Back to you (Justin Bieber)

Melanie på 15 og Justin på 16 har været bedstevenner siden de var små. indtil for 3år siden hvor Justin valgte at stikke af, med sin bedsteven Ryan uden at fortælle nogen det. Ikke engang Melanie som sad tilbage, helt knust og som nu hadet Justin for det. Da der går 3år vender de tilbage. Justin (som nu er 19) håber at Melanie(som nu er 18) kan tilgive ham, og at de måske skal blive mere end venner. Men Melanie er kommet videre, og har fået sig en kæreste.
Vil Melanie nogensinde tilgive Justin? Bliver de venner igen, og måske mere?
(Justin er ikke kendt)

59Likes
84Kommentarer
4421Visninger
AA

7. Stay

(Melanies synsvinkel)
Jeg kunne simpelthen ikke fatte det. I dag ville Justin rejse igen, og så på grund af mig. Jeg havde virkelig dummet mig.Han var sikkert allerede taget afsted, og nu var der intet at gøre. eller var der? Hvad nu hvis han ikke var rejst endnu? Ved den tanke løb jeg op på mit værelse og fik taget nået tøj på, og styrtede ud til min bil. Jeg var næsten 100 på at, han boede hos sine bedsteforældre. For hvor ellers skulle han  være?

Da jeg ankom til Justins bedsteforældres hus, kunne jeg mærke hvordan min mave trak sig sammen. Var jeg nervøs? det var jo bare Justin. Min bedsteven. Jeg steg ud af bilen, og gik op og bankede på døren. Til min overraskelse var det Bruce, som åbnede døren. "Melanie? Sikke en overraskelse, du er godt nok blevet stor!" sagde han, og trak mig ind i et kram. "Hey Bruce". sagde jeg, og trak mig ud af krammet. "Hvad bringer der her til?"."Jeg tænkte måske at Justin var her?" Han trådte et skridt frem, og lukkede døren efter sig. "Han er desværre lige kørt, ja faktisk 5minutter før du kom" sagde han og lød meget trist. "Hvor kørte han hen?"."Lufthavnen". Jeg skyndte mig at give Bruce et kram, og løb hen til min bil "Tak Bruce!" råbte jeg og kørte afsted til lufthavnen. Jeg håbede bare ikke jeg ville komme forsent.

Jeg nåede hen til lufthaven, og der var spækket med mennesker! Jeg ville jo aldrig finde Justin, imellem alle de mennesker! Jeg gik over i informationen, for at høre mig frem. Gud hvor så damen sur ud. "Hvad kan jeg hjælpe med?" spurgte hun surt. "Jeg ville høre om en Justin Bieber eller Ryan Butler var tjekket ind?". Hun kiggede på sin computer, og kiggede derefter på mig. "De tjekkede ind for 10minutter siden. De er nok ved 2A mod L.A". "Tusind tak!" sagde jeg og løb. Jeg skulle bare finde ham, og det var nu. "Alle passager der skal til L.A bedes venligst tjekke ind, da flyvet går om 30minutter" Lød det over højttalerne. Så jeg havde nok omkring et kvarter, til at finde dem.

 

En lyshåret/brunhåret fyr som lignede Ryan, rendte rundt inde i en butik med parfumer. Jeg gik over mod butikken, og da fyren vendte sig om var det Ryan. Jeg løb mere eller mindre ind i butikken, og tog fat i Ryan "Hey! hvad fuck laver du!" sagde han. "Hvor er Justin!?" spurgte jeg. "Gemmer sig fra dig vel. Han vil virkelig ikke snakke med dig Melanie. Er du klar over hvor meget du har knust ham?!"."Hvorfor fuck tror du jeg er her, var Ryan?! Tror du det er for sjovt skyld, at jeg er her?!" råbte jeg af ham. Ryan sukkede, og kiggede ned i jorden. "Han sidder uden foran det sted, inden man går om bord på flyvet ved 2A"."Se det var vel forhelvede ikke så svært!" sagde jeg og slap grebet, om hans trøje.

Da jeg nåede over til 2A, var de fleste gået om bord på flyvet. Jeg kiggede  hurtigt hen over stedet, og så så en dreng sidde med sit hoved begravet i sine hænder. Jeg vidste det var Justin. Jeg gik ned til ham, og satte mig på den stol ved siden af ham. "Justin?" sagde jeg, og nussede ham på ryggen. Han kiggede op, og hans øjne var helt røde. Havde han grædt?Dumt spørgsmål. "Hvad laver du her?" spurgte han hårdt og koldt. "Bruce sagde du var her. Da jeg havde indset hvor meget jeg havde dummet mig, ville jeg have været forbi for at snakke med dig. Men så sagde din bedstefar at du var her, og så skyndte jeg mig herhen". Sagde jeg og kiggede ned i gulvet. Han svarede ikke. Han sad bare og stirrede ligefrem. "Hvorfor er du kommet Melanie" sagde han og sukkede. "Undskyld Justin virkelig. For de ting jeg sagde, jeg mente det virkelig ikke! vil du ikke nok blive, så jeg kan rette op på tingene?" Han svarede ikke. "Der er 10minutter til flyvet mod L.A flyver. Alle passagerer skal være tjekket ind, og være ombord inden for 5minutter" sagde hende den irriterende, fra højttalerne. Justin havde stadig ikke svaret, på det jeg sagde til ham. "Nu kigger du fanme på mig!" råbte jeg til ham. Jeg tror han blev overrasket, for han så ihvertfald sådan ud da han langt om længe kiggede på mig. "Jeg elsker dig Justin!Jeg fortryder virkelig de ting jeg sagde, og jeg mente intet med det! Du betyder forhelvede alt for mig!"."Nå så nu er jeg god nok, nu hvor Jason ikke længere er hos dig?". Det ramte mig hårdt, da han sagde det. Jeg kunne mærke hvordan tårnede pressede sig på. "Jeg indså først hvor meget, du egenlig betød da vi slog op" hviskede jeg, men højt nok til at han kunne høre det. Han rejste sig op og tog sine tasker. "Jeg må gå nu" sagde han. Jeg greb hurtigt fat i hans arm, da han skulle til at gå. "Justin... Please bliv" Den ene tåre efter den anden, løb nu ned af min kind. Ryan stod nu lidt væk fra os, og var på vej ind til flyvet. Justin kiggede ned på mig. "Farvel Melanie" sagde han koldt, og rev sig fri af mit greb. Jeg så han gik over mod flyvet, og jeg kunne ikke lade vær med at græde. Han forlod mig nu for anden gang. Men denne her gang var det min egen skyld. Jeg kunne virkelig dø ligenu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...