Welcome To Reality // One Direction

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 okt. 2013
  • Opdateret: 2 mar. 2014
  • Status: Igang
”Jeg lover at elske og ære dig til evig tid”, det var hvad Louis Tomlinson, og hans afdøde kone Alpha Miller lovede hinanden år tilbage. Ordene splittes i tusinde dele, og det samme gør Louis’s hjerte, da Alpha kommer ud for et trafikuheld, og desværre må overgive sig til den anden side. Louis forsvinder langsomt fra omverdenen, og falder længere og længere ned, men giver hans bedstevenner ham lov til det, og hvad sker der, når drengene hjælper ham med at finde den ”nye” eneste ene? Ender det i voldsomme skænderier? Falder Louis for langt ned, når han finder ud af sandheden, og hvordan tager hele verdenen det egentlig? Følg med i Welcome To Reality og find ud af det.


21Likes
14Kommentarer
1334Visninger
AA

8. She looks so perfect

Your lipstick stain is a work of art

I got you name tattooed in an arrow heart

And I know now, that I'm so down

She Looks So Perfect - 5 Seconds Of Summer

Louis synsvinkel:

 

Jeg satte mig ned i hendes fløjlsbløde sofa, og puderne sank sammen under mig. Jeg kunne høre hende rode rundt efter kopper ude i køkkenet, men jeg var mere optaget af at kigge rundt i stuen. Hun havde mange personlige ting, der sandsynligvis betød en hel masse, men det passede nu meget godt ind mellem alle de hvide designermøbler.

Hendes hus var præcis, som jeg havde forestillet mig. Elegant og klassisk, dog med et twist af personlighed. Hun var bestemt ikke en, der manglede penge på kontoen, for der var alle de rigtige ting.

Hvis Alpha havde set det, havde hun korsfæstet sig selv. Hun hadede, når folk kun havde designermøbler. Det var også noget af det første, hun sagde til mig, da vi stod med nøglen til vores fælles lejlighed. Som hun plejede at sige, “hvorfor bruge så mange penge på noget så upersonligt?”. På nogle områder kunne jeg godt følge hende, og derfor følte jeg mig heller ikke særlig godt tilpas lige nu. “Det kan godt være at du har mange penge, men jeg skal under ingen omstændigheder bo i et hjem fuld af design hist og pist. Jeg er mere en IKEA-pige, og det ved du udmærket godt”. Derfor var vores lejlighed også fyldt ud med IKEA møbler fra start til ende.

“Skal du have noget i teen?,” lød det ude fra køkkenet af. Lucia rev mig ud af mine tanker, og jeg så op. “Nej ellers tak," råbte jeg kort tilbage. Lidt efter kom hun ind i stuen med to dampende kopper te. Hun satte den ene foran mig, og duften af Yorkshire te spredte sig i stuen. “Tak skal du have. Det var sødt af dig at invitere mig indenfor i varmen”, sagde jeg stille.

Hun tog en lille slurk, og så på mig med sine bløde øjne, som mindede mig så meget om Alpha. I forhold til hende, valgte jeg kun at nippe kort til teen. “Nå det var ingenting. Jeg kender selv til mavekramper, you know girls stuff”, svarede hun kækt og grinede kort. Jeg kunne ikke lade vær med at grine en smule, og det var faktisk rart at grine lidt igen.

Den gode tid jeg havde med Alpha, kom pludselig tittende frem i mit hoved igen, og et kort øjeblik havde jeg bare lyst til at gå igen, men jeg valgte dog at give det en chance.

Efter et minuts stilhed, brød Lucia igen ind med noget: “Hvor lang tid har du boet her i opgangen?”. Jeg kiggede hurtigt op på hendes smilende ansigt, “jeg flyttede ind sammen med min kone for et par år tilbage,” svarede jeg en smule sørgmodigt, men prøvede at gemme det bag min opbyggede facade, men på en eller anden måde, havde Lucia bare en evne til, at trænge igennem den. Det sidste jeg havde lyst til, var at fremstå som en stivstikker foran Lucia.

”Hende må jeg møde en dag så”, sagde hun, og tog et nip af teen. Jeg prøvede at synke den store klump, der efterhånden havde hobet sig op i min hals, men det var lige som om at den blokerede for alt snak.

