Glæden Ved En Hund *Essay*

Et kort essay om glæden ved en hund, som jeg scorede et 12-tal til i dansk!
Læs, like og kommenter, taaark! :D

0Likes
2Kommentarer
4128Visninger
AA

1. Glæden Ved En Hund

Jeg husker stadig første gang jeg så hende. Den lille rød-brune pelsklump med hvide pletter. Klynkende, bjæffende og legende med sine søskende. Hun var den eneste med de betagende farver. Resten var sort-brune med malplacerede hvide plamager. Selvfølgelig var de søde og nuttede, men hende. Hun var noget særligt med sine røde og brune farver.
Jeg fløjtede lavt, og hvalpene kiggede straks op. Så kom de løbende ind over hinanden, alle forsøgende på at komme først. Men hun kom gående lidt efter. Stille og roligt.

Er jeg den eneste, der ikke forstår, hvorfor nogle mennesker ikke vil have deres hund længere, så snart den ikke er en lille, pjusket hvalp længere? Bare at skille sig af med dyret, bare sådan uden videre…
Eller dem, der er nødt til det, fordi de ikke kan håndtere et voksent kæledyr. Man bør vel tænke fremad.
Jeg er i hvert fald ikke blevet træt af min hund, som nu er fem et halvt år gammel.

I fem år har jeg haft glæden af en hund. Og glæden har været stor. Fra den lille hvalp der ville leges med, nusses, og elskes, til… Ja, omtrent det samme, bare en voksen hund i stedet for. Hun vil stadig leges med, nusses og elskes.

Kender du det, når man virkelig bare har haft en lortedag? Altså, hvor man bare har lyst til at ligge sig hjem under dynen og være elendig i fred. Men når man så træder ind f døren derhjemme, står der en logrende hund, som er totalt lalleglad over at man endelig er kommet hjem! Så bliver ens humør bare blæst i vejret.
Der er heller ikke noget, som er meget hyggeligere end at ligge og putte med sin bamsebløde hund i sengen, selvom man egentlig ikke må have dyr i møblerne – hovsa – og at man ved, at hunden har det sindssygt varmt, men er villig til at blive liggende, bare for at være sammen med en, bliver man bare glad over.

Jeg havde aldrig rigtig forstået at nogen kunne elske deres hund så meget som de gjorde, inden jeg selv fik hund.
Det er utroligt hvor meget man kan elske en hund! Det er helt skræmmende.
Det er næsten lige meget at min hund fælder som en sindssyg, og skider i haven, så jeg skal samle op. Alt den kærlighed man får af en hund, gør det det hele værd.

En fnugrulle inden man går ud af fordøren, er obligatorisk, ligesom en støvsugning dagligt. En skovl og en pose hver anden dag i haven kræves også. En gåtur eller to dagligt skal også med, og en svinedyr dyrlægeregning kan man heller ikke komme udenom.
Men hunden som følger med gør det, det hele værd. En ven for livet, som man finder bedre end de fleste mennesker. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...