Back to you (Justin Bieber)

Melanie på 15 og Justin på 16 har været bedstevenner siden de var små. indtil for 3år siden hvor Justin valgte at stikke af, med sin bedsteven Ryan uden at fortælle nogen det. Ikke engang Melanie som sad tilbage, helt knust og som nu hadet Justin for det. Da der går 3år vender de tilbage. Justin (som nu er 19) håber at Melanie(som nu er 18) kan tilgive ham, og at de måske skal blive mere end venner. Men Melanie er kommet videre, og har fået sig en kæreste.
Vil Melanie nogensinde tilgive Justin? Bliver de venner igen, og måske mere?
(Justin er ikke kendt)

59Likes
84Kommentarer
4384Visninger
AA

18. Kapitel 18

(Madisons synsvinkel)
"Hvor fanden tager du mig en din idiot!" råbte jeg til Jason. Han havde bundet mig, på hænder og fødder og smidt mig på bagsædet. Melissa den ko sad ved siden af. De to har haft den her plan, lige fra starten af. Eller i hvert fald fra da mig og Jason, gik fra hinanden første gang. "Hallo din idiot jeg spurgte om noget!" råbte jeg, og bankede min fødder ind i hans sæde. "Hvis du ikke ligger stille prinsesse, så bliver det værst for dig selv!" sagde han hårdt.  "Ikke før du fortæller mig, hvor fanden du tager mig hen!" sagde jeg. "Melissa? gider du gøre et eller andet ved hende, så hun ikke kan snakke?" spurgte han Melissa om. "Selvfølgelig kære bror" sagde hun. Vent hvad?! kaldte hun ham lige bror? Er Jason og Melissa søskende! og jeg som troede jeg kendte ham. Sjovt så overrasket man bliver, engang i mellem her i livet. Pludselig mærke jeg en voldsom smerte i min mave, og kort til efter blev alting sort.

(Justins synsvinkel)
"Vi har ledt i 4timer nu, lad os holde en pause" sagde Ryan. "Vi holder ikke nogen pause, før jeg har hende i mine arme! Vi har 48timer, remember?!" sagde jeg en anelse surt. Han nikkede bare og kaldte drengene over til sig. "Vi delere os op i 5 hold. 2 i hver gruppe" sagde han, og fortalte videre om sin plan. Jeg stod har og stirrede. Jeg hørte overhovedet ikke efter. "Kom så Justin!" råbte Ryan. Han var allerede løbet. Jeg løb op ved siden af ham, og jeg anede ikke hvor vi var på vej hen. Jeg mærkede pludselig en brummen i min lomme, og jeg fik mere eller mindre et chok. Haha selvfølgelig min mobil. Mens vi løbe fik jeg taget min mobil op, og kiggede hvem der havde skrevet til mig. "RYAN! Melanie har skrevet!" råbte jeg. "Rolig J, jeg er lige ved siden af dig.Du behøver ikke at råbe". "Sorry dude" grinte jeg lidt.
Jeg åbnede beskeden, og fandt hurtigt ud af at det ikke var Melanie. #Din prinsesse har det vidste ikke så godt# stod der, hvor længere nede var der et billede. af Melanie. Hun lå og 'sove' hvis man kan sige det sådan. Det var tydeligt at se, hun havde grædt inden hun havde fået tæsk. Jason var så død! Jeg kylede min mobil ind i et træ, der var lige ved siden af. Det var så den mobil, for skærmen smadrede. Jeg sukkede og kiggede på Ryan. Ligenu var jeg på randen til at græde. "Hvad sker der?" spurgte han om, og lade en hånd på min skulder. "De sendte et billede af hende hvor......" jeg brød sammen. "Hvor man kan se hun har fået tæsk, og at hun har haft grædt" hulkede jeg.

"Vi finder hende jo aldrig Justin!" sagde en af Chaz's venner. "sådan noget må du ikke sige!" sagde jeg surt. Hvordan fanden kunne han bilde sig ind, at sige sådan noget? "Vi har ledt hele byen igennem, uden så meget som et tegn  på hun stadig er her!" svarede han. Jeg sukkede. "Okay drenge, bare tag hjem. Klokken er 2 om natten, så bare tag hjem og sov" sagde jeg, og smilte flask til dem. De nikkede bare og rejste sig for at gå. Chaz, Ryan, Lil za og Khalil blev hos mig, for at lede videre. "Hvor har vi ikke kigget?" sukkede jeg. Khalil stoppede pludselig op, og kiggede alvorligt på mig. "Hos din kæreste og hos Jason" svarede  han. "Okay vi starter hos Melissa, men tror du seriøst selv på at hun er der?" spurgte jeg, og lagde min arme over kors. "Man ved aldrig" svarede han, og trak på skulderne.

Da vi kom frem, åbnede jeg lågen og skulle til at gå op, da jeg opdagede drengene ikke var med. De stod stadig ude på fortovet, og bare stirrede på mig. "Kommer i eller hvad?" spurgte jeg. "Sagde du ikke vi skulle hjem til Melissa?" spurgte Chaz om. "Øhm jo? Hun bor ligesom her?" svarede jeg, somom de var dumme. "Nej bro. Jason bor der" sagde Lil za. "Umuligt" svarede jeg.
Vi gik alle sammen op, for at banke op. Melissa mor åbnede, og hilste pænt på mig. "Hvad bringer dig hid Justin?" spurgte hun overrasket over. "Jeg tænkte på om Melissa var hjemme?" spurgte jeg om. Hun tøvede lidt med at svare, og kiggede ned mod kælder døren. Hun begyndte at smile og kiggede efter på mig. "Nej desværre, hun er ude og køre med sin bror" sagde hun. "Har hun en bror?" spurgte jeg overrasket om. Hun har da aldrig nævnt noget om en bror. "Jada. Jason?" svarede hun, somom jeg burde vide det. "Jason er hvad?!" kom jeg til at råbe. "Har Melissa ikke fortalt dig om det?" spurgte hun.  "Øh nej"mumlede jeg. "Nå jeg har altså lidt travlt, så jeg bliver nød til at....." mere nåede hun ikke at sige, før vi hørte et skrig nede fra kælderen af. Melanies skrig. "Var det ikke?" spurgte Ryan om. "Melanie!" råbte jeg. "Hvem er Melanie?" spurgte Melissa's mor om. "Hende dine børn har kidnappet, som sjovt nok er i jeres kælder!"  jeg prøvede at komme forbi, men hun stod i vejen. "Der er ikke nogen her inde, det er Carsten som sidder og ser gyser dernede" sagde hun, og smækkede døren i.

"Jeg vidste der var noget mærkelig over hende!" sagde jeg surt. "Det kunne du ikke vide Justin" sagde Khalil. "Nej men det burde jeg!" råbte jeg surt. Jeg var ikke sur på dem, nej nærmere på mig selv. "Nu ved vi da hvor hun er" sagde Ryan. "Ja men vi skal have fat i hende. Nu! de ved jo nok at vi har været der, og så får de hende flyttet!" sagde jeg frustreret. "Vi skal nok finde ud af noget J! men nu burde du gå hjem, og få noget søvn! vi skal nok klare den herfra" sagde Lil za, hvorefter de andre nikkede. "I lover i ringer, hvis der bliver noget. Ik?" Spurgte jeg, og sukkede. "Selvfølgelig Justin, gå nu hjem og få noget søvn!" sagde Ryan. Jeg var ikke særlig meget for det, men jeg stoler på dem. "Red min prinsesse okay?"Spurgte jeg om. de nikkede, og jeg vendte mig om for at gå hjem. Noget søvn ville nok være godt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...