Back to you (Justin Bieber)

Melanie på 15 og Justin på 16 har været bedstevenner siden de var små. indtil for 3år siden hvor Justin valgte at stikke af, med sin bedsteven Ryan uden at fortælle nogen det. Ikke engang Melanie som sad tilbage, helt knust og som nu hadet Justin for det. Da der går 3år vender de tilbage. Justin (som nu er 19) håber at Melanie(som nu er 18) kan tilgive ham, og at de måske skal blive mere end venner. Men Melanie er kommet videre, og har fået sig en kæreste.
Vil Melanie nogensinde tilgive Justin? Bliver de venner igen, og måske mere?
(Justin er ikke kendt)

59Likes
84Kommentarer
4377Visninger
AA

9. fucket

(Justins synsvinkel)

*2 uger efter*

Melanie og jeg havde mere eller mindre, lagt alting bag os og begyndt på ny. Nu undere i jer sikkert over hvorfor jeg siger 'havde'. Jeg har fucket det hele op. Jeg er fucked op. Jeg drikker aldrig nogensinde igen!

'Vi var ligenu på en natklub inde i byen, og alle er mere eller mindre godt fulde! Det er jeg måske også lidt..

Mig og Ryan har bare siddet her i sofaen, i godt og vel en time nu og Melanie og hendes veninde Miley er stadigvæk ikke kommet tilbage.

Ryan havde fået øje på en mega lækker brunette, men tør ikke gå over til hende. "Ry så gå dog over og dans med hende!" Grinte jeg. "Fint nok" svarede han og bundede sin øl. Gard det så sjovt ud! Drengen væltede næsten over sine egene fødder!

Men her sad jeg så. Helt alene i verden. Lige indtil en mega lækker blondine kom over, og satte sig hos mig. Okay justin bare stop! Du har Melanie!

Da vi havde siddet og snakket lidt, begyndte hun at køre hendes hånd op og ned af mit lår. Hun tog hurtigt fat i min hånd, og førte mig med hen til et lille rum. Inde i det lille rum var der 2 sofaer, hvor Amanda som blondinen hed førte mig over i den ene.

Hun smilte kort og kyssede mig. Og jeg kyssede med. Kysset blev hurtigt udviklet til et heftigt snav. Amanda begyndt at knappe min skjorte op, og jeg var ikke to sekunder om at få hende kjole af.

I det hun fik min kjole af, bragede en pige ind af døren. Ikke en jeg havde håbet at se, ikke imens det her skete. Miley. Hun stod med åben mund, og vendte sig hurtigt om for at spurte ud igen. "Vent lige Miley!" Råbte jeg efter hende. Jeg greb hurtigt fat i min skjorte, og løb ud efter hende.

"Miley stop nu!" Råbte jeg og tog fat i hende arm. "Med hvad Justin? Melanie fortjener ligesom at vide, at hendes kæreste er hende utro!" Råbte hun, og prøvede at løsne mit greb. "Please Miley! Ikke fortæl hende det!" Tiggede jeg om. "Fortælle hvem hvad?" Lød en forvirrede stemme bag mig. "Jeg tror godt Justin vil fortælle dig noget"vrissede Miley og fik løsnet mit greb. Hun gik hurtigt over ved siden af Melanie, og gav mig dræberøjne. "Hvad?" Spurgte hun igen forvirrende. Jeg stod bare lammet og vidste ikke hvad jeg skulle sige.

Jeg havde prøvet alt, for at komme i kontakte med hende. Men det var hendes telefonsvare, som jeg fik fat i hver gang. Hvorfor havde jeg også gjort sådan noget, når nu endelig hun var blevet min? Jeg vidste simpelthen ikke hvad jeg skulle gøre. Min mor sagde at jeg skulle give hende noget tid, og så prøve at kontakte hende. Men det kan jeg bare ikke. Jeg kan tydeligt huske hvor knust hun blev. Det knuste mig indvendigt.

"Miley please stop nu!"."Gu vil jeg ej Justin! Enden fortæller du hende det, ellers gør jeg det fanme!" Råbte hun. Jeg stod lidt og overvejede hvad jeg skulle sige. Men nej. "Fint. jeg tog Justin i at sidde og snave med Amanda lige før. Og ikke nok med det så havde Amanda kun undertøj på, og hun var igang med at klæde ham af". Melanie's øjne blev helt blanke, og kort tid efter kom tårerne. Hun kiggede kort på mig, og gik så over og stak mig en lussing. "Dit svin!" Råbte hun, imens tårerne løb ned af hende kinder. "Undskyld skat! Undskyld,undskyld, undskyld! Jeg kan forklare!" Hulkede jeg. Ja jeg var også begyndt at græde. " du skal ikke kalde mig skat! Du kan slet ikke forklare dig bort fra det her! Det slut Justin!" Græd hun, og vendte sig om for at gå. "Babe please! Høre nu på mig!"råbte jeg og tog fat om hendes arm. "du har to sekunder til at give slip!" Vrissede hun. Jeg gav slip, og hun forsvandt. Endnu engang var hun væk. Fanden tage det alkohol!

Jeg havde siddet og grædt lige siden. Lige siden det skete i forgårs. Jeg havde det simpelthen bare så dårligt over det. Jeg havde virkelig såret min pige. Min pige som hader mig nu. Og jeg kan virkelig godt forstå hende! Jeg hader virkelig også mig selv! Min pige som ikke længere er min pige. Men jeg vil kæmpe for hende. Jeg elsker hende stadigvæk, og det vil jeg altid gøre uanset hvad! Det må og skal, bare ikke være slut mellem os.

{undskyld hvis kapitlet er kort, eller hvis der er fejl. Men det er skrevet fra min mobil, da min computer er i stykker :-(

Og undskyld jeg spring i tiden, men havde ingen ide :-) håber i kan li det alligevel:-D}

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...