Welcome To Reality // One Direction

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 okt. 2013
  • Opdateret: 2 mar. 2014
  • Status: Igang
”Jeg lover at elske og ære dig til evig tid”, det var hvad Louis Tomlinson, og hans afdøde kone Alpha Miller lovede hinanden år tilbage. Ordene splittes i tusinde dele, og det samme gør Louis’s hjerte, da Alpha kommer ud for et trafikuheld, og desværre må overgive sig til den anden side. Louis forsvinder langsomt fra omverdenen, og falder længere og længere ned, men giver hans bedstevenner ham lov til det, og hvad sker der, når drengene hjælper ham med at finde den ”nye” eneste ene? Ender det i voldsomme skænderier? Falder Louis for langt ned, når han finder ud af sandheden, og hvordan tager hele verdenen det egentlig? Følg med i Welcome To Reality og find ud af det.


21Likes
14Kommentarer
1382Visninger
AA

3. Everything has changed

2 måneder efter ulykken

Louis´ synsvinkel:

Jeg åbnede langsomt skuffen, og synet af æsken mødte mine øjne. Jeg havde gemt alt hvad der mindede mig om Alpha i hendes gamle smykkeskrin. Jeg tog den forsigtigt op, og åbnede den. En masse småting lå som kastet ned, og nederst lå vores bryllupsbillede. Hun var så smuk den dag. 

Jeg mærkede tårene presse på, og inden længe ramte de billedet. Jeg holdt det ind til mig, og det var som om at jeg kunne mærke hendes hånd på min kind, et kort øjeblik. 

Jeg savnede hende så ufattelig meget. Det var jo hende jeg skulle blive gammel med.

Jeg lagde billedet tilbage, og kiggede lidt på de andre ting, inden jeg lagde den tilbage på plads igen. Jeg tørrede hurtigt øjnene, og gik ind i stuen igen. Jeg satte mig stille i sofaen, men rejste mig igen da det ringede på. Jeg var hurtigt ude ved døren, og åbne.

"Hey Lou, kan vi komme ind". Udenfor stod Harry og Zayn. De drenge var der altid for mig eller de andre. Men jeg havde bare brug for at være alene. "Drenge ikke idag, det passer ikke så godt", sagde jeg koldt og skubbede døren i, men Zayn nåede at sætte en fod i klemme. "Louis forhelved, du har siddet derinde i 2 måneder nu. Du er nød til at snakke med os", sagde han. "Fint". Jeg åbnede døren lidt mere, for at  de kunne komme ind, og gik derefter ind i stuen. Jeg smed mig igen i sofaen, og drengene satte sig i hver sin stol overfor.

"Hvordan går det?", spurgte Harry efter et minuts stilhed. Jeg rettede mig op, og så ham direkte i øjnene. "Hmm, altså jeg har mistet min kone og nu skal jeg på tour om en måned og lade som om at jeg har det helt fint, så jeg fandme ikke hvor godt det går Harry!", sagde jeg sarkastisk og så vredt på dem begge. "Louis du er nød til at få noget hjælp. Det går udover os også", sagde Zayn roligt. "Så I tænker mere på hvordan vi vil komme til at klare os som band eller hvad?!". "Nej men vi skal snart ud med et album, og det er ikke engang halvt færdigt. Pladeselskabet har allerede været efter os en gang i denne her uge", svarede Harry irriteret.

Jeg ville jo også gerne være færdig med albummet. Det var jo aldrig min mening at skuffe drengene eller vores fans. Men jeg kunne ikke. Alpha var i mit hoved alle døgnets 24 timer, og så ville jeg ikke kunne koncentrere mig. 

"Louis vi har snakket med en psykolog, som gerne vil hjælpe dig". Jeg begyndte at blive irriteret, for jeg havde ikke brug for en psykolog. Jeg havde bare brug for at komme over Alphas død. Jeg begravede hovedet i hænderne, og jeg kunne mærke at de stirrede på mig. "Louis?", sagde Zayn igen. 

"Jeg har forhelved ikke brug for en skide psykolog til det her!", råbte jeg og rejste mig op. Jeg greb vasen på stuebordet, og hamrede den ind i den nærmeste væg. Jeg kunne mærke Zayn og Harrys blikke i nakken, men jeg stirrede bare på væggen hvor vasen lige havde ramt. Tårene pressede igen på, og denne her gang kunne jeg ikke holde dem tilbage. Jeg lod dem bare flyde. Jeg blev pludselig svimmel, og satte mig ned op af væggen. Zayn var hurtigt henne ved mig, og lagde en arm om mig. "Jeg ringer lige til Liam og Niall", hørte jeg Harry mumle til Zayn, hvorefter at han forsvandt ud i køkkenet. 

Tårene strømmede stadig ned af mine kinder, og jeg kunne ikke styre det mere. Jeg havde ikke grædt så meget i to måneder, ikke en gang til begravelsen. "Louis kom. Du skal ind i seng", sagde Zayn og fik mig hurtigt op og ind i soveværelset. Jeg fik hurtigt mine bukser af, og hoppede ned under dynen. Inden længe blev alt sort..

 

Zayns synsvinkel:

Jeg lukkede langsomt døren ind til soveværelset, og gik ud i køkkenet hvor Liam og Niall var kommet. "Han sover", sagde jeg og de andre nikkede stille. "Drenge han er virkelig ude på dybt vand", sagde Liam lidt efter. Vi nikkede i kor. Vi var vidst enige om at vi aldrig havde set Louis på den måde. Han plejede at være den glade, sjove og problem-frie Louis, som havde en kone der elskede ham og omvendt. Men efter Alphas død, var det som om at han var røget ned i et dybt, sort hul, og nu var vi nød til at hive ham op fra det hul igen.

 

Men gad vide om han nogensinde blev den gamle Louis igen?

 

----------------------------------------

Hey guyyys! :D

Hvad synes I om andet kapitel? Vi lover kapitlerne bliver længere!

Hvis I har nogle idéer, vil vi meget gerne høre dem ;-)

Please like vores novelle, det vil gøre os evigt taknemlige!

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...