham, så vi sammen kunne følges sammen ud til cyklerne. Egentligt var det blevet en fast tradition, at vi hver dag cyklede sammen hjem. Det var allerede begyndt en måned inde i skoleåret, hvor Mathias skulle skynde sig hen til toget. Den dag, hvor vi lige fik lidt for sent fri og den dag, hvor han ikke havde sin cykel med. Så da jeg overhalede ham få hundrede meter fra skolen, spurgte han, om jeg ikke kunne sidde bagpå, mens han så cyklede, ellers ville han ikke nå toget, som han skulle med. Det var egentligt på den måde, at vi kom til at snakke sammen.

Det sidste år havde ikke ligefrem været problemløst, men eftersom at vi stadig var venner, kunne vores venskab da ikke være helt skidt.

”Pas på.” Mathias skubbede hårdt til mig, så jeg lige akkurat nåede at undvige den lygtepæl, som var placeret ude foran skolens cykelskur. ”Ohh .. tak” Jeg halvgrinede, mens jeg mumlede det.
Vores venskab havde en perfekt balance i seriøsitet og useriøsitet. Selvom vores samtaler tit blev ledt hen på alt andet end noget, som bare mindede om noget seriøst, så vidste vi begge, at vi altid kunne komme til hinanden. Eller Mathias gav i hvert fald ikke udtryk for andet, så jeg regnede med, at han vidste det.

”Er det film, Skype eller danskafleveringen, når vi kommer hjem?” Mathias halvgrinede stadig væk over episoden med lygtepælen fra før.”Eller skal du hjem og sove, så du undgår at gå ind i lygtepæle en anden dag? Jeg kan jo ikke gå og redde dig for evigt, vel?” Inden jeg nåede at tænke over, hvad jeg ville svare, havde han allerede slynget det ud, så jeg kunne ikke andet end at ryste let på hovedet og grine lidt. I mellemtiden var vi kommet ned på stationen, hvor vi stoppede op præcis det samme sted. Normalt kom vi altid med samme tid som toget, men eftersom at vores lærer havde givet os lidt før fri, så vi stod lige og snakkede i fem minutter. ”Jeg stemmer for gyserfilm, når vi kommer hjem”. I samme sekund rullede toget ind på perronen, så hurtigt fik jeg sagt farvel til Mathias, som trak sin cykel ind i toget. Jeg kom hurtigt op på cyklen igen, hvorefter jeg via de små stier fandt hjem.

Jeg låste mig ind, og med det samme kom en lille tyk dansksvensk gårdhund løbende mod mig. Lige meget hvor dårlig min dag nu engang var, så kunne Freja, som min hund hed, altid redde min dag. Jeg smed min skoletaske, trådte ud af mine sko, tog høretelefonerne ud og sukkede dybt. Følelsen, af endelig at være hjemme efter en alt for lang skole dag med alt for kedelige lærere, kunne man aldrig få nok af.

Mathias: Gyserfilm om fem?
Sabine: Rolig nu lille ven.
Mathias: Jeg er højere end dig, aha
Sabine: Ikke hvis jeg står på en stol.
Mathias: Ikke hvis jeg også står på en.
Sabine: Så står jeg bare på en høj stol.
Mathias: Det gør jeg også.
Sabina: Nej, for så rammer du loftet.
Mathias: Ha ha ha ha, du er
sjov.
Sabine: Men hey, er klar på film nu!


Inden jeg kunne nå at stave til fotografiapparat, brølede den velkendte skypelyd gennem mine højtalere og cirka ligeså hurtigt fik jeg trykket accepter. ”Jeg sætter Ondskabens øjne på, jeg håber ikke, at den er for uhyggelig” Lige da jeg havde hørt, hvad han havde sagt, kunne jeg ikke lade være med at grine. I løbet af året havde vi efterhånden set mange gyserfilm, og det var altid ham, der skreg, mens jeg sad og grinede af ham. ”Det plejer da at være omvendt, gør det ikke?” halvgrinede jeg, mens jeg prøvede at finde mig godt til rette i min seng, så jeg bare kunne nyde filmen uden de helt store afbrydelser.

Det første skrig fra Mathias lød allerede kort ind i filmen, men jeg sad og kørte mine chips ind i baner. Det var næsten sjovere at se Mathias’ reaktion end at se selve filmen. Men også kun næsten.

Efter de to små timer, som filmen tog at se, fik jeg sagt farvel til Mathias. Klokken havde nærmet sig 18, hvilket betød aftensmad.
Min aften stod på lektier, hvor jeg både havde en del samfundsfag, fysik/kemi og tysk.
”Altså magtens tredeling er den udøvende, dømmende og lovgivende, ikke?” Selvom jeg elskede samfundsfag, var der bare en masse som ikke rigtig havde sat sit fast, så håbefuldt kiggede jeg hen på min mor, som opmærksomt sad og lyttede. Hun nikkede kort og rettede på sine briller, mens jeg brød ud i et kæmpe smil.
I mellemtiden havde min mobil vibreret et par gange, hvilket signalerede, at jeg havde fået en sms.

Fra Mathias:
Vi skal snakke sammen efter skole, har du tid der?


Der var et eller andet over beskeden, som virkede meget mere seriøs end hvad man lige først troede. Det var ikke den manglende smiley, som egentligt ikke manglede, eftersom at vi aldrig plejede at sende smileyer til hinanden. Hurtigt fik jeg tastet ind på min gamle klodset mobil

Det har jeg da, noget vigtigt?

Mens jeg sad og ventede på svar, læste jeg igen lidt samfundsfag, men blev hurtigt stoppet, da den velkendte vibration lød.

Fra Mathias:
Det er ligegyldigt, bare du har tid.


Uden at svare lagde jeg utrolig mobilen ved siden af mig, inden jeg begyndte på det fysik, som jeg også havde for til næste dag.

***

Hele dagen havde Mathias undgået mig, selv da jeg havde opsøgt mig, havde han blot svaret hurtigt og gået i modsatte retning end den, jeg ville gå. Jeg kunne tydeligt fornemme, at der var et eller andet galt, men jeg turde ikke rigtigt at spørge ind til det, nu hvor jeg vidste, at han ville fortælle mig det senere.

Så da jeg stod på vores sædvanlige mødested præcis klokken halv to, rystede jeg af nervøsitet. Netop som han var kommet, slyngede han de fem ord ud, som jeg på ingen måder, havde forventet at høre; ”Jeg er forelsket i dig”. Mathias bed sig nervøst i læben, men han kiggede væk. De fem ord, der lige havde forladt hans mund, var aldrig noget, jeg i min vildeste kunne forstille mig, at han ville forelske sig i mig. Både fordi jeg havde selv haft tanken i starten af året, men eftersom at han fik en kæreste, kyssede med min veninde og sådan lidt forskelligt, valgte jeg hurtigt at slå den tanke væk. Da jeg endelig tog mig sammen til at kigge på Mathias igen, stod han med blikket rettet direkte mod mig. Inden jeg overhovedet kunne nå at reagere, havde han trådt et skridt over til mig og placeret et kort kys midt på min mund.
Da det gik op for mig, åbnede jeg langsomt munden og fik med en rystende stemme de ni ord ud i den rigtige rækkefølge ”Det går ikke. Jeg kan ikke. Jeg er bange.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...