Back to you (Justin Bieber)

Melanie på 15 og Justin på 16 har været bedstevenner siden de var små. indtil for 3år siden hvor Justin valgte at stikke af, med sin bedsteven Ryan uden at fortælle nogen det. Ikke engang Melanie som sad tilbage, helt knust og som nu hadet Justin for det. Da der går 3år vender de tilbage. Justin (som nu er 19) håber at Melanie(som nu er 18) kan tilgive ham, og at de måske skal blive mere end venner. Men Melanie er kommet videre, og har fået sig en kæreste.
Vil Melanie nogensinde tilgive Justin? Bliver de venner igen, og måske mere?
(Justin er ikke kendt)

59Likes
84Kommentarer
4379Visninger
AA

19. Kapitel 19

(Justins synsvinkel)
Jeg vågnede og gik ind på Melanie's værelse, som jeg haft gjort hver dag i 2uger. Der var dog en ændring i dag. Hun var der ikke. Jeg sukkede, og gik ind på mit værelse igen da jeg kunne høre den ringede.

"Det Justin" sagde jeg. Jeg orkede virkelig ikke at, se hvem det var. "De er taget afsted Justin! Jason og Melanie er fløjet afsted!" sagde Khalil forpustet i telefon. "Hvordan fanden kunne det ske!" råbte jeg ind i telefonen. "Sorry bizzle, men han truede hende med en pistol! havde vi ikke ladet ham gå, havde han skudt hende!" Sagde han. Jeg svarede ikke, med smadrede min mobil ind i væggen så den for alvor gik i stykker. Jeg satte mig op af væggen, og så kom tårerne. Hun var virkelig væk.

Min mor kom løbene ind på mit værelse, og satte sig ned ved siden af mig. Jeg kiggede bare på hende, og  rystede på hovedet. "Det jeg virkelig ked af skat" sagde hun, og trak mig ind i et kram. "Hun er væk mor" hulkede jeg. "Så så. Nu lader vi politiet om det, nu hvor han er taget hende ud af landet" sagde hun. "Hvad hjælper det? han har sikkert haft alt parat" sagde jeg.
Jeg sad bare der i min mors arme og græd. Hvad skulle jeg dog også sige til hendes forældre? De vidste godt hun boede her, og hvad Jason havde haft gjort hende. Men nu havde han kidnappet hende, og jeg havde lovet at passe på hende.

                                                                               **********

Jeg stod nu foran deres hus, og ventede på de åbnede. Hvad skulle jeg dog sige til dem? Og hvordan skulle jeg begynde? Mine tanker blev afbrudt af, at døren blev åbnet af Melanies mor. "Gud hej Justin" sagde hun og kiggede ud af døren, og lignede en der ledte efter en. "Hvor er mels?" spurgte hun. Jeg rystede bare på hovedet og sukkede. "Må jeg komme ind? Det nok også  bedst at du sidder ned" sagde jeg. Hun nikkede bare, og så forvirret ud. Vi gik ind i stuen og satte os.

"Du sagde du ville passe på hende" hulkede hendes mor. "Jeg ved det godt, jeg har også prøvet alt hvad jeg kunne for at finde hende!" hulkede jeg selv. Hun rejste sig op, og gik over til hendes mobil. Hun ville ringe til politiet, som hun nok var i gang med nu.
Mens hun snakkede i telefon, rejste jeg mig op og kiggede på alle de billeder der hang på væggen. De fleste var af Melanie, fra da hun var lille. Jeg smilte lidt over billederne, med stivnede da jeg så et andet. Mig og hende som lille. Jeg fælde en tåre, da jeg kiggede på billedet. "I var søde der" hørte jeg en stemme bag fra mig. Jeg nikkede bare, uden at vende mig om. "Politiet taget sagen op, så jeg tager over og snakker med dem. Og viser nogle billeder af hende, så de ved hvordan...." hun stoppede med at snakke, og jeg hørte hende sukke. "Jeg mener så ud. Og så et billede af Jason" . "Okay, jeg må nok også hellere se at komme hjem" sagde jeg.

                                                                       **************

                                            Jeg er bange for, at politiet ikke finder hende.
                               For så ser jeg hende aldrig igen. Jeg elsker jo hende stadig.
                               Og jeg har begået mange fejl. Men en ting lover jeg mig selv.
                       'Hvis jeg ser hende igen, vil jeg rette op på alle de fejl jeg har begået!
                                                       Jeg vil vinde min pige tilbage!'


                                                                         **************



Jeg er ked af at sige det. Men den er slut :-( Jeg ved ikke rigtig, om jeg laver en 2'er. For hvor mange læser den egenlig? Skriv i kommentaren, hvis i vil have en 2'er. Og jeg vil lave en hvis nok skriver!:-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...