Welcome To Reality // One Direction

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 okt. 2013
  • Opdateret: 2 mar. 2014
  • Status: Igang
”Jeg lover at elske og ære dig til evig tid”, det var hvad Louis Tomlinson, og hans afdøde kone Alpha Miller lovede hinanden år tilbage. Ordene splittes i tusinde dele, og det samme gør Louis’s hjerte, da Alpha kommer ud for et trafikuheld, og desværre må overgive sig til den anden side. Louis forsvinder langsomt fra omverdenen, og falder længere og længere ned, men giver hans bedstevenner ham lov til det, og hvad sker der, når drengene hjælper ham med at finde den ”nye” eneste ene? Ender det i voldsomme skænderier? Falder Louis for langt ned, når han finder ud af sandheden, og hvordan tager hele verdenen det egentlig? Følg med i Welcome To Reality og find ud af det.


21Likes
14Kommentarer
1258Visninger
AA

2. Don't let me go

 

Louis synsvinkel:

Jeg trådte lydløst et skridt tilbage, og kiggede på den nu smadrede bil. Jeg var helt og aldeles chokeret. Aldrig i mit liv havde jeg forestillet mig, at jeg skulle se noget som dette. 

Det eneste jeg nu huskede, var hende der kom løbende glad imod mig. 

"PAS PÅ!" råbte jeg målløst til hende. Hun vendte hurtigt sit hoved imod bilen, der kom susende imod hende. Det sidste jeg hørte fra hende, var et højt og forskrækket skrig, og så kom braget.

Braget der sagde det hele. Noget jeg aldrig i min vildeste fantasi havde set komme.

Jeg stod der, jeg stod der bare. Smilede ikke, blinkede ikke, jeg trak ikke en eneste mine.

Og så var det, det slog klik.

Jeg lukkede hurtigt mine øjne i, nev mig hårdt i armen i frygt for, at det virkelig var noget der skete. Når jeg igen åbnede mine øjne, ville jeg vågne op i min bløde seng, og se frem til at tilbringe en dag med min dejlige kone.

Men da jeg åbnede øjnene, var alt som før. Folk der løb forvirret rundt, sirener kunne høres i det fjerne, og pludselig gik alt op for mig.

"NEEEEEJ!!" råbte jeg af fulde kraft, og så satte jeg ellers i løb. Jeg fik mast mig igennem alle tilskuerne, og synet der mødte mig, var det mest forfærdelige jeg nogensinde havde set.

Jeg satte mig  ned på hug foran hende, og det var der jeg brød sammen. Tårerne løb i lange baner ned af mine kinder. Lige nu var jeg ligeglad med, at jeg var den eftertragtede Louis Tomlinson fra One Direction. 

Hvordan kunne det her ske? Hun var mit ét og alt. Mit liv.

Jeg lagde mit hovede ned over hende, og blev ved med at sige hendes navn.

"Alpha," "Alpha min skat. Du kan ikke efterlade mig sådan her," "Alphimus kom tilbage" græd jeg. 

To hænder tog fat i mig, og jeg kom længere og længere væk. Jeg sprællede og vred mig fri fra hans greb, men der kom flere og flere mænd. 

"Slip mig," "Så stop dog for fanden", råbte og skreg jeg af min fulde kraft, men ingenting skete.

Jo længere jeg kom væk, jo mere gik det op for mig, at det her virkelig skete.

Jeg skreg og græd. Tårerne fik frit løb, men jeg var ligeglad. Hun var min skat, og aldrig ville jeg forlade hende. Hun var lyset på min vej, grunden til at jeg var nået så langt, grunden til at jeg var en lykkelig mand, men nu var alt ændret, alt var anderledes.

Intet ville nogensinde blive det samme igen.

--------------------------------------------

Hej dejlige mennesker.

Det var så første kapitel, hvad synes I om det? 

Vi ved godt, at det er lidt kort, men vi lover de bliver længere.

I må meget gerne sætte på favorit, like og kommentere, det ville gøre os rigtig glade! :-)

Kys..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...