Jeg hostede kort, og så så ned i bordet. “Hun gik bort for et par måneder siden”, røg det ud af mig uden at jeg havde tænkt over sætningen. Jeg kunne høre hende synke, og jeg så med småvåde øjne op på hende igen. Hendes øjne var en smule røde som mine, og hendes mund var pludselig blevet til en smal streg. Jeg kunne tydeligt se, at det havde ramt hende.

“Det er okay, det var min fejl at fortælle det,” svarede jeg efter et stykke tid, da jeg ikke ønskede, at hun skulle få det dårligt med sig selv. “Hold nu op, det hele er min skyld, jeg skulle aldrig have snaget i dit privatliv, det gør mig oprindeligt ondt at høre,” hun rømmede sig kort, “jeg ved, at vi lige har mødt hinanden, og at det måske ikke var den bedste måde vi gjorde det på,” hurtigt fik jeg et smil på læberne, inden hun fortsatte sin lange talestrøm, “men du kan altid komme til mig,” sluttede hun af. Jeg smilede kort, for at få hende til at tro at det var okay, men inderst inde voksede sorgen dag for dag.

“Hun var den mest fantastiske pige, jeg i hele mit liv har mødt”, sagde jeg et stykke tid efter, og kiggede over på Lucia. Hun lyttede interesseret, mens jeg forsatte. “Hun var ikke kun min kone, min elskede, men også min bedste ven, vi havde alt sammen. Vi var hinandens støttepæle, og nu står jeg tilbage alene, og har ingenting. Alt er uvant for mig”. Jeg sank kort, inden jeg forsatte. “Så da hun døde, var det som at miste den ene halvdel af mig selv”, afsluttede jeg, og hun sad lige så interesseret og ventede på mere, som da jeg startede.

Jeg havde aldrig rigtig snakket med nogen, om hvordan jeg havde det, da Alpha gik bort, ikke en gang drengene. Men nu sad jeg, og snakkede med en pige, som jeg havde kendt i 45 minutter, om alle mine følelser. Det føltes forkert på alle tænkelige måder, men alligevel så rigtigt på samme tid.

“Jeg har aldrig mødt den rigtige”, sagde hun pludselig ud i det blå. Jeg så fra billedevæggen over sofaen hun sad i, og ned til hendes øjne. De var klare og blå, som havet på en frisk sommerdag. Jeg kunne ikke lade være med at smile sødt til hende, mens hun bare sad forlegent og kiggede ned i jorden, mens hendes kinder blev mere og mere røde.

“Undskyld, det røg ærligtalt bare ud af mig,” mumlede hun, helt sikkert flov over sin lille bemærkning. “Det er okay. Er det ikke også på tide, at jeg får noget at vide om dig, nu når vi har snakket en del om mig. Dit kan næsten ikke være mere sørgeligt end mit,” grinede jeg en smule over mit forsøg på at løfte stemningen, og det fik dog også Lucia til at slå en klokkeklar latter op, som på så mange tænkelige måder mindede mig om Alphas. Hurtigt tog hun en hånd op til sin mund, sikkert chokeret over sin egen udmelding, men det fik til gengæld mig til at grine. Til sidst sad vi begge og grinede højt, men af hvad helt præcist, er jeg ikke sikker på.

Det eneste jeg var sikker på i det sekund var, at hun havde den mest fantastiske personlighed, som lå så tæt op af Alphas, at det var lige til at tage fejl af dem.

Det var længe siden, at jeg rent faktisk havde hygget mig, og især i selskab med en dame. Faktisk havde jeg aldrig været sammen med andre end Alpha, og lige nu kunne jeg ikke andet, end at være lidt stolt over mig selv.

Jeg var næsten sikker på, at jeg ville komme til, at tilbringe mere tid sammen med Lucia fremover. Jeg trængte til lidt selskab, og det gjorde mig ingenting, at det var med den rene kopi af Alpha.

 

----------------------------------

 

Hej alle. Vi undskylder mange gange, at vi er så dårlige til at opdatere, så derfor får I også to kapitler i dag, og vi håber selvfølgelig, at I kan lide at læse med, og at I vil like og dele med jeres venner! Knus <33

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...