Welcome To Reality // One Direction

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 okt. 2013
  • Opdateret: 2 mar. 2014
  • Status: Igang
”Jeg lover at elske og ære dig til evig tid”, det var hvad Louis Tomlinson, og hans afdøde kone Alpha Miller lovede hinanden år tilbage. Ordene splittes i tusinde dele, og det samme gør Louis’s hjerte, da Alpha kommer ud for et trafikuheld, og desværre må overgive sig til den anden side. Louis forsvinder langsomt fra omverdenen, og falder længere og længere ned, men giver hans bedstevenner ham lov til det, og hvad sker der, når drengene hjælper ham med at finde den ”nye” eneste ene? Ender det i voldsomme skænderier? Falder Louis for langt ned, når han finder ud af sandheden, og hvordan tager hele verdenen det egentlig? Følg med i Welcome To Reality og find ud af det.


21Likes
14Kommentarer
1256Visninger
AA

7. Girl with one eye

I said, hey, girl with one eye

Get your filthy fingers out of my pie

I said, hey, girl with one eye

I'll cut your little heart out cause you made me cry

Girl With One Eye - Florrence + The Machine

Louis synsvinkel:

 

Jeg havde endelig fået slæbt mig selv halvt hjemad mod den tomme lejlighed, stadig med den halvkolde kaffe i hånden. Jeg glemte det kort, tog et sip og min mund krøb sammen på grund af den dårlige smag. Jeg slugte det hurtigt, og satte farten op for at komme hjem, inden vejret blev endnu mere gråt og kedeligt end det allerede var. Så ville jeg hellere se på væggene med farverige billeder derhjemme, som mindede mig om Alpha og hendes farverige stil.

Jeg nåede døren ind til lejligheden, samtidig med at min mobil brummede febrilsk nede i lommen. Jeg tog den op, og gik ind i opgangen med tankerne et helt andet sted. Der var kommet 2 nye beskeder. En fra min mor og en fra Harry. Jeg tog mig tid til at læse, og svarer på dem, mens jeg bevægede mig langsomt op af trapperne med min mobil i den ene hånd og kaffen i den anden.

Jeg grinede lidt af Harrys sjofle besked, inden jeg kort efter mærkede nogle kolde dråber i mit ansigt. Jeg kiggede langsomt op, og de samme engleøjne jeg havde mødt tidligere på Starbucks, mødte jeg også nu. ”Undskyld mig, men hvad fanden laver du din idiot?!”. Jeg stod i trance, mens hun hysterisk prøvede at duppe kaffen af hendes silkehvide skjorte med en vådserviet fra hendes designertaske. ”Jeg var på vej til et vigtig møde, og så sker det her! Hvor uheldig kan man være? ” halvråbte hun, mens tårerene begyndte at titte frem i øjenkrogen. ”Min helt nye Alexander Wang skjorte! ”.

Da jeg stået og kigget på hende et par minutter, mens hendes hysteriske anfald forsatte, udbrød jeg: ”Hvis du gnider noget opvaskemiddel på, ligger den i blød og bagefter vasker den ved 30 grader, så skulle den kunne reddes”. Hun så overrasket på mig. ”Hvad? ”. Jeg sank engang, og gentog det: ”Jeg sagde, hvis du gnider noget opvaskemiddel på, ligger den i blød og bagefter vasker den ved 30 grader, så skulle den kunne reddes”. Hun løftede det ene øjenbryn, og sænkede endelig skuldrene. ”Ehm... Okay tak, tror jeg nok”, svarede hun stille og vendte sig om, så hun kunne gå op til sin lejlighed igen. Så snart hun begyndte at gå, klirrede gulvet ved lyden af hendes høje stiletter.

Jeg bevægede mig det sidste stykke op af den lange trappe, og fandt nøglen frem fra jakkelommen. Da jeg satte den i nøglehullet, rømmede hun sig en smule lidt længere henne på gangen. Jeg bøjede mig en smule frem, for at kunne se hende bedre, og hun kiggede mig direkte i øjnene. Varmen steg i min krop, og hendes engleøjne blinkede et par gange. ”Hvad var det nu du hed? ”, spurgte hun ud i det blå, og jeg så mig omkring, for at se om det var virkelig var mig hun spurgte. I flere år havde hun boet i samme opgang, men jeg havde aldrig udvekslet et ord med hende før i dag.

Jeg kom til mig selv, og kunne endelig fået hende svaret efter de par sekunder, der var gået. Selvom det nu havde føltes som flere minutter i trance. ”Louis. Mit navn er Louis ”, fik jeg fremstammet og så hen på hende. Hun nikkede kort, mens hun ledte efter noget i sin taske. Sandsynligvis sin nøgle. ”Mit navn er Lucia, men tak igen Louis”. Jeg sank en klump mere, og støttede mig kort op af væggen. ”Altså for det med skjorten”, sagde hun lidt efter, og grinede kort. Hendes grin var noget så fantastisk. Det var næsten som at høre Alpha igen.

Et sug gik igennem min mave på grund af savnet, og det var ligesom om at jeg fik stukket 12 knive i maven. Jeg krummede mig sammen, og fik mig støttet til væggen. Jeg holdte hænderne på maven for at berolige min krop. ”Hey hvad sker der? ”, lød det henne af gangen, og jeg var ikke ét sekund i tvivl om, at det var hende. Hun satte sig på hug foran mig, og aede mig kort over ryggen. Et stød gik igennem mig, og fik hele min krop til at føles elektrisk. ”Jeg øhm.. Har bare nogle problemer med smerter i maven lige for tiden”, løj jeg og så kort på hende. Hendes smukke øjne mødte mine, og det var ligesom at se på en skyfri himmel fyldt med glitrende stjerner. ”Kom. Vi kan gå ind til mig, så kan du få en kop te med citron. Det skulle hjælpe på mavesmerter”, sagde hun kort og rejste sig op. Hun børstede hænderne rene fra det sand, der havde ligget på gulvet, og så ned på mig. Jeg rejste mig langsomt op, uden at tage øjnene fra hende. ”Men skulle du ikke til et vigtigt møde? ”, spurgte jeg nysgerrigt. Mest af alt, havde jeg bare lyst til at krybe ind under min dyne, og lade tankerne vende tilbage på Alpha. Og jeg havde bestemt heller ikke lyst til at spolere hendes møde, især ikke hvis det var meget vigtigt. ”Nej de må vente”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...